Uddannelsesmiljøet på skolen

Vælger du en uddannelse på Diakonissestiftelsen, bliver du en del af et nært uddannelsesmiljø, hvor der er højt til loftet. Skolen er lille og du har derfor tæt kontakt til de andre klasser, lærere, vejledere og ledelse. Der er sociale aktiviteter for alle – og du vil både møde studerende fra sygeplejerskestudiet samt professionsbacheloren 3K, der også færdes på matriklen.

Røgfri skole

I 2021 indfører Uddannelsescenter Diakonissestiftelsen røgfri studietid, røgfri skoletid og røgfri arbejdstid for studerende og elever og medarbejdere.

Det betyder, at der ikke må benyttes nogen former for tobak eller tobakslignende produkter, når elever og studerende er i skole eller på deres studie (tidsrummet 7 – 17). Her kan du læse uddannelsescentrets rygepolitik.

Læs også, hvordan uddannelsesleder Louise Elmgaard Thiem og elevrådsformand Angelica Yurimar Zambrano forholder sig til en hverdag uden røg.

Billedet viser en SOSU i praktik.

Angelica Yurimar Zambrano er elevrådsformand på SOSU-uddannelserne. Hun ser frem til en røgfri hverdag.

En ny start på livet med et meningsfuldt arbejde

Da Natalija, som 43-årig midt i Coronapandemien uventet blev gravid, måtte hun finde en ny karrierevej. Det blev som SOSU-hjælper. Det har hun ikke fortrudt. Læs om hvorfor valget faldt på netop denne uddannelse.

Billedet viser en kvinde foran et orange hus.

Af Sarah Wångersjø, studerende ved Diakonissestiftelsens 3K-uddannelse

Da Natalija Muravjova kom til Danmark fra Letland for 18 år siden, var det for at arbejde i restaurationsbranchen. Det nåede hun da også at gøre i over et årti, indtil hun som 43 årig uventet blev gravid. 

Efter min barsel startede coronapandemien og nedlukningerne gik hårdt ud over restaurationsbranchen. Det var svært at finde nyt job, og arbejdstiderne passede mig heller ikke længere med et lille barn,” fortæller Natalija Muravjova.

Natalija Muravjova begyndte at lede efter en løsning, hvor arbejdstider, økonomi og hendes dansksproglige evner kunne gå op i en højere enhed. Natalija snakker nemlig russisk, og hun føler til tider, at hendes dansk ikke er så godt, som det kunne være. Det viste sig, at Natalija kendte en, som arbejdede som SOSU-hjælper, og som varmt kunne anbefale jobbet. Det fik hende til at springe ud i det.

Natalija Muravjova er nu halvvejs i sit uddannelsesforløb, hvor ekstra-undervisning i dansk indgår som en del. Hun er nu i gang med sin anden praktikperiode, i Frederiksberg Hjemmepleje. Hun har efterhånden vænnet sig til arbejdspladsen og opgaverne, men i starten husker hun tydeligt, at hun var nervøs og, at intim pleje af borgere, var noget af det, som skræmte hende allermest. Siden da har hun lært, at det kun er en lille del af jobbet og i virkeligheden slet ikke så svært:

Det mest udfordrende ved det her arbejde er at kommunikere og motivere. Især hos demensramte borgere. Nogle ældre har ikke lyst til noget. De har ikke lyst til at spise, gå til nogen aktivitet eller tage et bad. Vi kan ikke tvinge dem, så det handler meget om at opbygge en personlig relation og lære dem at kende, så vi ved, hvad der motiverer dem og så de genkender og stoler på os, fortæller Natalija Muravjova. 

Natalija Muravjova føler selv, at hun har haft let ved at knytte bånd til de borgere, hun arbejder med: 

“Jeg er åben, snakkesalig og god til at få kontakt, så det føles let at opbygge en relation til borgeren. Alle kan skifte en ble, men man skal også kunne finde vej ind til borgeren og have empati som SOSU-hjælper,” konstaterer hun.

På en typisk dag hjælper hun mellem fem og 10 borgere. Antallet af borgere afhænger af, hvor lang tid opgaverne tager hos hver. Nogle gange skal hun ordne mange ting hos en borger og kan være der i næsten en time. Andre gange er der ikke så mange opgaver – så er hun hurtigt videre til næste borger.

Har denne artikel vagt din interesse for SOSU faget, så kan du læse mere om uddannelsen her: Social- og Sundhedsuddannelsen | Gør en Forskel for Andre (diakonissestiftelsen.dk)

Hvad siger eleverne om uddannelserne?

"SÅ LANGT, JEG KAN HUSKE tilbage, har jeg drømt om at arbejde med mennesker, enten som sygeplejerske eller jordmoder. Efter 10. klasse kunne jeg have valgt at forfølge min drøm via gymnasiet. Men jeg havde lyst til at komme tættere på det ”virkelige” liv. Derfor valgte jeg i stedet at starte på grundforløbet på Diakonissestiftelsens social- og sundhedsskole.

Menneskeligt har mødet med mange kammerater fra forskellige kulturer i alle aldre modnet mig. Jeg har fået erfaringer, som jeg ellers ikke ville have fået og har oplevet et stærkt kammeratskab. UC Diakonissestiftelsen er en lille skole med små klasser. Det er et trygt miljø, og vi er blevet rystet godt sammen. Vi har hjulpet og støttet hinanden, og jeg lært meget om samarbejde, som jeg kan bruge i alle livets forhold. Via grundforløbet har jeg fået en helt ny oplevelse af ”skole” som en vej i livet, der har gjort mig voksen og ansvarsfuld."

Tinna Arnarsdóttir,
Grundforløb 1

Billedet viser elev Tinna Arnarsdóttir.

Allen Silva, SOSU-assistent

Billedet viser SOSU-assistent-elev Allen Silva

"JEG HAR ALDRIG VÆRET I TVIVL om, at jeg gerne vil arbejde med mennesker. På grundforløbet var jeg i oplæring på et plejehjem i to uger og blev kun bestyrket i, at det er det helt rigtige valg. Siden har jeg taget først social- og sundhedshjælperuddannelsen, og i efteråret afsluttede jeg uddannelsen til social- og sundhedsassistent.

Endnu er der ikke så mange mænd på uddannelsen – det er ærgerligt, fordi pleje og omsorg bestemt er lige så meget et mande- som et kvindefag. Mange arbejdsopgaver kræver gode kræfter, og beboere på plejehjem og patienter på hospitaler er jo også af forskelligt køn.

Jeg er et fysisk aktivt menneske, og derfor er det min plan at videreuddanne mig til fysioterapeut. Med mig har jeg fået en solid faglig bagage. Jeg ved noget om kommunikation, motivation, ansvar og planlægning og føler, jeg har et godt udgangspunkt både for at videreuddanne mig og for i fremtiden at hjælpe mennesker med at komme videre med deres liv."

"EFTER 10. KLASSE VAR JEG TEMMELIG SKOLETRÆT, så det var en smule nølende, jeg startede på grundforløbet. Lynhurtigt viste det sig dog, at grundforløbet på UC Diakonissestiftelsen var helt anderledes, end den folkeskole jeg kom fra. Her blev jeg set som et voksent menneske, der kunne tage ansvar for min egen læring, og hurtigt kom energien og lysten tilbage.

Også med hensyn til det faglige niveau blev jeg positivt overrasket. Ikke fordi det er lavt, for det er det bestemt ikke, tværtimod. Men undervisningen formidles via så mange forskellige indlæringsmetoder, gruppearbejde, skuespil, udstillinger etc., at der er en vej for alle.

Skolen er lille, og ingen forsvinder i mængden. Over en kop kaffe på skolens café møder man også andre, som man ikke går i klasse med, og her er en dejlig og tryg stemning, hvor hej’erne sidder løst."

Cecilie Jørgensen, Grundforløb 2

Billedet viser Cecilie Jørgensen.