Som sygeplejerske er du med til at løse sundhedsvæsenets og velfærdssamfundets fremtidige udfordringer ved at arbejde tæt sammen med patienter, borgere, pårørende og andre professioner. Det er vigtigt, at du tør – og har lyst til – at bruge dig selv i dit arbejde.

Ledige pladser

Lige nu har vi ledige studiepladser på sygeplejerskeuddannelsen med studiestart d. 1. februar 2023. Du søger gennem nemStudie.dk og ansøgningsfristen er d. 26. januar 2023.

Du kan læse mere om adgangskrav til uddannelsen du længere nede på siden.

Fakta

Varighed
3 ½ år, 210 ECTS
Omkring 40 pct. af uddannelsen foregår i klinisk praksis. 

Studiestart
Februar og september

Tal på os
Der er indskrevet ca. 320 studerende, og der er ca. 17 ansatte.

Optagelse og vejledning
T: 38 38 44 59
M: evsa@ucdiakonissen.dk

Besøg os: Åbent hus på sygeplejerske-uddannelsen

Vi holder åbent hus tirsdag d. 28. februar kl. 17.00-18.00. Det foregår i lokale 3.2.26 på Uddannelsescenter Diakonissestiftelsen, Peter Bangs Vej 3A, Frederiksberg.

Her vil du møde vores uddannelsesleder, studievejlederen og nogle af uddannelsens undervisere og studerende. Du vil høre lidt om uddannelsens indhold, opbygning og karrieremuligheder og om vores hyggelige studiemiljø. Du vil også få mulighed for at stille spørgsmål.  

I mellemtiden er du også velkommen til at kontakte vores studievejledning for at høre mere om uddannelsen.


Vil du arbejde og samarbejde med mennesker?

Som sygeplejerske har du mange muligheder for at arbejde alsidigt med sygepleje til mennesker i alle aldre, både i Danmark og i udlandet. Din arbejdsplads kan være på hospitaler, på hospice, i borgernes eget hjem, i medicinalbranchen, i humanitære organisationer og mange andre steder. I løbet af sygeplejerskeuddannelsen vil du opnå solid viden, færdigheder og kompetencer inden for sundhed og sygdom. 

Sygeplejerskeuddannelsen på Diakonissestiftelsen er et uddannelsessted med en lang historie og et stærkt værdigrundlag. Vi er kendt for høj faglighed, medmenneskelighed og ordentlighed. Når du er uddannet som sygeplejerske her hos os, har du tilegnet dig den sygeplejefaglige viden, de praktiske færdigheder og den menneskelige indsigt, der skal til for at arbejde professionelt på et højt niveau i et foranderligt samfund.

Billedet viser en vejledningssituation med en underviser og tre studerende.


Indhold og opbygning

Som sygeplejestuderende beskæftiger du dig med mange forskellige fag inden for både sundhedsvidenskab, naturvidenskab, humanvidenskab og samfundsvidenskab. Fagene er alle knyttet an til sygeplejefaglige temaer, så du kan opnå stor forståelse og dygtighed inden for sygeplejeprofessionen. Undervejs i dit uddannelsesforløb er der valgfrie elementer, hvor du har mulighed for at sætte dit eget præg på uddannelsen i forhold til dine faglige interesseområder.

Der skal lægges meget energi og et stort engagement i sygeplejestudiet. Uddannelsen er et fuldtidsstudium, og du skal regne med at bruge i gennemsnit ca. 40 timer om ugen på dine studier.

Sygeplejerskeuddannelsen er et afvekslende studium, der foregår i vekselvirkning mellem teori og praktik (klinisk undervisning). Den teoretiske undervisning er tilrettelagt med mange forskellige undervisningsformer og foregår på semesterhold, i mindre grupper eller som individuelle studier. Den kliniske undervisning foregår på hospitaler og i kommunale institutioner i Region Hovedstaden.

Studieordning og kvalitetssikring

Studieordning

Du kan læse mere om uddannelsens fag, læringsmål og opbygning i vores studieordning:

Kvalitetssikring

Læs om kvalitetssikring af uddannelsen


Love, bekendtgørelser og retningslinjer

Semestre

Sygeplejerskeuddannelsen består af 7 semestre, som hver især har fokus på et sygeplejefagligt tema.

Billedet viser en skematisk fremstilling af semesterstrukturen på sygeplejeuddannelsen.

 

Læs fx semesterbeskrivelser ved at klikke på 'Læs mere' herunder.

1. semester

Tema: Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge

Temaet retter sig mod at observere, identificere, analysere og vurdere patienter/borgeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge inden for sygeplejerskens virksomhedsområde. Fokus er at opnå viden og færdigheder i at systematisere viden, planlægge, udføre og vurdere sygeplejeinterventioner i samspil med patient/borger.

Du kan læse mere om 1. semester her:

2. semester

Tema: Klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb

Temaet retter sig mod at tage kliniske beslutninger inden for sygeplejerskens virksomhedsområde i samspil med patient/borger og pårørende på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Fokus er at opnå viden og færdigheder i at opstille mål, intervenere, evaluere og justere sygepleje interventioner i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. 

Du kan læse mere om 2. semester her:

3. semester

Tema: Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer

Temaet retter sig mod situationsbestemt kommunikation, vejledning og undervisning i samspil med patienter/borgere og pårørende i professionsfaglig og tværprofessionel praksis. Fokus er at opnå viden om individuelle, sociale og kulturelle forholds indflydelse på patienter/borgeres oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge samt færdigheder i og kompetencer til at tage ansvar for situationsbestemt kommunikation og pædagogiske interventioner.

Du kan læse mere om 3. semester her:

4. semester

Tema: Klinisk lederskab af patient og borgerforløb

Temaet retter sig mod patient-/borgerforløb på tværs af sundhedsvæsenets professioner, sektorer og institutioner. Fokus er at opnå viden og færdigheder i klinisk lederskab af pleje og behandling i patient-/borgerforløb relateret til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. 

Du kan læse mere om 4. semester her:

5. semester

Tema A: Sygepleje i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb i samspil med patienter, borgere og pårørende

Tema A retter sig mod at observere, identificere, analysere, vurdere og træffe kliniske beslutninger i akutte og kritiske og potentielt akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb. Fokus er på at inddrage patienters/borgeres og pårørendes oplevelser og reaktioner ved udvalgte fysiologiske, psykologiske, sociale og åndeligt/eksistentielle sundhedsudfordringer og dilemmaer i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb.

Tema B: Det tværprofessionelle forløb

Tema B har fokus på professionernes ansvar og opgaver, kommunikation og samarbejde samt organisatoriske, juridiske og etiske forhold i den tværprofessionelle opgaveløsning. På forløbet samarbejder studerende tværprofessionelt og tværsektorielt om konkrete problemstillinger fra praksis og træner at bringe egen faglighed i spil med hinanden.

Du kan læse mere om 5. semester her:

6. semester

Tema: Selvstændig sygeplejepraksis

Temaet er rettet mod selvstændig varetagelse af klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab i sygeplejen med inddragelse af patient/borger og pårørende i stabile, akutte og/eller komplekse pleje- og behandlingsforløb. Fokus er selvstændigt og kritisk at kunne vurdere og udøve sygepleje med inddragelse af patient/borger og på tværs af professioner, sektorer og institutioner i det samlede sundhedsvæsen.

Du kan læse mere om 6. semester her:

7. semester

Tema: Udvikling af sygeplejepraksis i det samlede sundhedsvæsen 

Temaet retter sig mod udvikling af sygeplejepraksis i samspil med borger/patient, pårørende og andre professioner i det samlede sundhedsvæsen. Fokus er på at arbejde selvstændigt, professionelt og refleksivt med egen professionsudøvelse på grundlag af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden.

Du kan læse mere om 7. semester her:


Valgfrie elementer på 7. semester 

Du kan tilmelde dig vores valgfrie elementer på 7. semester, uanset hvilken sundhedsuddannelse du går på.

Det er vigtigt, at du selv er med til at sætte et personligt præg på din uddannelse, så du kan fordybe dig i et fagligt område.

Sundhedsuddannelserne giver dig mulighed for at vælge mellem valgfrie elemeter, der: 

  • Er tilrettelagt af dig selv eller er udbudt af en uddannelsesinstitution
  • Er teoretiske, praktiske og/eller kliniske
  • Er målrettet én profession eller flere sundhedsprofessioner
  • Er udbudt af din egen eller andre uddannelsesinstitutioner
  • Finder sted i Danmark eller internationalt. Kontakt den internationale koordinator på egen uddannelsesinstitution, hvis du er interesseret i at rejse ud.

De valgfrie elementer afspejler aktuelle sundhedsfaglige temaer/problemstillinger i professionen og samfundet.

Du kan læse mere om vores aktuelle valgfrie elementer her:

ECTS-point og varighed

Den forventede studieaktivitet i et valgfrit element er angivet i ECTS-point. ECTS-point udgør den værdi, der tildeles studieelementer for at beskrive den studieindsats, du som studerende skal yde for at gennemføre elementerne, jf. det europæiske meritoverførselssystem (ECTS).

På landsplan kan de valgfrie elementer have forskellig varighed. Udbuddet af valgfrie elementer på landsplan på 7. semester kan have en varighed på 2, 4 eller 6 uger. Det betyder, at:

  • 2 uger udløser 3 1/3 ECTS
  • 4 uger udløser 6 2/3 ECTS
  • 6 uger udløser 10 ECTS

Ved Uddannelsescenter Diakonissestiftelsens sygeplejerskeuddannelse gælder følgende:

  • De valgfrie elementer har et omfang på 10 ECTS.
  • De valgfrie elementer er placeret i de første 6 uger af 7. semester, dvs. uge 6-11 og 35-40.

Curriculumbeskrivelser

I curriculumbeskrivelserne kan du få et overblik over indhold og progression i udvalgte fagområder på de forskellige semestre i uddannelsen:


Klinik (praktik)

Praksisnær uddannelse

Sygeplejerskeuddannelsen foregår i vekselvirkning mellem teori og praksis. Du vil derfor flere gange komme i klinik på forskellige sundhedsfaglige arbejdspladser.

Læs mere på hjemmesiden for klinisk undervisning i Region Hovedstaden.

I sygeplejerskeuddannelsen anvendes betegnelsen klinik og ikke praktik. Derfor hedder det også kliniske undervisningssteder og ikke praktiksteder, og undervisningen, du modtager dér, omtales som klinisk undervisning.

 

Kliniske undervisningsforløb

Der er i løbet af uddannelsen kortere- og længerevarende undervisningsforløb, der foregår i klinisk praksis. Et længerevarende forløb varer typisk 8-10 uger med en forventet gennemsnitlig tilstedeværelse på 30 timer om ugen.

Læs mere på hjemmesiden for klinisk undervisning, hvor du kan få et overblik over, hvornår klinikperioderne er placeret på de forskellige semestre.

Ved at øve, træne, studere og være en del af praksis opnår du viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til de læringsmål, der er for de enkelte semestre. Du vil blive vejledt og undervist af sygeplejersker og andet sundhedspersonale og opnå stigende faglig selvstændighed gennem uddannelsen.

Kliniske undervisningssteder i Region Hovedstaden

Sygeplejerskeuddannelsen ved Uddannelsescenter Diakonissestiftelsen og Københavns Professionshøjskole samarbejder med hospitaler, psykiatriske centre og kommuner i hele Region Hovedstaden. Det betyder, at klinisk undervisning forgår inden for Region Hovedstadens område, og at du udelukkende kommer i klinik på kliniske undervisningssteder, som er godkendte til at varetage undervisning af sygeplejestuderende.


Internationale studiemuligheder

På sygeplejestudiet har du mulighed for at tone din uddannelse med klinikophold i udlandet og således opnå kendskab til forskellige sundhedssystemer og internationale sundhedsudfordringer.

På uddannelsescenteret sender vi fx studerende til Japan, Nepal og lande i Skandinavien og Afrika.

Et klinikophold i udlandet er en oplevelse for livet, men stiller også store krav til den enkelte studerende i forbindelse med planlægning og gennemførelse af opholdet. Det er derfor en forudsætning, at du er engageret, robust og moden.

Du kan medbringe din SU og søge stipendier og legater til opholdet.

Er du interesseret i at høre mere om klinikophold i udlandet, kan du kontakte vores internationale koordinator Mie Jørgensen: mioj@ucdiakonissen.dk

En ung mand på en motorcykel foran et hospital i Nepal.

Sygeplejestuderende Trym Reitan Bu foran Dhulikhel Hospital i Nepal, hvor han tilbragte sit klinikforløb på 4. semester. Privatfoto.

Studiemiljø

Vi er et lille uddannelsessted, hvor alle kender hinanden godt – både studerende og undervisere. Vi har et hyggeligt socialt studiemiljø, en festlig bar og forskellige råd og udvalg, du kan være med i. Vi afholder også jævnligt sociale arrangementer, som er for både sygeplejestuderende og studerende fra professionsbacheloruddannelsen i kristendom, kultur og kommunikation. 

Når du begynder på din uddannelse, bliver du ikke kun del af det lille fællesskab på uddannelsen, men også det store fællesskab på Diakonissestiftelsen. Det betyder, at du inviteres til at deltage i nogle af Diakonissestiftelsens mange sociale og faglige tilbud. Det kan fx være foredrag, kor og biografklub. Du medvirker som studerende selv til et godt studiemiljø ved at deltage aktivt i disse tilbud.

Som studerende har du også mulighed for at melde dig som frivillig ved Diakonissestiftelsen. Du kan fx arbejde med redesign i Loppeshoppens kreative værksteder, blive besøgsven hos en af de ældre på vores plejehjem eller blive mentor for en sårbar elev fra SOSU-uddannelserne.  

Som frivillig ved Diakonissestiftelsen gør du en stor forskel for andre. Du bliver samtidig del af et unikt fællesskab og får en masse nye kompetencer og spændende oplevelser. Læs mere om, hvordan du bliver frivillig.

Mangler du et sted at bo? Så skriv dig op til et kollegieværelse på Diakonissestiftelsen og bliv en del af fællesskabet med andre studerende. Du kan læse mere om kollegieværelser her.

En gruppe studerende spiller bordfodbold

Vi har et hyggeligt socialt studiemiljø. Foto: Søren Svendsen.

"UC Diakonissestiftelsen Sygeplejerskeuddannelsen er en lille skole med små hold. Der er fokus på og lydhørhed over for den enkelte studerende." Cathrine Zander Ebdrup, sygeplejestuderende

"Det er fedt at man har meget kontakt på tværs af årgangene, man kan f.eks. hente hjælp hos ældre studerende eller høre, hvilke kliniksteder der er gode." Dorte Simonsen, sygeplejestuderende

"Studiegrupper opstår let pga. sammenholdet på dette studie sammenlignet med andre studier, hvor der er færre undervisningstimer og mere selvstudium." Nia Højby Larsen, sygeplejestuderende.

Rustur

Rusgruppen er en frivillig gruppe, som arbejder for, at nye studerende får den bedst mulige start på studiet. Gruppen består af studerende fra alle semestre, der bl.a. går sammen for at arrangere en tredages rustur til det nye 1. semester. Rusturen finder sted ved studiestart. 

Rusturen er nøje planlagt og handler om at blive rystet sammen som hold. Undervejs på turen vil der foregå en masse sociale aktiviteter, der alle handler om at lære hinanden bedre at kende og kickstarte de næste 3,5 år på studiet. Udover de sociale aktiviteter planlægger rusgruppen også flere faglige indslag, som er med til at forberede de nye studerende på fx klinikkerne undervejs på studiet. 

Foruden rusturen planlægger rusgruppen også en fredagsmiddag på uddannelsescenteret for de nye studerende. Middagen bliver afholdt den første fredag efter studiestart.

Der vil næsten altid være en rusvejleder at finde på uddannelsescenteret. Så grib endelig fat i dem på gangen, hvis du er i tvivl om noget eller bare har lyst til at snakke lidt. De er altid klar til at hjælpe dig!

Billedet viser en gruppe feststemte, unge mennesker.

Det går festligt for sig, når rusgruppen tager imod nye studerende.

Råd og udvalg

På Diakonissestiftelsens Sygeplejerskeuddannelse er de studerende repræsenteret i forskellige råd og udvalg. Du kan få et overblik over de forskellige udvalg her:

De Studerendes Råd (DSR)

  • DSR er sygeplejerskeuddannelsens interne rådgivende samarbejdsorgan.

  • DSR består af: En eller to studerende fra hvert hold, to undervisere, studievejleder, studentervejledere, uddannelsesleder og rektor.

  • Der er fire møder årligt

Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS)

SLS er et partipolitisk uafhængigt organ som, i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd, har til formål at:

  • varetage sygeplejestuderendes interesser i sundhedspolitik og organisatoriske, uddannelsespolitiske og studiemæssige forhold, såvel nationalt som internationalt.

  • arbejde for sygeplejerskeuddannelsens udvikling, herunder at sikre sygeplejestuderendes indflydelse såvel lokalt som på landsplan.

  • sikre og forbedre de sygeplejestuderendes vilkår under uddannelsen.

Det pædagogiske udvalg

  • Det pædagogiske udvalg består af: Én ledelsesrepræsentant, én underviser, der også er koordinator for pædagogisk udvikling og kvalitet, samt studerende fra forskellige semestre.

  • Udvalget skal bidrage til, at der skabes læringsmæssige betingelser for, at de studerende erhverver og udvikler selvstændighed, samarbejdsevne, evne til refleksion og til at skabe faglig fornyelse jf. gældende studieordning. Udvalgets arbejde skal være proaktivt og afspejle sygeplejerskeuddannelsens driftsmæssige og udviklingsmæssige behov.

  • Studerende, der sidder i udvalget, bidrager med deres oplevelse af og erfaringer med uddannelsen.

  • Der er fire møder årligt

Uddannelsesudvalg

  • Det er udvalgets opgave at rådgive ledelsen på Uddannelsescenter Diakonissestiftelsen, ledelsen på Københavns Professionshøjskole samt bestyrelsen på Diakonissestiftelsen.

  • Udvalget rådgiver om uddannelsens indhold, profil, kvalitet, relevans samt om den regionale uddannelsesdækning. Udvalget har desuden til opgave at afgive indstillinger om studieordninger inden for udvalgets område. Der henvises til Københavns Professionshøjskole ’Koncept for uddannelsesudvalgsarbejdet’.

  • Uddannelsesudvalget består af ti ordinære medlemmer og to tilforordnede medlemmer og er sammensat, så udvalget samlet set dækker de kompetencer og den repræsentation, der er nævnt i bemærkningerne til Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.

  • Der er fire møder årligt

Det internationale udvalg

  • I udvalget for internationale studier sidder to studerende, to internationale koordinatorer samt uddannelseslederen.

  • Udvalget samarbejder om at fremme kendskabet til og mulighederne for praktikophold i udlandet. Udvalget deltager fx i afholdelsen af en orienteringseftermiddag for hvert semester, hvor studerende der har været i praktik i udlandet, fortæller om deres oplevelser. De mere formelle kriterier for praktik i udlandet bliver også gennemgået her.

  • Der afholdes møder efter behov, dog højst fire om året.

    Læs mere om vores forskellige råd og udvalg på sygeplejerskeuddannelsen her

Karriere

Med en professionsbachelor i sygepleje er dine muligheder mange.

Som sygeplejerske arbejder du med pleje og behandling af patienter og borgere på hospitaler, plejecentre eller i borgerens hjem. En del sygeplejersker arbejder desuden inden for psykiatrien eller hos praktiserende læger. Du har derfor en bred vifte af jobmuligheder i sundhedsvæsenet inden for den offentlige og private sektor. For danske sygeplejersker er der desuden gode muligheder for at arbejde i udlandet bl.a. som udsendt for humanitære organisationer.

Uanset hvor du kommer til at arbejde, vil dit arbejde være meget alsidigt, og ikke to dage vil være ens.

Tre studerende kommer gående hen ad en hospitalsgang.

Som sygeplejerske arbejder du med pleje og behandling fx på hospitaler.

Videreuddannelse

Der er gode muligheder for videreuddannelse, når du er har en professionsbachelor i sygepleje. Du kan videreuddanne dig på master- eller kandidatniveau. 

Du kan læse mere om forskellige kandidatuddannelser på Uddannelsesguiden

Med sygeplejerskeuddannelsen får du en lang række muligheder for special- og videreuddannelse. Du kan fx tage:

  • Specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje
  • Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje
  • Diplomuddannelsen i borgernær sundhed
  • Diplomuddannelsen i sundhedsformidling
  • Masteruddannelsen i sundhedsfremme
  • Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse (cand. cur.)

Når du har færdiggjort en kandidatuddannelse, kan du desuden tage en forskeruddannelse (ph.d.). 

Løn for sygeplejersker

Sygeplejerskers løn er ofte dannet af en grundløn og forskellige tillæg.

Mød færdiguddannede sygeplejersker fra Diakonissestiftelsen

Kvinde i sygeplejerskeuniform sidder i vindueskarm

Julie arbejder som basissygeplejerske ved Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling på Rigshospitalet

Mød Julie Refsgaard Larsen

Julie dimitterede fra sygeplejerskeuddannelsen på Uddannelsescenter Diakonissestiftelsen i 2020. Hun arbejder nu som basissygeplejerske ved Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling på Rigshospitalet.

At Julie lige havnede på Diakonissestiftelsen var lidt af et tilfælde. Men når hun ser tilbage, er hun glad for, at det var her, hun valgte at uddanne sig til sygeplejerske:

”Det særlige ved os, der har læst på Diakonissestiftelsen, er nok, at vi har fået så meget træning i at reflektere. At vi ikke bare følger en vejledning, men også stiller spørgsmål til den og prøver at forstå, hvorfor vi gør, som vi gør. Det er nok noget af det vigtigste, jeg har taget med mig”.

På længere sigt drømmer Julie om at rejse ud og lave frivilligt arbejde på fx et hospitalsskib med Mercy Ships Afrika eller med Læger uden grænser. Hun har under sin uddannelse været to gange i klinik i udlandet, og her oplevede hun, hvor stor en forskel, man som sygeplejerske kan gøre, og hvor brugbare ens kompetencer er overalt i verden.

Et åbent sind
På Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling møder Julie i løbet af en arbejdsdag mange forskellige patienter: Fra børn med skoldninger og kræftpatienter til mennesker, der har været i en bilulykke eller fået foretaget en kønsskifteoperation.

Den store variation i arbejdet betyder, at der hele tiden er nyt at lære – også for afdelingens mere erfarne sygeplejersker. Her er det vigtigste ifølge Julie, at man anerkender, at man hverken ved eller kan alt, og at det er helt okay at spørge eller være i tvivl. Men det er samtidig vigtigt, at man tør kaste sig ud i nye opgaver, fordi det er det, man lærer og bliver bedre af. Derfor er Julies råd til nyuddannede sygeplejersker, at de skal tro på sig selv og gå til arbejdet med et åbent sind:

”Det fedeste er, når man møder en studerende eller nyuddannet, der siger: ’Det her er svært, men jeg vil gerne lære det. Jeg er ikke tryg ved at gøre det endnu, men det vil jeg gerne blive’”

Mennesket i centrum
Den meget forskelligartede patientgruppe, som Julie arbejder med, betyder også, at hun virkelig må gøre brug af sine relationskompetencer:

”Det med at se mennesket frem for sygdommen, som man snakker meget om på sygeplejerskeuddannelsen, det giver bare rigtigt god mening i praksis, når man arbejder med så forskellige patienter. Alle patienter er forskellige steder i livet. Og det handler om at møde dem der, hvor de er”

For Julie er det allervigtigste, at hun yder den omsorg, som den enkelte patient har brug for:

”Forleden sagde en patient til mig, at vi gør de svære ting lidt mindre svære. Hvis jeg kan gøre det for mine patienter, så er det mere end nok til, at jeg føler, mit arbejde giver mening”.

Nærbillede af smilende kvinde

Sarah arbejder som klinisk underviser ved Juliane Marie Centret på Rigshospitalet

Mød Sarah Elton

Sarah dimitterede som sygeplejerske fra Uddannelsescenter Diakonissestiftelsen i 2014. Siden har hun bl.a. taget en sundhedsfaglig kandidatuddannelse, undervist ved SOSU-uddannelserne og arbejdet med kræftpatienter i både Danmark og Norge. 

I dag er Sarah ansat som som klinisk underviser ved Juliane Marie Centret, hvor hun også var i klinik, mens hun læste til sygeplejerske. Juliane Marie Centret er det center på Rigshospitalet, som beskæftiger sig med børn, fertilitet og kvindesygdomme.

Uddannelse med mening og muligheder
Det lå egentlig slet ikke i kortene, at Sarah skulle være sygeplejerske:

”Jeg var lige blevet færdig med min bacheloruddannelse i psykologi og sundhedsfremme på RUC. Men så stillede jeg mig selv spørgsmålet: ’Hvad vil være meningsfuldt og spændende for mig at arbejde med?’”

Efter en snak med uddannelsescenterets studievejleder valgte Sarah at skifte spor og begynde på sygeplejerskeuddannelsen. Og dét har hun aldrig fortrudt:

”Jeg har allerede prøvet mange forskellige ting, og det er jo det vidunderlige ved sygeplejen, at man kan det. Det handler om at bevare sin nysgerrighed og afprøve nogle af de mange muligheder, faget giver”

Et inspirerende læringsmiljø
Når Sarah ser tilbage på sin tid som studerende ved Diakonissestiftelsen, er det især stedets inspirerende læringsmiljø, hun husker:

”Jeg kunne godt lide, at det var en lille skole, hvor undervisere og studerende kendte hinanden godt. Når jeg trivedes så godt på Diakonissestiftelsen, var det især, fordi jeg havde nogle stærke mennesker, som jeg kunne spejle mig i. Her tænker jeg på mine medstuderende, men så sandelig også på underviserne. De var gode til at udfordre, støtte og vejlede mig gennem hele uddannelsen.”

I dag har Sarah som klinisk underviser selv det overordnede ansvar for at skabe rammerne for et godt læringsforløb for de sygeplejerskestuderende, der er i klinik i Juliane Marie Centret. Hun arbejder med at undervise, give støtte, vejledning og sparring til både de studerende og de kliniske vejledere, som har ansvaret for de enkelte studerendes læring i dagligdagen ude på afdelingerne. Det er en opgave, som kræver både gode pædagogiske kompetencer, projektledelsesevner og viden om klinisk forskning. Og så er det samtidig en opgave, der kræver, at man hele tiden har fingeren på pulsen i forhold til, hvordan de studerende har det:

”Noget af det, der fylder lige nu, er de studerendes trivsel. Vi har fokus på hele det oversættelsesarbejde, der ligger i mødet mellem ældre, erfarne kolleger og så de studerende. Hele det med at forstå den nye generation, der kommer nu. Hvordan de gerne vil arbejde, hvad de trives under og hvordan deres fagidentitet udvikles bedst. Det er det, jeg som klinisk underviser skal hjælpe med.”

Adgangskrav

Ansøgningsfrister

  • Kvote 1: 5. juli kl. 12.00
  • Kvote 2: 15. marts kl. 12.00. 

Du søger optagelse med MitID via optagelse.dk.

Ansøgere uden MitID skal sende deres underskriftside senest d. 15. marts kl. 12:00 til uddannelsesinstitutionen på sygeplejerske@ucdiakonissen.dk. Udførlig vejledning findes på optagelse.dk

Uddannelsescenter Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsens optagelses-områdenummer for:

  • Vinteroptag (studiestart februar) er 56022
  • Sommeroptag (studiestart september) er 56020
Billedet viser en underviser foran et flok studerende.

Praktisk om din ansøgning

Huskeliste

  1. Undersøg, om du opfylder alle adgangskrav for uddannelsen (kvote 1 og kvote 2)
  2. Sammenlign adgangskvotienten (grænsekvotienten) fra sidste år med din egen – overvej om du skal søge ind via kvote 1 eller kvote 2
  3. Tjek ansøgningsfrister
  4. Få styr på, hvilken dokumentation du skal vedlægge
  5. Overvej, om du bør søge en standby-plads
  6. Tidligere studerende på sygeplejerskeuddannelsen skal søge kvote 2 og vedlægge studiejournal
  7. Ansøg om optagelse på optagelse.dk – du skal bruge dit MitID til at logge ind
  8. Du får svar på din ansøgning ultimo juli

Studiestart to gange om året

På sygeplejerskeuddannelsen er der både studiestart sommer (dvs. 1. september eller førstkommende hverdag derefter) og vinter (dvs. 1. februar eller førstkommende hverdag derefter).

Når du søger ind på uddannelsen, kan du enten søge sommer- eller vinterstudiestart eller begge dele. Der er dog kun optagelse én gang årligt - med besked ultimo juli måned.

Har du søgt om optagelse både hos Københavns Professionshøjskole og Uddannelsescenter Diakonissestiftelsen, skal du blot aktivere din adgang én gang, og herefter kan du følge dine ansøgninger ved begge institutioner.

 

Følg din ansøgning

Hvis du har søgt om optagelse på Uddannelsescenter Diakonissestiftelsen, sygeplejerskeuddannelsen, har du løbende mulighed for at se en status på din ansøgning på nemStudie.dk. Meddelelser som fx rykkerskrivelser og afgørelser vil også fremgå på nemStudie.dk.

 

Svar på din ansøgning

Du får svar på din ansøgning ultimo juli. Svaret sendes til den e-mail, du har oplyst i din ansøgning.

Du vil kun få tilbudt én studieplads, når du har søgt via optagelse.dk. Hvis du ikke optages på en uddannelse, vil du modtage et afslagsbrev fra Den Koordinerede Tilmelding, som håndterer ansøgningerne.

Får du tilbudt en studieplads, skal du svare enten ja tak eller nej tak til pladsen på nemStudie.dk. Herefter vil du få adgang til uddannelsens intranet, hvor du finder Studieordning, skema samt generel information om uddannelsen.

Hvis du ikke har fået tilbudt en studieplads, kan du se på Københavns Professionshøjskoles hjemmeside, om der er ledige studiepladser.

 

Standby-plads

En standby-plads er en ventelisteplads, hvor du kan få tilbudt en studieplads med kort varsel enten før eller umiddelbart efter studiestart.

Hvis du ultimo juli får tilbudt en standby-plads, betyder det, at du er kommet på en prioriteret venteliste, som vi bruger, hvis der bliver ledige pladser i forbindelse med den pågældende studiestart. Det vil fremgå af tilbuddet om standby-plads, hvorvidt der er tale om en standby-plads til studiestart i september eller februar.

Du kan søge standby, hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit gennemsnit er højt nok, eller om dine samlede kvote 2 kvalifikationer er tilstrækkelige til, at du kan tilbydes en studieplads.

Vi har et begrænset antal standby-pladser, så dét, at man søger standby, er ikke ensbetydende med, at man får tilbudt en standby-plads.

Du skal være opmærksom på, at hvis du får tilbudt en standby-plads, så får du ikke tilbudt en studieplads på et af dine lavere prioriterede uddannelsesønsker. En standby-plads “tæller” som et tilbud om optagelse. Du har med andre ord en plads, men du ved ikke, hvornår du kan begynde.

Bemærk at ansøgere, som er omfattet af kandidatreglen, ikke kan søge standby-pladser.

 

Tilsagn og ansøgning året efter

Står du på en standby-liste og får du ikke tilbudt en studieplads, så er du sikret en studieplads året efter.

Du vil modtage et ”tilsagnsbrev” fra din uddannelsesinstitution, som du skal uploade til din ansøgning året efter. Tilsagnsbrevet er nok. Du skal ikke uploade bilag igen.

 

Ledige pladser

På Københavns Professionshøjskoles hjemmeside kan du se, om der er ledige pladser på Uddannelsescenter Diakonissestiftelsen, som du kan søge, hvis du opfylder optagelseskravene til den pågældende uddannelse.

Ledige pladser på Københavns Professionshøjskole bliver annonceret efter 28. juli.

På Uddannelses- og Forskningsministeriets liste over ledige pladser kan du desuden se, om der er ledige pladser på andre uddannelsesinstitutioner.

Deadline for bilag til ansøgningen

Bilag til ansøgningen skal uploades på optagelse.dk inden 15. marts kl. 12:00. Eksamensbeviser skal dog først uploades inden 5. juli kl. 12:00.

Hvis du har bestået flere adgangsgivende eksaminer, kan du kun blive optaget på baggrund af den første. Du kan ikke forbedre din eksamenskvotient ved at tage enkeltfag.

Betinget optag

På Uddannelsescenter Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen, gives der ikke mulighed for betinget optag, jf. Adgangsbekendtgørelsen.

Fuldmagt

Hvis du er forhindret i selv at ansøge om optagelse eller svare på, om du ønsker studiepladsen, kan du give en anden person fuldmagt til at gøre det på dine vegne. Du finder en blanket til at give en anden fuldmagt på optagelse.dk.

Dokumentfalsk

Dokumentfalsk er ulovligt ifølge Straffelovens §171. Dokumentfalsk indebærer typisk forfalskning af underskrift, ændring af dokumentets indhold, fx tal, eller misbrug af en fuldmagt eller tilsvarende. Dokumentfalsk politianmeldes altid.


Kvote 1

Ansøgningsfristen til kvote 1 er den 5. juli kl. 12.00.

Hvis du søger i kvote 1, vurderes du udelukkende på baggrund af gennemsnittet fra din adgangsgivende eksamen. For at søge ind via kvote 1 skal du have bestået en dansk gymnasial eksamen.

Det vil sige:

  • Studentereksamen (stx)
  • Højere forberedelseseksamen (hf)
  • Højere handelseksamen (hhx)
  • Højere teknisk eksamen (htx)
  • Gymnasialt indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (gif)
  • Gymnasial erhvervsuddannelse (eux)

Du skal kun dokumentere dit adgangsgrundlag ved et eksamensbevis i kvote 1. Hvis du er uddannet efter 2004, kan du hente dit eksamensbevis via linket til Eksamensdatabasen på optagelse.dk.

Er gennemsnittet for din adgangsgivende eksamen lavere end adgangskvotienten, eller kender du endnu ikke dit gennemsnit, skal du søge ind via kvote 2. Her er ansøgningsfristen den 15. marts kl. 12.00.

Hvis du har bestået flere adgangsgivende eksaminer, kan du kun blive optaget på baggrund af den første. Du kan ikke forbedre din eksamenskvotient ved at tage enkeltfag.

 

Genberegning af gennemsnit (fra maj 2022)

  • Hvis du afslutter din gymnasiale eksamen efter d. 1. maj 2022, er du omfattet af reglerne om genberegning af gennemsnit, hvis du supplerer i specifikke adgangskrav til den/de uddannelser, du søger ind på.
  • Karakterer for supplering gennemført efter 1. maj 2022 indgår i genberegningen af dit gennemsnit, hvis karakteren for suppleringsfaget trækker gennemsnittet ned. Det er ikke muligt at forbedre dit gymnasiale gennemsnit ved supplering.
  •  Du kan læse mere om genberegning af gennemsnit ifm. supplering her.

Kvote 2

Ansøgningsfristen til kvote 2 er den 15. marts kl. 12.00. 

Hvis du har en gymnasial eksamen og er i tvivl, om dit gennemsnit er højt nok til optagelse i kvote 1, skal du søge ind via kvote 2.

Du skal også søge i kvote 2, hvis du har ét af følgende adgangsgrundlag:

  1. Erhvervserfaring og gymnasiale enkeltfag
  2. En redderuddannelse
  3. En ambulancebehandleruddannelse
  4. En Social- og Sundhedsassistentuddannelse (trin 2)
  5. En udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen

Når du søger i kvote 2, skal du sende os dokumentation for, at du opfylder adgangskravet til uddannelsen, og en motiveret ansøgning.


Krav ved optagelse i kvote 2 på baggrund af andet end en dansk gymnasial uddannelse

1. Erhvervserfaring og gymnasiale enkeltfag:

  • Dansk på A-niveau
  • Engelsk på B-niveau
  • Bioteknologi på A-niveau eller Geovidenskab på A-niveau eller Biologi, Fysik, Kemi eller Matematik på B-niveau og
  • Samfundsfag på C-niveau eller Psykologi på C-niveau.

Du skal være opmærksom på:

  • Alle gymnasiale enkeltfag skal være bestået senest den 5. juli kl. 12.00.
  • Alle fag skal være bestået med et vægtet gennemsnit på mindst 02. Gennemsnittet udregnes på baggrund af samtlige karakterer for faget.

De 9 måneders erhvervserfaring (min. 27 timer/ugen af maximalt 3 ansættelsesperioder) kan dokumenteres fx med en underskrevet arbejdsgivererklæring, som du uploader sammen med dit eksamensbevis på optagelse.dk. Du skal være opmærksom på, at praktik under uddannelse ikke betragtes som erhvervserfaring.

2. En redderuddannelse (ambulanceassistent)

Med de specifikke adgangskrav:

  • Dansk på C-niveau
  • Naturfag på C-niveau
  • Engelsk på D-niveau

3. En ambulancebehandleruddannelse med bestemte fag

Med de specifikke adgangskrav:

  • Dansk på C-niveau
  • Naturfag på C-niveau
  • Engelsk på D-niveau

4. En social- og sundhedsassistentuddannelse (trin 2)

Med disse fag:

  • Dansk på C-niveau
  • Naturfag på C-niveau og
  • Engelsk på D-niveau

Har du en sosu-assistentuddannelse fra før 2001, kræves det, at du tager de fire HF-enkeltfag (Sygeplejerskepakken), som er nævnt i punktet ovenfor. Du skal være opmærksom på, at alle HF-enkeltfag skal være bestået senest den 5. juli kl. 12.00. Læs mere om suppleringsfag.

Mulighed for merit på baggrund af uddannelsen som social- og sundhedsassistent:

Med en SOSU-assistentuddannelse kan du være berettiget til merit.

Hvis du opfylder kriterierne, får du merit for den kliniske undervisning på 1. og 2. semester. Det betyder, at du får merit for praktik i primærsektoren.

Kriterierne er erhvervserfaring inden for området, og der skal kunne dokumenteres minimum 9 måneders ansættelse, primært dagvagt, inden for de seneste fire år. Stammer din erfaring fra aften- eller nattevagter, skal der foreligge en funktionsbeskrivelse fra din arbejdsgiver.

Når du søger ind på optagelse.dk skal du derfor, for at kunne komme i betragtning til merit, dokumentere at du har minimum ni måneders fuldtidsarbejde som uddannet SOSU-assistent inden 5. juli det år du søger ind.

Du skal kunne dokumentere, at du allerede har de kvalifikationer og kompetencer, du ellers ville opnå i klinikforløbet. Dette gør du ved at dokumentere:

  • Minimum 9 måneders erhvervserfaring: 33-37 timer/uge optjent inden for de seneste 4 år
  • Ansættelsesbevis, hvor din jobbeskrivelse fremgår
  • At der på lønsedlerne fremgår anciennitet, ansættelsesforhold og sted samt det ugentlige timetal.

Din samlede ansøgning skal derfor indeholde følgende:

  • Uddannelsesbevis som SOSU-assistent
  • Kopi af ansættelsesbevis, jobbeskrivelse eller kontrakt
  • Sidste lønseddel.

Vær opmærksom på at manglende dokumentation kan have betydning for, at du ikke tildeles obligatorisk merit. Dette gælder også hvis du samtidig også har en studentereksamen.

5. En udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen

Er du statsborger i et land uden for EU/EØS, eller har en udenlandsk adgangsgivende eksamen, er der særlige forhold du skal være opmærksom på.

Læs mere om reglerne for optagelse med udenlandsk adgangsgivende eksamen og sprogkrav

 

Genberegning af gennemsnit (fra maj 2022)

  • Hvis du afslutter din gymnasiale eksamen efter d. 1. maj 2022, er du omfattet af reglerne om genberegning af gennemsnit, hvis du supplerer i specifikke adgangskrav til den/de uddannelser, du søger ind på.
  • Karakterer for supplering gennemført efter 1. maj 2022 indgår i genberegningen af dit gennemsnit, hvis karakteren for suppleringsfaget trækker gennemsnittet ned.
  • Det er ikke muligt at forbedre dit gymnasiale gennemsnit ved supplering.
  • Du kan læse mere om genberegning af gennemsnit ifm. supplering på Uddannelsesguiden.


Individuel Kompetencevurdering (IKV)

Hvis du ikke har en adgangsgivende eksamen, kan du få foretaget en Individuel kompetencevurdering (IKV). Her vil du blive vurderet på, om din samlede viden og dine kompetencer kan sidestilles med en adgangsgivende eksamen og gøre dig optagelsesberettiget.

Bemærk at du altid skal opfylde eventuelle specifikke adgangskrav til uddannelsen.

Det er dit ansvar at indsamle og vedhæfte relevant dokumentation for de individuelle kompetencer, du ønsker inddraget i vurderingen. Hvis du får en positiv individuel kompetencevurdering, gælder den kun til den pågældende uddannelse. Hvis du søger om optagelse på mere end én uddannelse og ved flere institutioner, skal du derfor søge IKV til hver af disse.

Imødekommes din ansøgning om særlig tilladelse, vil du blive prøvet i kvote 2 og få endeligt svar om optagelse d. 28. juli som de øvrige ansøgere til den pågældende uddannelse.

Kontakt studievejlederen, hvis du har brug for hjælp til kompetencevurdering.

Sådan søger du om IKV

Ønsker du en individuel vurdering af dine reelle kompetencer, skal du sende os:

  1. En kompetencebeskrivelse
  2. Et CV
  3. Dokumentation for erfaringer

Kompetencebeskrivelse

I kompetencebeskrivelsen beskriver du, hvordan dine erfaringer gør det muligt for dig at gennemføre uddannelsen. Det er vigtigt, at du viser et godt kendskab til uddannelsen og dens fagområder. Kompetencebeskrivelsen skal skrives med udgangspunkt i den specifikke uddannelse, du søger. Beskrivelsen skal fylde 1-1,5 side.

I kompetencebeskrivelsen skal indgå følgende:

    • En redegørelse for dine dokumenterede erfaringer og kvalifikationer og en forklaring af, hvordan de er relevante i forhold til uddannelsens fagområder
    • En begrundelse for, hvorfor du ønsker at blive optaget på netop denne uddannelse og denne uddannelsesinstitution
    • En begrundelse for, hvordan dine erfaringer og kvalifikationer gør dig i stand til at gennemføre uddannelsen. Her skal du især lægge vægt på dine forudsætninger for at kunne studere på en uddannelse på bachelorniveau
    • En beskrivelse af, hvad du vil bruge uddannelsen til, når du er færdiguddannet
       

CV

I CV'et laver du en oversigt over uddannelser, erhvervserfaring og andre relevante aktiviteter. CV'et skal være målrettet den specifikke uddannelse, du søger.

Dokumentation for erfaringer

Du skal vedhæfte din ansøgning dokumentation for din uddannelseserfaring, arbejdserfaring, kurser, fag, m.v., der understøtter de faglige kompetencer, du har beskrevet i din kompetencebeskrivelse.

 

Ansøgning

Ansøgning om optagelse gennem IKV er ikke en særskilt ansøgning. Du søger om optagelse via optagelse.dk, der åbner d. 1. februar. Under faneblandet ”Adgangsgrundlag” vælger du ”Ingen adgangsgivende eksamen”. Under fanebladet ”Bilag” tilføjer du dit CV, din kompetencebeskrivelse og din dokumentation. Når du søger om optagelse gennem IKV, er det særligt vigtigt, at du i ansøgningen beskriver tidligere erhvervede erfaringer og kvalifikationer samt at du vedlægger dokumentation for disse til din ansøgning. Kun dokumenterede erfaringer og kvalifikationer medtages i vurderingen.

Deadline

Sidste frist for ansøgning gennem en IKV er den 15. marts inden kl. 12.00.

Hvornår får jeg svar?

Du får svar på din IKV ansøgning ultimo maj. Hvis din IKV ansøgning imødekommes, indgår du i fordelingen af studiepladser i kvote 2 på lige fod med andre kvote 2 ansøgere. Du får svar på din ansøgning sidst i juli, når den koordinerede tilmelding har fordelt pladserne. Hvis du gives afslag på din IKV ansøgning, modtager du en vejledning i forhold til, hvordan du kan forbedre dine muligheder for at blive vurderet adgangsberettiget til uddannelsen.

Særligt for IKV-ansøgere - merit

Det er ikke muligt at få merit for sit adgangsgrundlag. For dig som er optaget gennem IKV betyder det, at du ikke kan få tildelt merit for de aktiviteter, som har gjort dig kvalificeret til optagelse (det gælder både obligatorisk og ansøgt merit).

Eksempel: Hvis du tidligere har gennemført en akademi- eller professionsbacheloruddannelse, som har medvirket til, at du din IKV ansøgning er blevet imødekommet, kan du ikke få merit på baggrund af denne uddannelse.


Dispensation for adgangskrav


Dispensation skal søges senest 15. marts kl. 12.00. Du skal anvende et særligt skema til at søge dispensation. Du finder skemaet her.

Ansøgning om dispensation skal altid ske gennem kvote 2. Du kan søge om dispensation, hvis du af en eller anden grund ikke opfylder de formelle adgangskrav, men dine kvalifikationer og kompetencer kan sidestilles, dvs. har samme niveau som det formelle adgangskrav. Du kan søge dispensation for følgende:

 

Kandidatreglen

Har du en afsluttet kandidatuddannelse, kan du kun blive optaget på en professionsbacheloruddannelse, hvis uddannelsen har ledige pladser.

Adgangsregulering

Hvis usædvanlige forhold har påvirket dit gymnasiale gennemsnit.

Yderligere prøveforsøg

Hvis du tidligere har været optaget på samme uddannelse og er udmeldt grundet brugte prøveforsøg.

Rudolf Steiner uddannelse

Hvis du en 12-årig Rudolf Steiner uddannelse.

Andet


Sådan søger du i kvote 2

Når du søger i kvote 2, du sende os dokumentation for dit adgangsgrundlag og en motiveret ansøgning. Du skal ikke sende dokumentation for de erfaringer, du beskriver i den motiverede ansøgning.

I kvote 2 foretager vi en helhedsvurdering på baggrund af de kvalifikationer og erfaringer, du har tilegnet dig i tillæg til din adgangsgivende eksamen. Følgende udvælgelseskriterier kan indgå i helhedsvurderingen:

  • Eksamensgennemsnittet i den adgangsgivende eksamen
  • Motiveret ansøgning
  • Omsorgsrelateret erhvervsarbejde svarende til 30 timer/uge i minimum 3 måneder. Det kunne fx være arbejde som vikar i hjemmeplejen, som handicaphjælper eller humanitært arbejde.
  • Ekstra gymnasiale fag eller andre relevante kurser
  • Beståede eksaminer på anden lang- eller mellemlang videregående uddannelse.
  • Arbejde i udlandet i minimum 3 sammenhængende måneder. F.eks. omsorgsrelateret arbejde.
  • Udlandsophold uden erhvervsarbejde af minimum 3 sammenhængende måneder. Fx studieophold eller rejse.
  • Højskoleophold, mindst 3 måneder
  • Frivilligt arbejde i minimum 3 måneder. F.eks. humanitært arbejde.
  • Andet erhvervsarbejde, herunder også militær og barsel - mindst 3 måneder i et sammenhængende forløb.

Ifølge Adgangsbekendtgørelsen kan der kun indgå aktiviteter for i alt 12 måneder.

 

Sådan skriver du en kvote 2 ansøgning

Din kvote 2 ansøgning består af en motiveret ansøgning og dokumentation for dit adgangsgrundlag (fx eksamensbevis).

 

Krav til den motiverede ansøgning

En motiveret ansøgning kan sammenlignes med en jobansøgning. Det er din mulighed for at komme til orde og give os et indtryk af, hvem du er. En motiveret ansøgning indgår i den samlede vurdering i en kvote 2 ansøgning.

Den motiverede ansøgning skal:

  • Beskrive dine kvalifikationer og erfaringer
  • Beskrive, hvad du vil bruge uddannelsen til
  • Beskrive og begrunde sammenhængen mellem dine erfaringer, dine kvalifikationer og dit uddannelsesønske
  • Beskrive, hvilke indsatser du har gjort for at udvikle og forbedre din studieegnethed
  • Være målrettet den specifikke uddannelse, du søger ind på, og kun inddrage oplysninger, der er relevante i forhold til netop denne uddannelse
  • Være klar og veldisponeret
  • Fylde maksimalt én side.

Den motiverede ansøgning indgår i den samlede vurdering af din kvote 2 ansøgning.

 

Krav til dokumentation

I kvote 2 skal du medsende dokumentation, så vi kan se, at du opfylder adgangskravet til uddannelsen. Det kan fx være dit eksamensbevis samt evt. beståede enkeltfag. Hvis du har afsluttet din eksamen efter 2004, kan du hente eksamensbeviset via Eksamensdatabasen på optagelse.dk

Vi beder som udgangspunkt ikke om dokumentation for dine kvote 2-erfaringer. Det betyder, at du ikke behøver at uploade lønsedler, højskolebeviser, rejsedokumenter, m.v. Det er dog helt afgørende, at du præcist angiver samtlige af dine kvote 2-aktiviteter på optagelse.dk. Du vil kunne blive bedt om at forevise de nævnte kvote 2-aktiviteter på forlangende inden for få dage. Vær opmærksom på, at du underskriver med dit MitID under strafansvar på, at de oplysninger, du angiver i din ansøgning, er korrekte.

 

Deadline for bilag til ansøgningen

Evt. bilag til ansøgningen uploades på optagelse.dk inden 15. marts kl. 12:00. 
Eksamensbeviser dog inden 5. juli kl. 12:00.


Udenlandske statsborgere og sprogkrav

Udenlandske statsborgere

Hvis dit oprindelsesland er uden for EU/EØS og du ikke har en tidsubegrænset opholdstilladelse med mulighed for forlængelse, skal du betale fuld deltagerbetaling. I din ansøgning vedlægges dokumentation for opholdstilladelsen inden 15. marts kl. 12:00.

 

Sprogkrav

Du skal være god til dansk for at kunne følge undervisningen. Hvis du har en udenlandsk adgangsgivende eksamen (uden for Norden), skal du have bestået Studieprøven i dansk eller tilsvarende inden 5. juli det år, du søger optagelse. Studieprøven skal dokumenteres i ansøgningen.


Nordiske ansøgere skal ikke opfylde danskkravet, så længe de har tilsvarende niveau i deres modersmål – f.eks. svensk eller norsk. Som nordisk studerende skal du aflægge alle prøver på et forståeligt dansk, hvis du bliver optaget på uddannelsen.

 


Merit

Merit kan enten gives efter en konkret vurdering til den enkelte ansøger, til ansøgere med på forhånd fastlagte uddannelsesforudsætninger eller som en del af regler i forbindelse med optagelse på bestemte uddannelser.

Obligatorisk merit

Når du optages på en videregående uddannelse, er der krav om, at uddannelsesstedet foretager en meritvurdering af dig. Obligatorisk merit betyder, at det ikke er op til dig som ansøger at vurdere og beslutte, om du ønsker merit. Du skal således ikke selv søge om merit, men du er forpligtet til at oplyse om beståede uddannelsesaktiviteter og erhvervserfaring, som kan være meritgivende.

Bemærk, at det ikke er muligt at få tildelt merit for dit adgangsgrundlag. Det betyder, at beståede uddannelseselementer eller erhvervserfaring, der er brugt som led i din optagelse på uddannelsen, ikke vurderes ved obligatorisk merit.


Merit for andre uddannelsesaktiviteter 

Har du afsluttet dele af en videregående uddannelse på et andet niveau, kan du også vælge at søge om merit for dette. Kontakt studievejlederen umiddelbart inden studiestart og hør, hvordan det foregår på sygeplejerskeuddannelsen.

Dokumentation for merit, når du søger optagelse 

Dokumentationen uploades sammen med din ansøgning om optagelse på optagelse.dk. Har du ikke uploadet den nødvendige dokumentation, vil du blive kontaktet med henblik på at fremsende den nødvendige dokumentation.

Dokumentation, hvis du vil søge om merit, når du har fået en studieplads

Vi skal senest have din detaljerede dokumentation primo januar/august. Du behøver ikke have den færdig, når du søger optagelse, men det er en god idé at gøre dokumentationen klar. Du skal sende fagbeskrivelserne af de fag og kurser, du har bestået. Fagbeskrivelserne kan være en pdf-fil med de konkrete sider fra studieordningen for uddannelsen.

​Sådan forbereder du din meritansøgning

​Du skal kunne begrunde og dokumentere, hvilke elementer og områder i den påbegyndte uddannelse, du allerede har erhvervet dig kompetencer indenfor. Læs derfor studieordningen på den påbegyndte uddannelse grundigt og foretag en sammenligning med dine allerede erhvervede kompetencer fra anden uddannelses studieordning og evt. relevante praksisforløb. Brug dette til at begrunde din ansøgning. 

Meritansøgningen skal vedlægges følgende:

  • Uddannelsesaktivitetens præcise betegnelse
  • Gennemført uddannelsesaktivitet, og hvor uddannelsen er gennemført
  • ECTS-point. Hvor mange point giver gennemførsel af denne aktivitet, og hvor stor timebelastning/årsværk?
  • Kopi af formelle prøve- eller eksamensbeviser samt kursus- og uddannelsesbeviser, hvor der er markeret, hvilke uddannelsesaktiviteter der ønskes meritoverført.
  • Kopi af ansættelsesbeviser/kontrakter, udtalelser og lignende. Oplysning om ansættelsesperiode og ugentlige timetal skal fremgå
  • Relevant pensum/litteraturliste

Vær opmærksom på, at ETCS-systemet ikke måler det faglige niveau, men udelukkende forbrug af tid på studiet. Derfor er ECTS-systemet ikke indrettet sådan, at det automatisk giver tilsvarende merit ved en vurdering.

Bemærk: Det er ikke tilstrækkelig dokumentation, at du fx linker til en studieordning på nettet. Du skal i stedet sende os en kopi af relevante sider fra studieordningen.

Vi bruger dokumentationen til at foretage en faglig vurdering af, om der er dele af din nye uddannelse, du ikke skal følge, fordi du allerede har bestået tilsvarende uddannelsesdele.

Hvornår kan der forventes svar på ansøgningen?

Du skal forvente en sagsbehandlingstid på 6 uger.

Ansøgningen sendes til studievejleder Eva Aggernæs på evsa@ucdiakonissen.dk.

Klager

Hvis du vil klage over meritafgørelsen, har du følgende klagemuligheder, hvilket også fremgår af klagevejledningen i afgørelsen:

Klagen kan indbringes for Kvalifikationsnævnet inden for en frist af 4 uger fra meritvurderingen er dig i hænde. Klagen indgives til studievejleder. Herefter foretages en re-vurdering, og hvis afslaget fastholdes, sendes det videre til Kvalifikationsnævnet til deres endelige afgørelse. Det følger af LEP-lovens § 29.

Merit for Social- og Sundhedsassistenter (trin 2)

Når du er optaget som studerende på Uddannelsescenter Diakonissestiftelsen, vil du kunne opnå merit for klinik på 1. og 2. semester, hvis du i forvejen har en uddannelse som social- og sundhedsassistent. Meritten vil ikke være studietidsforkortende.

Når du er optaget på uddannelsen, skal du have en samtale med studievejlederen om eventuel merit.

Kriterierne er erhvervserfaring inden for området, og der skal kunne dokumenteres minimum 9 måneders ansættelse (med mindst 33-37 timer pr. uge), primært dagvagt, inden for de seneste fire år. Stammer din erfaring fra aften- eller nattevagter, skal der foreligge en funktionsbeskrivelse fra din arbejdsgiver.

Når du søger ind via optagelse.dk, skal du - for at kunne komme i betragtning til merit - derfor dokumentere, at du har minimum 9 måneders fuldtidsarbejde som uddannet Social- og Sundhedsassistent inden 5. juli det år, du søger ind.

Du skal kunne dokumentere, at du allerede har de kvalifikationer og kompetencer, du ellers ville opnå i klinikforløbet. Dette gør du ved at dokumentere:

  • Minimum 9 måneders erhvervserfaring: 33-37 timer/uge optjent inden for de seneste 4 år
  • Ansættelsesbevis, hvor din jobbeskrivelse fremgår
  • At der på lønsedlerne fremgår anciennitet, ansættelsesforhold og sted samt det ugentlige timetal.

Din samlede ansøgning skal derfor indeholde følgende:

  • Uddannelsesbevis fra din uddannelse som Social- og Sundhedsassistent
  • Kopi af ansættelsesbevis, jobbeskrivelse eller kontrakt
  • Sidste lønseddel

Vær opmærksom på, at manglende dokumentation kan have betydning for, at du ikke tildeles obligatorisk merit. Dette gælder også, hvis du samtidig har en studentereksamen.

Vi vurderer først tildelingen af merit, når du er blevet optaget. Kontakt studievejlederen med henblik på spørgsmål i den forbindelse.

Relevant beskæftigelse

Har du haft relevant beskæftigelse i forhold til den/de uddannelser, som du søger ind på, SKAL du også oplyse om og dokumentere dette i din ansøgning om optagelse. Dokumentationen kan være kopi af ansættelsesbevis, udtalelse eller arbejdsgivererklæring. Dokumentationen skal omfatte oplysning om ansættelsesperiode og ugentlige timetal. Relevant beskæftigelse vil indgå i en vurdering af, om du skal have merit for praktik/klinik.

Merit i forhold til din uddannelse

Hvis vi vurderer, at du skal have merit, vil du blive fritaget for dele af din nye uddannelse.

Fritagelsen betyder, at du ikke kan følge undervisningen for uddannelseselementerne. Men da et semester indeholder hovedfaget Sygepleje og flere støttefag, vil der være en udprøvning sidst i semesteret, hvor der er taget højde for din merit. Du skal dog være opmærksom på, at merit for klinik ikke omfatter merit for klinikprøven.

Meritafgørelse

Obligatorisk merit afsluttes endelig for alle nye studerende med studiestart i september 1. oktober.

Obligatorisk merit afsluttes endelig for alle nye studerende med studiestart i februar 1. marts.

Hvis du har søgt om optagelse i efteroptaget, er du ikke garanteret at modtage din meritvurdering inden studiestart.

Klager

Du kan klage over uddannelsesinstitutionens afgørelse om merit inden for to uger efter, du har fået besked om afgørelsen. I afgørelsen vil der fremgå en klagevejledning.

 

Tidligere optaget på sygeplejerskeuddannelsen

Hvis du søger optagelse på en uddannelse, du tidligere har været optaget på enten på Uddannelsescenter Diakonissestiftelsen, Københavns Professionshøjskole eller en anden uddannelsesinstitution, er der særlige forhold, du skal være opmærksom på.

Bemærk: Hvis du før har været indskrevet på samme uddannelse enten på Uddannelsescenter Diakonissestiftelsen, Københavns Professionshøjskole eller en anden uddannelsesinstitution, kan du tidligst blive genoptaget eller genindskrevet på uddannelsen 5 måneder efter, at du udmeldte dig, eller blev udmeldt af institutionen jf. Adgangsbekendtgørelsen.

Søg genoptagelse, hvis du ikke har bestået første studieår

Hvis du tidligere har været indskrevet på uddannelsen, enten på Uddannelsescenter Diakonissestiftelsen, Københavns Professionshøjskole eller en anden uddannelsesinstitution, men ikke har bestået første studieår, skal du søge om genoptagelse gennem Den Koordinerede Tilmelding via optagelse.dk.

Ansøgningsfristen for at søge genoptagelse er d. 15. marts kl. 12.00.

Du skal i din ansøgning oplyse, at du tidligere har været optaget på uddannelsen samt dokumentere eventuelt beståede dele af uddannelsen ved en studiejournal fra uddannelsesstedet.

Du skal opfylde de gældende adgangskrav til uddannelsen og i øvrigt følge de generelle retningslinjer for kvote 2. 

Dispensation

Hvis du i forbindelse med din tidligere optagelse på uddannelsen har opbrugt klinikforsøg eller prøveforsøg til en eksamen, skal du søge dispensation. Din dispensationsansøgning og dokumentation skal uploades som bilag til din ansøgning på optagelse.dk senest 15. marts kl. 12:00. Du finder skemaet til at søge dispensation her.

Kontakte studievejlederen, hvis du har brug for hjælp til dispensationsansøgningen.

Du modtager svar på din ansøgning d. 28. juli.

Søg genindskrivning hvis du har bestået det første studieår:

Hvis du har bestået det 1. studieår og vil genindskrives, skal du kontakte studievejlederen for at blive genindskrevet.

Betinget optag

På Uddannelsescenter Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen, gives der ikke mulighed for betinget optag, jf. Adgangsbekendtgørelsen.

Studievejledning

Kontakt studie- og SU-vejledere

Eva Aggernæs

Eva Aggernæs

Studievejleder

T: 38 38 44 59
E: evsa@ucdiakonissen.dk

Studievejlederen

Studievejlederen er til rådighed for vejledning inden for områderne:

  • overflytning
  • ordinær orlov, sygeorlov eller barselsorlov - herunder også ændrede studieforløb

  • merit

  • fremtidige karrieremuligheder; efter- og videreuddannelse, job og ansættelsesmuligheder

  • klagemuligheder i forbindelse med ikke beståede prøver 

  • krav og forventninger i uddannelsesforløbet 

  • faglige og
  • personlige problemer, der har betydning for gennemførelse af studiet 

  • studieteknik/metodik, eksamen og evt. eksamensnervøsitet

  • studietvivl eller studietræthed

 

 

 

Studentervejledningen

Vi kan træffes om mandagen kl. 14-16 på kontoret ved siden af studievejlederen.

  • Vi er sygeplejestuderende fra forskellige semestre og ved derfor godt, hvordan det er at studere - både på godt og ondt
  • Vi har tid til at lytte og snakke, så vi sammen kan finde gode løsninger for den enkelte studerende 
  • Vi har tavshedspligt

Som studerende er du altid velkommen til at kigge forbi vores kontor til en fortrolig snak om mandagen kl. 14-16. Vi kan også kontaktes i dette tidsrum på telefonnummeret: 38384451.

Du er selvfølgelig også velkommen til at skrive en mail til os på studentervejleder@ucdiakonissen.dk, hvis du har nogle spørgsmål eller ønsker at arrangere et telefonisk eller fysisk møde en anden dag.

Kommende studerende er også velkomne til at henvende sig på mail til studentervejledningen og få svar på spørgsmål. 

Vi kan fx svare på spørgsmål, der handler om, hvor stor en arbejdsindsats studiet kræver, hvor mange timers studiejob det er realistisk at have, og hvordan det sociale studiemiljø er.

Vi har samlet en masse praktiske oplysninger om uddannelsen og gode råd til dig, der er ny studerende, i vores studenterhåndbog. Du finder håndbogen her.

Billedet viser tre kvinde foran en hvid væg.

Anna Lea Svarrer, 4. semester, Anna Andreasen Clowes, 6. semester og Isabella Willersrud, 3. semester er studentervejledere på sygeplejerskeuddannelsen.

Tanja Jørgensen

Tanja Jørgensen

SU og SPS-vejleder

T: 38 38 44 43
E: tajo@ucdiakonissen.dk

SU og SPS

Har du spørgsmål i forbindelse med din SU eller SPS?

Hos SU-vejlederen får du information og vejledning om SU og SPS. Du kan læse meget mere om SU her.

Søg SU 

SU - Statens Uddannelsesstøtte

  • Du kan tidligst søge SU, når du har fået besked om, at du er optaget på en uddannelse - og tidligst en måned, før du starter på din uddannelse.

  • SU tildeles i form af et klippekort. Et klip svarer til en måneds SU, som udbetales månedsvis forud.

SU-lån

  • Foruden SU kan du søge om SU-lån.

Forsørger SU-lån/tillæg

  • Har du børn under 18 år, er der mulighed for supplerende SU-lån. Er du enlig forsørger, kan du søge om forsørgertillæg for enlige. Er du forsørger på SU og bor sammen med en SU-modtager, kan du søge om et nedsat forsørgertillæg. 
    Læs mere om forsørgertillæg her.

Fødselsstøtte

SU-tillægsklip

  • Bliver du forsinket under uddannelse pga. sygdom eller andre særlige forhold, kan du søge om tillægsklip for den studietidsforsinkelse, som sygdomsperioden har medført. Først når forsinkelsen er indtruffet, kan du søge om tillægsklip. Ansøgningen om tillægsklip skal sendes til SU-vejlederen.
    Sådan søger du SU-tillægsklip                                                                     

Handicaptillæg

Ungdomskort (transportrabat)

  • Er du optaget på en SU-berettiget uddannelse, har du mulighed for rabat på udgifterne til offentlige transportmidler. Skal du i ulønnet praktik, kan du søge om Ungdomskort til strækningen i praktikperioden.
    Søg om Ungdomskort
    .

SPS

  • Du har mulighed for at søge specialpædagogisk støtte (SPS) ved fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

 

 

Se, hvilke muligheder du har for at modtage SU


Se, hvordan du søger tillæg af SU-klip


Se, hvordan du søger om forsørgertillæg

Overflytning

Hvis du ønsker at blive overflyttet til eller fra en anden sygeplejerskeuddannelse

Overflytning fra andre sygeplejerskeuddannelser

Du kan søge om overflytning til Uddannelsescenter Diakonissestiftelsens sygeplejerskeuddannelse efter at have bestået 1. studieår. Har du ikke bestået uddannelsens første år, skal du søge om optagelse på ny.

Du skal du sende en motiveret ansøgning og din studiejournal på mail til studievejlederen inden 1. april (med overflytning i august samme år) eller 1. november (med overflytning til februar det kommende år). I ansøgningen skal du præcisere, hvornår du er begyndt uddannelsen, hvilket hold du går på samt fra hvornår du søger overflytning.

Du vil derefter snarest få svar på, om der er plads på det pågældende hold. Du skal derefter sige din studieplads op på din nuværende uddannelsesinstitution, før kan du ikke blive optaget på Udannelsescenter Diakonissestiftelsen.

Overflytning til andre sygeplejerskeuddannelser

Du kan søge om overflytning til anden uddannelsesinstitution efter at have bestået 1. studieår. Du skal begrunde dit studieophør samt meddele, fra hvornår opsigelsen skal gælde. Du modtager herefter en skriftlig meddelelse fra studievejlederen om at komme til en samtale, hvor du skal medbringe dit studiekort. Når overflytningen er godkendt, vil din SU blive stoppet fra Uddannelsescenter Diakonissestiftelsen, og du skal ansøge på ny på din nye uddannelsesinstitution. 


Studiefaglige samtaler

Studiefaglige samtaler er et af vores vigtige tiltag til at støtte dig som studerende i uddannelsesforløbet.

Hensigten med studiefaglige samtaler er at hjælpe den studerende til at skabe gennemsigtighed i studiet og øge muligheden for at træffe begrundede faglige valg i forhold til egen læring og trivsel i både den teoretiske og den kliniske del af uddannelsen.

  1. studiefaglig samtale er obligatorisk og vil blive afholdt på 1. semester. Samtalen vil dreje sig om studiestarten og trivslen på studiet.

  2. studiefaglig samtale er frivillig og vil blive afholdt på 5. semester. Samtalen vil handle om, hvordan det forudgående forløb har været samt om målene for den fremtidige faglige og personlige udvikling. 

Opfølgende karrierevejledning tilrettelægges af studievejlederen.


Orlov

Du kan søge om forskellige typer af orlov i løbet af studiet. Kontakt altid studievejlederen.

Ordinær orlov
Ordinær orlov kan bevilges, efter at hele første studieår er gennemført.
Orlovens varighed er normalt ½ år og aftales med studievejlederen før orlovens begyndelse. Orloven kan under særlige omstændigheder forlænges til 1 år. Den studerende, der er under orlov, kan ikke deltage i undervisningen, indstilles ikke til prøver og eksamen og modtager ikke SU. Ansøgning om orlov skal være skriftlig og begrundet og stiles til studievejledningen. Orlov kan sædvanligvis kun bevilges én gang under uddannelsesforløbet.

Sygeorlov
Hvis du under din studietid får et længerevarende sygdomsforløb, skal opereres eller lignende, har du mulighed for at søge om orlov grundet sygdom. Sygeorlov aftales med studievejlederen, og der skal desuden forelægge en lægeerklæring, som du selv betaler. Hvis du er berettiget til SU, vil denne fortsætte i sygeperioden. Efter genoptagelse af studiet har du mulighed for at søge om tillæg af klip på grund af sygdom.

Barselsorlov
Fra d. 1. august 2022 har du som forælder ret til at holde op til 9 måneders barselsorlov. Læs mere om de nye SU-regler eller kontakt studievejledningen. Ved barselsorlov skal du ansøge om barselsorlov i god tid, ca. 2-3 måneder inden orloven påbegyndes, og studievejlederen skal bruge en kopi af din vandrejournal for at udarbejde en ny studieplan.


SpecialPædagogisk Støtte (SPS)

Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, har du mulighed for at søge om specialpædagogisk støtte (SPS).

SPS skal sikre, at du kan uddanne dig på lige fod med andre, selvom du har en funktionsnedsættelse. Støtten kan bestå af it-hjælpemidler, studiestøttetimer, sekretærbistand, tegnsprogstolk, ergonomiske møbler mm.

Der gives kun støtte, hvis det er muligt at kompensere for din funktionsnedsættelse til den uddannelse, du har søgt.

Hvem kan søge? Målgruppen for SPS er defineret bredt og inkluderer bl.a. bevægelseshandicappede, blinde, døve, psykisk syge og mennesker med udviklingsforstyrrelser samt ord- og talblindhed mv. 

Hvordan søger du? Vi anbefaler, at du allerede ved studiestart gør opmærksom på, at du har behov for støtte. Kontakt derfor skolens SPS-vejleder (Tanja Jørgensen: tajo@ucdiakonissen.dk) for at afklare hvilke støttebehov og støttemuligheder din funktionsnedsættelse giver i forhold til din uddannelse.

Dokumentation

Som led i ansøgning om specialpædagogisk støtte, skal lægefaglig dokumentation indgå. Heraf skal det fremgå, hvordan din funktionsnedsættelse påvirker din funktion i forhold til studiet. For ordblinde og studerende med dyskalkuli er ordblinde/dyskalkuli-test påkrævet.

Læs mere på spsu.dk

Kontakt

Laila Staunstrup Jensen

Laila Staunstrup Jensen

Administrativ medarbejder, sygeplejerskeudannelsen

T: 38 38 47 73
E: laij@ucdiakonissen.dk

Peter Bangs Vej 3A, lokale 2.1.10

Mushtaba Alizadah

Mushtaba Alizadah

Økonomimedarbejder


T: 38 38 47 78
E: mual@diakonissen.dk

Peter Bangs Vej 3A, lokale 1.07

Undervisere

Anne-Katrine Rønn Mathiassen

Anne-Katrine Rønn Mathiassen

Adjunkt

Underviser i sygepleje og inden for ældreområdet 


T: 38 38 44 49
E: akma@ucdiakonissen.dk

Annette Mollerup

Annette Mollerup

Ph.d., lektor

Underviser i innovation, rehabilitering, kvalitetsudvikling, forskningsmetodologi og sygepleje


T: 38 38 44 48
E: amol@ucdiakonissen.dk

Hanne Krogager

Hanne Krogager

Lektor

Underviser i sygepleje (herunder ernæring), forskningsmetodologi og videnskabsteori


T: 60 11 17 75
E: hank@ucdiakonissen.dk

Helle Farsinsen Gundorff Nielsen

Helle Farsinsen Gundorff Nielsen

Adjunkt

Underviser i sygepleje (herunder palliation) og folkesundhed


T: 38 38 44 58
E: hfgn@ucdiakonissen.dk

Jan B. W. Pedersen

Jan B. W. Pedersen

Ph.d., lektor

Underviser i etik, filosofi, videnskabsteori og tværprofessionalitet

T: 38 38 44 44
E: janp@ucdiakonissen.dk

Karsten Wegener

Karsten Wegener

Adjunkt

Underviser i sygepleje, medicinhåndtering, organisation og jura, akutsygepleje og simulation/færdighedstræning


T: 38 38 44 47
E: karw@ucdiakonissen.dk

Kim Jørgensen

Kim Jørgensen

Ph.d., lektor

Underviser i interview, deltagerobservation, kommunikation og akademisk skrivning


T: 38 38 44 50
E: kimj@ucdiakonissen.dk

Linda Kaasgaard

Linda Kaasgaard

Adjunkt

Underviser i pædagogik, didaktik, psykologi, tværprofessionalitet og sygepleje til børn og unge 


T: 38 38 44 57
E: lkaa@ucdiakonissen.dk

Mette Stabell

Mette Stabell

Adjunkt

Underviser i sygepleje, farmakologi, folkesundhed og videnskabsteori


T: 38 38 44 55
E: mett@ucdiakonissen.dk

Mie Jørgensen

Mie Jørgensen

Adjunkt, international koordinator


Underviser i pædagogik, psykologi, kommunikation og tværprofessionalitet


T: 38 38 44 42
E: mioj@ucdiakonissen.dk

Stine Larsen

Stine Larsen

Lektor

Underviser i mikrobiologi, anatomi og fysiologi 


T: 38 38 44 66
E: stla@ucdiakonissen.dk

Eksterne undervisere

Kurt Nielsen

Kurt Nielsen

Læge

Underviser i sygdomslære, farmakologi, mikrobiologi, anatomi og fysiologi

Links til undersider