Billedet viser en person i kittel som står ved en stor maskine.
Billedet viser hænder i handsker som tjekker alterbrød i en rulle.

Alterbrødsbageri

Danmarks første og eneste alterbrødsbageri

Diakonissestiftelsen har bagt alterbrød – også kaldet oblater – siden 1877. I gamle dage var det diakonisser, som stod for bagningen, hvilket var en yderst omstændelig proces, hvor brødet først blev bagt i et slags vaffeljern, herefter fugtet og udstandset, for til sidst at blive tørret i en ovn.  

Fra vores moderne alterbrødsbageri i dag og fuldautomatiske bagemaskine pakker vi ca. 15.000 alterbrød dagligt, hvilket svarer til godt 3 millioner alterbrød årligt. Alterbrødene bages usyret med økologisk HVEDEMEL, rismel, olie og vand. 

Vi leverer alterbrød til kirker i hele Danmark og til udlandet.

Priser og levering

Alterbrød kan købes direkte fra en af vores grossister. Du kan også bestille her. Mindste levering er to ruller. Der er ca. 140 alterbrød i én rulle. Alle priser er eksklusiv moms og fragt.

Ved køb af 10 ruller eller derunder er prisen kr. 159,00 per rulle 
Ved køb af mellem 20-40 ruller er prisen kr. 149,00 per rulle
Ved køb af 50 ruller og derover er prisen kr. 142,00 per rulle

(Prisen på alterbrød reguleres årligt den 1. januar.)

Du kan bestille 2, 4, 6, 10, 20, 30, 40, 50, 60, 100, 150 eller 200 ruller ad gangen. Der kan ikke bestilles et ulige antal ruller.

Offentlige institutioner/virksomheder skal huske at anføre EAN-nummer m.v., såfremt der ønskes elektronisk fakturering. 

Anvend feltet "Eventuelle kommentarer" ved bestilling af store alterbrød.

Der kan være ca. 1 uges leveringstid.

Levering til pakkeshop

Kunder kan vælge at få leveret forsendelser til nærmeste GLS pakkeshop. Dette vil være oplagt for kunder, der har begrænsede åbningstider, da levering til dør ikke kan garanteres i bestemte tidsrum.

Hvis der bestilles levering til adresse, og der ikke er nogen til at modtage pakken, vil pakken ligeledes blive afleveret i nærmeste GLS pakkeshop, dog mod et mindre gebyr.

Levering direkte til en pakkeshop vil være billigere end levering til dør.

Bestil Alterbrød

Udfyld nedenstående bestilingsformular for at bestille alterbrød - felter markeret med * skal udfyldes.

For offentlige indkøbere
Benyttes i forbindelse med forsendelse
Hvordan ønsker du ordren leveret? *


Praktisk information

Kontrol

Alterbrødsbageriet har kun fået glade smileyer i forbindelse med Miljø- og Fødevareministeriets fødevarekontrol. Se den seneste kontrolrapport her (link).