Billedet viser et kirkerum.
Billedet viser en skulptur
Billedet viser et kirkerum med lys i mange farver.

Emmauskirken

Emmauskirken er Diakonissestiftelsens hjerte. Vores over 140 år gamle kirke har altid været fast samlingspunkt i det daglige liv på Diakonissestiftelsen og indgår som fast ressource i vores ydelser på f.eks. plejehjem og hospice.

Arrangementer i Emmauskirken

Hverdagen i Emmauskirken

Her kan du se, hvad der sker i vores kirke. Vi har både kirkelige begivenheder som gudstjenester og andagter, men også en række kulturelle arrangementer, hvor kirkerummet fungerer som forsamlingsrum.

Højmesse
Der afholdes højmesse 1-2 søndage om måneden i Emmauskirken. Se her på hjemmesiden, hvilke søndage der er højmesse.

Det lille kvarter
Det lille kvarter er en kort andagt med sang, musik og refleksion hver torsdag kl. 10:00.

Efterklang
Mini-koncert med musik og ord til eftertanke. Varighed ca. 35 min.

Bjørnens Kor - kor for psykisk sensitive
Koret er for alle, der gerne vil synge sammen med andre i et trygt og konkurrencefrit miljø. Det er gratis at deltage. Tilmelding er ikke nødvendigt. Koret mødes hver mandag kl. 13-15.

DiaHøjskole
Højskoleaftner i samarbejde med Seniorfællesskabet ved Diakonissestiftelsen. Se her på hjemmesiden, hvornår der er program.

Morgensamling
Hver tirsdag mødes studerende, elever og ansatte fra UddannelsesCenter Diakonissestiftelsen i Emmauskirken til morgensamling. Der bliver delt informationer, givet beskeder og altid sunget en sang.

Kontaktinformation

Emmauskirken
Peter Bangs Vej 3C
2000 Frederiksberg

Jan Nilsson

Forstander og præst

Jan Nilsson

jnni@diakonissen.dk

+45 20 62 45 03

Ida Andersson

Kirkemusiker

Ida Andersson

idan@diakonissen.dk

+45 38 38 41 51

Kirkens udsmykning

Billedet viser en skulptur
Billedet viser en skulptur

De fire skulpturgrupper i kirken er lavet af skulptør Lis­beth Nielsen (f. 1952). Kunsthistoriker Michael Wivel, som har været kunsthistorisk konsulent på renoveringen, skriver om udsmykningen:

"Som helhed har Lisbeth Nielsen ikke forholdt sig illustrativt til selve Emmausberetningen. Hun har i stedet valgt at tolke dens kærlighedsbud­skab ind i den verden, der er vores her og nu, og hendes fortolkning er både dristig og bevægende, og som sådan ligetil."

Figurgruppen i brændt ler, der står i nichen til venstre, når man kommer ind ad kirkens hovedindgang, forestiller de sør­gende kvinder ved graven.

De tre øvrige skulpturer er støbt i bronze. Figuren bagerst i kirken forestiller Maria Magdalene. Ifølge Det nye Testamente var hun det før­ste opstandelsesvidne (Joh. 20, 11-18). Modsat de sørgende kvinder ved graven står hun rank og har løftet hoved, for hun har set den op­standne Kristus, og derfor kan hun gå sin fremtid i møde med håb.

Ved flyglet står skulpturen af jomfru Maria med Jesusbarnet. Placeret over for døbefonten bliver figuren på samme tid et billede på enhver mor med sit barn – og ethvert barn, der bliver båret til dåben.

Lisbeth Nielsen har med figurerne i kirkeskibet udtrykt nogle markante kvindeskikkelser i forskellige livssi­tuationer. Med kvindefigurerne er der skabt en forbindelse til de mange kvinder som igen­nem historien har sat deres præg på Diakonissestiftelsen.

Bag alteret står figuren, der forestiller den opstandne Kri­stus med en kob­berplade som baggrund. Kristusfi­gu­ren er i bevægelse, så han nærmest tager et skridt hen imod os. Hermed nyfortolkes Emmausberet­ningen: Når vi nærmer os alteret, bliver vi selv en del af Emmausvandringen.

Når vi kommer gående ind i kirken går vi helt konkret på det store træ­kors, som ligger i gulvet. Korset i gulvet er det tomme opstandelseskors, som Kristus har rejst sig fra. Han er nu bag alteret, hvor han tager et skridt henimod os og kommer os i møde.

Korset i gulvet bliver på den måde det allerstørste håbs­tegn. Det er det samme håb, som symboliseres i duen, – diakoniens kendetegn – som derfor også er Diakonisse­stiftelsens logo.

Billedet viser en skulptur
Billedet viser en skulptur

Kirkens lystræ

I 2023 fik kirken et 'lystræ', som erstatter den tidligere lysglobe. Ligesom den tidligere lysglobe er træet lavet, så det er muligt at tænde lys i kirken i bøn eller stilhed.

Træet er et filippa-æbletræ, der er skåret til, og hvor der er sat lysholdere i messing på træets grene. Lystræet er lavet af Carl Erik Rebien.

Billedet virker et lystræ

Kirkens historie

Omkring Emmauskirken