Her finder du ledige stillinger på hele Diakonissestiftelsen.
Nyt job i Diakonissestiftelsens ældrepleje?
Diakonissestiftelsen driver hjemmepleje på Frederiksberg, vi har plejehjem i Gentofte og i Vallensbæk og nye plejehjem i Brøndby og Allerød i 2028 . Vil du være med? Læs mere her og kom på vores mailingliste.
Læs mere om Nyt job i Diakonissestiftelsens ældrepleje?Uopfordret ansøgning
Har vi ikke slået den rigtige stilling op til dig, er du velkommen til at søge uopfordret.
Diakonissestiftelsen som arbejdsplads
Diakonissestiftelsen er en arbejdsplads, hvor vi passer godt på hinanden. Vi gør os umage for at være en indbydende og eftertragtet arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, et stærkt arbejdsfællesskab og med mulighed for en fleksibel og dynamisk hverdag.
Vores løfte er, at vi altid ser mennesket. Det gælder også vores kolleger.
Som medarbejder hos Diakonissestiftelsen bliver du en del at et fællesskab, som værdsætter den enkelte medarbejder for deres færdigheder, deres baggrund og deres perspektiver og deres tilgang til at yde den service, som Diakonissestiftelsen er stolt af at kunne levere.
En unik arbejdsplads
”Jeg er glad for mit arbejde. Det er kun ét alterbrødsbageri i Danmark. Så det er et ret unikt arbejde, jeg har – det, synes jeg, er lidt sjovt. Det betyder også noget for mig, at det er et historisk sted med nogle klare værdier, som er tydelige i hele organisationen og i alt det, vi laver.”
Haris Poparic
Produktionsmedarbejder i alterbrødsbageriet
Vi taler pænt til hinanden
”Jeg har ikke været ansat så længe, men alle har været super søde og imødekommende. Jeg oplever et godt arbejdsmiljø med kolleger, som favner både gode og dårlige sider. Det er rart, når man er ny medarbejder. Og så er jeg glad for, at vi taler pænt til hinanden – det er ikke en selvfølge på en arbejdsplads.”
Stephanie Louise Parker
Planlægger i Diakonissestiftelsens Hjemmepleje
Et alsidigt job
“Jeg har været her i over 30 år! Så det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at jeg synes, at Diakonissestiftelsen er en god arbejdsplads. Et sted, hvor jeg får lov at arbejde under parolen Frihed under ansvar – det er vigtigt for mig. Og så kan jeg godt lide alsidigheden i jobbet, som betyder, at ikke to arbejdsdage er ens.”
Thomas Pedersen
Tekniker i Facility Management
En meningsfuld opgave
”Jeg er glad for at gå på arbejde. Det er en meningsfuld opgave at hjælpe vores dejlige elever ud i verden til jobs, hvor der i høj grad er brug for dem. Skolen er et skønt miljø med mange forskellige elever og gode kolleger. Derudover er jeg glad for at være en del af det større fællesskab, som Diakonissestiftelsen også er.”
Signe Trap-Jensen
Uddannelsesvejleder på SOSU-skolen
Sjæl og karakter
”Diakonissestiftelsen savner – heldigvis – det kolde og hårde ’corporate look’, som nogle større virksomheder har. Her er i stedet sjæl og karakter, hvilket jeg meget bedre kan lide. Som ansat i en service-afdeling, hvor jeg kommer rundt i hele organisationen, synes jeg det er sjovt, at her er så mange forskellige afdelinger med så mange forskellige mennesker.”
Thorbjørn Oskarsson Harders
Systemadministrator i IT-afdelingen
Engagerede og passionerede kolleger
”Hospice-bygningen er en superflot arbejdsplads – her er virkelig dejligt! Og det er et sted fyldt med engagerede og passionerede kolleger. Her er et stort fokus på det tværfaglige arbejde, hvor vi hjælper og supplerer hinanden i vores bestræbelser på at tage os bedst muligt af vores patienter og deres pårørende.”
Sandra Adjei
Sygeplejerske på Diakonissestiftelsens Hospice
Ofte stillede spørgsmål
Kontaktinformation