Af Kommunikationsafdelingen // kommunikation@diakonissen.dk
Sanne Kalmar Lønberg er køkkenassistent i Diakonissestiftelsens kantine.
”Jeg bruger det meste af min dag på at lave måltider til andre, men den fælles morgenmad, som vi spiser sammen i køkkenet hver dag, er alligevel det måltid, som betyder mest for mig.
Uanset travlhed i køkkenet, så bliver det prioriteret, at vi sætter os sammen og spiser en bolle og drikker en kop kaffe. Det er vores mulighed for at se hinanden i øjnene og tjekke op på, hvordan vi hver især har det. Så får vi ligesom ro på og kommer godt i gang med dagen.
Det er også her, vi planlægger dagen og får fordelt opgaverne. Det fælles morgenmåltid er både rammen om noget socialt og noget fagligt – et fast holdepunkt i en omskiftelig og travl arbejdsdag, som jeg sætter stor pris på,” siger Sanne Kalmar Lønberg.
Rikke Vinter Hedensted er uddannelsesleder på professionsuddannelserne på UddannelsesCenter Diakonissestiftelsen.
”Under normale omstændigheder – uden corona – værner vi om at mødes hver dag kl. 10 og drikke kaffe sammen, alle underviserne og administrationen på professionsuddannelserne. Og om onsdagen spiser vi morgenmad, som vi skiftes til at tage med. Det kan være lidt ensomt at undervise, fordi man ikke ser sine kolleger hele dagen, når vi står i hver sit klasselokale. Derfor er det vigtigt for os at prioritere det uformelle møde, som jo så er blevet formaliseret. Det betyder meget mere end kaffen i sig selv at se hinanden i øjnene over kopperne og fornemme, om vi har det godt alle sammen.
Vi plejer at sidder helt tæt i det lille køkken, hvor der er alt for lidt plads, men det gør ikke noget. Det er ligesom en god fest, hvor man kommer hinanden ved. Nu da vi alle er hjemsendt, mødes vi hver onsdag kl. 10 til virtuel kaffe. Det er slet ikke det samme, men det er rart at se hinanden. Vi glæder os til at være sammen igen.”
Coneluz Sonico Nørregaard kaldet Connie er social- og sundhedshjælper i Diakonissestiftelsens Hjemmepleje.
”Jeg elsker at smøre madder til mine borgere. Det er mere hyggeligt end færdigopvarmet mad. De er glade for at få traditionel mad med rugbrød, kartofler, ristet løg, leverpostej med syltede agurker eller rødbede. Når jeg anretter frokosten, bruger jeg al min fantasi og tænker på, hvordan et godt stykke smørebrød ser ud.”
”Når jeg laver frokost, spørger jeg altid borgeren, hvad de har lyst til at spise. Og jeg skal selvfølgelig tage højde for deres kost, hvis de har diabetes eller skal tage på. At få en god leverpostejsmad får borgeren til at erindre gode minder om måltidet.”
”Jeg er begyndt at tage billeder af maden og printe den ud, så mine kolleger og SOSU-elever ved, hvad borgeren kan lide. Her giver jeg også forslag til, hvad de kan pynte maden med, og hvordan de kan lave en varieret kost til borgeren. Eleverne er rigtig glade for mine billeder, og de bruger dem samtidig med, at de kigger i køleskabet.”
Britta Marianne Hansen er rengøringsassistent i Facility Management.
”Jeg er på arbejde mellem 12.00 og 18.30, så mit vigtigste måltid er en sen frokostpause midt på eftermiddagen. I rengøringsafdelingen spiser vi ofte lidt forskudt, da pauserne afhænger af, hvornår vi bliver færdige med vores forskellige opgaver. Men det gør mig ikke noget at spise alene – tværtimod! Jeg er på farten rundt i huset hele dagen, hvor jeg møder en masse mennesker. Så jeg er glad for at få hvilet både ben og hoved. Nogle gange kigger jeg lidt på min telefon, når jeg spiser. Det er en måde at koble af på.
Fordi frokosten ligger så sent, er kantinen som regel lukket, når jeg spiser. Så det er ofte en madpakke hjemmefra, jeg får – nogle gange suppleret af en mysli-bar i lommen, som jeg kan tage undervejs. Men jeg er altså også ret vild med kantinens sandwicher, som, jeg synes, er super gode. Det ved Jørgen i køkkenet godt, og nogle gange får jeg ham til at lægge en til side til mig, som jeg enten spiser til frokost eller tager med hjem,” fortæller hun.
