Diakonissestiftelsens

Kursus- og konferencelokaler

Hold dine kurser og konferencer på atmosfærefyldte Diakonissestiftelsen. Vi råder over charmerende, historiske rammer til kurser og konferencer for 15-150 personer, indeholdende alt moderne AV-udstyr og trådløst internet. Forplejningen fra vores eget køkken er i topklasse.

 

Historiske lokaler med atmosfære

Da Diakonissestiftelsen var et hjem for diakoner og diakonisser havde de deres daglige liv i de stuer, som vi i dag benytter som kursus- og konferencelokaler. Deraf har de tre store stuer fået navnet "Søsterhjemmet" eller "Søsterhjemmets Stuer". Den oprindelige spisestue er i dag kantine for de ansatte og frokoststue for vores konferencegæster, og stuerne bruges derudover til kurser, konferencer, møder og andre festlige arrangementer.

De højloftede stuer er blevet nænsomt restaureret gennem årene og er i dag de hyggeligste og mest atmosfærefyldte kursus- og konferencelokaler i København. 

Kapacitet: Kan rumme op til 150 personer, afhængig af opsætning.


Udover Søsterhjemmets Stuer råder vi også over Bjælkeloftet, der ligger helt oppe under Diakonissestiftelsens tag og over en håndfuld mindre møderum, der kan lejes efter aftale. 

Det er muligt at købe mødepakker til både halve og hele dage, som inkluderer leje af lokale og AV-udstyr. Derudover kan der tilkøbes forplejning.

Mødepakker og priser på lokaler

Mødepakkerne inkluderer leje af lokaler samt diverse AV-udstyr såsom LCD projektor, whiteboard, flipover, trådløst internet, trådløs mikrofon, teleslynge, afspilning af musik fra smartphone, flygel og klaver. Al forplejning leveres af Diakonissestiftelsen.

Priserne på mødepakkerne gælder ved arrangementer med mindst 15 deltagere. Er I færre, bedes I indhente et særskilt tilbud ved at kontakte os på konference@diakonissen.dk eller 3838 4131. Søsterhjemmets stuer og Bjælkeloftet lejes altid efter aftale.

MØDEPAKKE TIL EN HEL DAG, 8 timer
Søsterhjemmets stuer eller Bjælkeloftet

fra klokken 8.00 til 17.00.

Prisen gælder kun i nævnte tidsrum

Inkluderer:
Morgenbolle med ost, marmelade og smør, hel frugt, frokostbuffet inklusive ét stk. drikkevarer, kaffe/te ad libitum hele dagen, hjemmebagt kage og vand under hele mødet.

Lokaleleje, opsætning og av-udstyr

Kr. 525,- pr. person

MØDEPAKKE TIL EN HALV DAG, 3 timer
Søsterhjemmets Stuer eller Bjælkeloftet

fra klokken 8.30 til 11.30 eller klokken 12.30-15.30.

Prisen gælder kun i nævnte tidsrum

Inkluderer:
Kaffe/the ad libitum, morgenbolle med ost og marmelade,
hel frugt, sodavand og vand
eller Kaffe/te ad libitum, hjemmebagt kage, hel frugt, sodavand og vand

Lokaleleje, opsætning og av-udstyr

Kr. 275,- pr. person

Maden

På Diakonissestiftelsen tror vi på, at mad skal laves med kærlighed.

Vores kokke laver mad fra bunden, der altid sætter fokus på sæsonens råvarer. Stilen er nordisk, men med stor inspiration fra internationale køkkener. I madlavningen er der altid fokus på masser af grønt, lokale råvarer, økologi og dyrevelfærd. Brødet er hjemmebagt surdejsbrød, der består af økologisk mel, korn og kerner. Diakonissestiftelsens køkken imødekommer gerne specielle ønsker til maden.

Igen er vi blevet registreret med bronzemærke i økologi. Det betyder, at 30-60% af råvarerne i vores køkken er økologiske. 

Kontakt

Vil du afholde kursus eller konference på Diakonissestiftelsen, så kontakt os endelig på:

E: konference@diakonissen.dk
T: 28 92 42 65