Hverdagslivet på Salem

På Salem er det vores mål at skabe rammer for et trygt, ældrevenligt miljø, der tager udgangspunkt i den enkeltes beboers ønsker inden for rammerne.

Salem skal være et rart sted at være for beboere og personale. Beboeren og pårørende hjælper hinanden med at indrette boligen med egne møbler, og vi søger at skabe et hjemligt miljø på fællesområderne.

To kvinder kører på en duo-cykel.

Meningsfulde aktiviteter er med til at skabe en god dagligdag for beboerne. Er er Ursula Moos ude at cykle med frivillige Susanne Vestergård.

SalemBladet 

SalemBladet fortæller hver måned om hvad der er sket og vil ske på Salem. I SalemBladet finder du også månedens menu.

Det gode hverdagsliv

Vi stræber efter at skabe det gode hverdagsliv. Udbuddet af aktiviteterne varierer alt efter beboernes ønsker, årstiden og personalemæssige ressourcer.

Mad og måltider

Salem råder over en café med udsigt over Gentofte sø og fælles spisestuer, hvor alle måltider leveres fra Salems køkken. På Salem planlægges månedsmenuen efter beboernes ønsker og behov. Til store arrangementer og højtider vælger et beboerudvalg hvilken menu som skal serveres.

Café Salem har åbent alle dage mellem kl. 12.00 til 13.00 i weekenden (dog ikke d. 24.12.). Hver dag serverer vi varm mad, smørrebrød, kaffe og kage. Aftensmad fra Café Salem skal forudbestilles tre dage før direkte til Salems køkkenmedarbejdere på tlf. 3998 8652. Aftensmaden fra caféen skal spises i boligerne, da caféen er lukket for gæster udefra om aftenen. På helligdage og i ferier kan der være ændringer i åbningstiderne. Caféen er tiltænkt beboere, der får spisende gæster, pårørende til beboere på Salem, Kløckershaves beboere og andre med tilknytning til Salem.

Kontrolrapporter fra Fødevarestyrelsen