Det var stuvende fuldt hus i Søsterhjemmets Stuer, da Diakonissestiftelsens årsmøde 2019 løb af stablen. Et møde om fællesskab og bæredygtighed filtreret gennem akademisk betragtning, strategiske rammer og personlige oplevelser.
Diakonissestiftelsens bestyrelsesformand Mogens Madsen byder velkommen til Årsmøde 2019.
Tekst og foto: Thomas Wittrup // thwi@diakonissen.dk
Trods en kølig majvind uden døre steg temperaturen hurtigt i Søsterhjemmets Stuer. Sikkert på grund af de mange mennesker. Men måske også på grund af en følelsesmæssig spændingskurve, som steg støt gennem mødet og efterlod flere mødedeltagere ganske berørte.
Bestyrelsesformand Mogens Madsen bød velkommen og satte scenen med dagens temaer: Det gamle: fællesskaberne, og det nye: den tredobbelte bundlinje.
”Vi har siden 1863 taget ansvar og bidraget til det samfund, som vi er en del af. Det ligger i vores dna at kigge bredere end blot den økonomiske bundlinje. Vi skal ikke tjene penge til en gruppe aktionærer, men til at skabe livskvalitet for mennesker. Det gør vi i dag ved også at prioritere en social og miljømæssig bundlinje sammen med den økonomiske,” sagde Mogens Madsen.
Helikopterperspektivet
Den tredobbelte bundlinje er forankret i Diakonissestiftelsens mange forskellige fællesskaber. Derfor blev fællesskaberne udforsket på flere niveauer. Først blev mødedeltagerne inviteret med en tur op i helikopterperspektiv af professor ved RUC Linda Lundgaard Andersen.
Hun talte blandt andet om vigtigheden af frivillige fællesskaber og lokalsamfund som et vigtigt supplement til et velfærdssamfund, som har stadigt vanskeligere ved at håndtere udfordringer i en moderne, global verden. Og om hvordan socialt entreprenørskab er et vigtigt element for at skabe social værdi og human kapital.
Professoren roste Diakonissestiftelsen som en multimetodisk og praksisnær organisation med en næsten underspillet retorik. Hun opfordrede til at forsætte det gode arbejde med initiativer og aktiviteter, men samtidig til at blive mere synlig ved at italesætte og ’sælge’ sine aktiviteter over for dem på pengetankene.
Professor Linda Lundgaard Andersen lagde det akademiske grundlag for den videre behandling af begrebet ’fællesskab’.
Faglige, sociale og eksistentielle fællesskaber
Næste punkt var en paneldebat ved præst og leder af Kirke og diakoni Jan Nilsson, frivillighedskonsulent Ida Vestergaard Petersen og administrerende direktør Anne Mette Fugleholm, som gav deres forskellige bud på, hvordan fællesskaber på Diakonissestiftelsen er både faglige, sociale og eksistentielle.
”Fællesskaber har altid været et bærende element i Diakonissestiftelsens udvikling. Og vores satsning på en tredobbelt bundlinje er en fortsat satsning på fællesskabet. For både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed handler om fællesskaber – det handler om mennesker. Det unikke ved Diakonissestiftelsen er, at vi formår at skabe nye typer velfærdsmodeller ved blandt andet at arbejde med fællesskaber,” sagde Anne Mette Fugleholm.
Den personlige oplevelse
Mødets sidst programpunkt var en række personlige beretninger fra seks mennesker, som alle er en del af et fællesskab på Diakonissestiftelsen. Beretninger som hver især levendegjorde strategier og visioner – og måske også fik temperaturen til at stige en grad eller to ekstra.
”Man lærer noget om, hvad fællesskaber betyder, når man står udenfor. Hvad enten man selv går eller bliver stillet udenfor. Jeg mistede selv kontakten med andre mennesker. Ikke fordi andre ikke ville have kontakt med mig, men fordi jeg langt hen ad vejen ikke ville have kontakt med dem. Problemet er, at man ikke vil være ved sig selv, når man havner i psykiske vanskeligheder. På Hvide Gule Hus blev jeg mødt med tolerance og forståelse. Det har stabiliseret min situation og forbedret mine vilkår. Jeg har fået et bedre overskud og vil gerne være til gavn, ikke bare til besvær. Derfor har jeg også valgt at være en del af frivilligfællesskabet f.eks. juleaften,” berettede Allan Schytt, som er bruger i Hvide og Gule Hus.
Seks repræsentanter for Diakonissestiftelsens mange fællesskaber: Allan Schytt, medlem af Hvide Gule Hus, Anders Lorentzen, studerende og frivillig juleaften, Pernille Rosengaard Madsen, frivillig i Kirke og diakoni, Jørgen Gudmand Larsen, beboer i seniorfællesskabet, Marianne Reynolds, medlem af Indvielsesfællesskabet og Majbrit Rasmussen, SOSU-assistent på Plejehjemmet Salem.
Jørgen Gudman Larsen har boet i Diakonissestiftelsens seniorboliger i godt et år, hvor han oplever et stærkt fællesskab vokse frem mellem beboerne i de 47 boliger.
”Det gode fællesskab er som det gode liv. Det kommer ikke af sig selv. Du er nødt til at engagere dig. Du skal ville fællesskabet. Det vigtigste for et godt fællesskab er viljen til at deltage. Det er den måde vi i løbet af et år har fået etablereret et fantastisk fællesskab mellem 67 mennesker med vidt forskellige baggrunde. Som tiden går, kommer vi tættere og tættere på hinanden, og vi bekymrer os om hinanden. Vi har fået et naboskab, som næsten er familie. Det, vi har til fælles, er ønsket om at være en del af et forpligtende fællesskab. Vi skal ikke være et kollektiv, men vi skal kere os om hinanden og sammen skabe rammen om det gode liv,” fortalte han.
Mogens Madsen rundede oplæggene af og vurderede – synligt berørt af de personlige beretninger – at årsmødet var det bedste, han endnu havde været med til på Diakonissestiftelsen.
Fakta:
|
Læs mere om fællesskaber |