Hvad er et godt ældreliv? Fravær af skavanker, musik, gåture og børnebørn og fællesskab. Vi har talt med forskellige personer på Diakonissestiftelsen, som på den ene eller den anden måde har gjort sig tanker om det at blive ældre.
Af Mette Frid Darré og Thomas Wittrup // kommunikation@diakonissen.dk
Linda Wind, SOSU-assistent og planlægger hos Diakonissestiftelsens Hjemmepleje
”For mig er et godt ældreliv at blive gammel uden for mange skavanker, så man har tid og overskud til nogle af de ting, som man måske ikke nåede, mens man stadig var på arbejdsmarkedet.
Men også at kunne fortsætte med nogle af de ting, som allerede har fyldt ens liv med glæde. Jeg er rigtig glad for at løbe og håber at kunne blive ved med at snøre skoene og komme ud på stierne.
Jeg tror desuden, at de rigtige rammer og støtte i hverdagen betyder meget for, om man har ressourcer og overskud til at være noget for sig selv og sin familie. Det håber jeg, at vi i Diakonissestiftelsens Hjemmepleje kan være med til at sikre for vores borgere.”
Hardy Bjørnholdt, beboer på plejehjemmet Søster Sophies Minde
”Det gode ældreliv for mig er, at jeg er 97 år og har det så godt, som jeg har det. Jeg snakker med min familie næsten hver dag. Jeg har tre børn, børnebørn og 13 oldebørn.”
Hardy Bjørnholdt får tiden til at gå med ture i plejehjemmets lille have og tale med de andre beboere, som han sætter stor pris på. Når Hardy Bjørnholdt ikke er ude, nyder han ældrelivet i sin lejlighed på 2. sal:
”Når jeg er hjemme ser jeg tv og lytter til musik. Jeg kan særligt godt lide at høre cd’en ’Før mig til havet’, som Lene Siel har lavet – den gør mig i godt humør. Jeg har det godt på Søster Sophies Minde.”
Jytte Saxtorph Haagaard og Lis Ganzhorn, beboere i Diakonissestiftelsens seniorboliger
”Man kan gøre mange ting selv for at få et godt ældreliv!” Ordene kommer fra lillesøster Jytte Saxtorph Haagaard og storesøster Lis Ganzhorn, der sidder i ’baghaven’, som seniorerne kalder den skyggefulde plet op ad Diakonissestiftelsens gamle mure.
Her har Lis Ganzhorn boet i to et halvt år og Jytte Saxtorph Haagaard i to. De bor knap 50 m fra hinanden og nyder deres otium i seniorboligerne.
"Det gælder om at være social, udadvendt og aktiv,” begynder Lis Ganzhorn og fortsætter: Det betyder meget for helbredet, altså hvordan du har det heroppe,” siger hun og peger med fingeren mod tindingen og understreger, at det selvfølgelig ikke er selvforskyldt, hvis man bliver syg, men det betyder meget, hvilken indstilling man har.
”Ja, det gode liv kommer ikke bare af sig selv. Det er os beboere, der er med til at skabe det. Det er kræfter indefra, der skaber fællesskabet. I seniorboligerne har vi beboere, der er friske og siger: Kom, lad os gøre noget!” pointerer Jytte Saxtorph Haagaard. ”Vi er selv med til at skabe det ældreliv, vi gerne vil leve,” supplerer Lis Ganzhorn.
