Den gode tone har højeste prioritet på plejehjemmet Søster Sophies Minde. Det betyder, at det er ok at sige til en kollega, hvis man overhører noget, man ikke synes lever op til Diakonissestiftelsens værdier. Samtidig går ledelsen forrest i den gode kommunikation og sikrer støtte til medarbejderne, når det er nødvendigt.
Souschef Christina Bischoff (t.v.) og fortander Hanne Munkholm udgør ledelsen på plejehjemmet Søster Sophies Minde. Foto: Thomas Wittrup.
Af Karen Grønkjær Kjeldsen // kakj@diakonissen.dk
”Medarbejderne på Søster Sophies Minde stiller høje krav om værdighed, respekt og ordentlighed, og vi taler hele tiden sammen om vigtigheden af, at vores værdier kan ses og mærkes i dagligdagen. Det betyder også, at alle siger det højt, hvis de er usikre på, om noget bryder med vores værdier. Det handler ikke om at ’sladre’, men om at vi hjælper hinanden.”
Sådan siger forstander for ældre og livskvalitet Hanne Munkholm fra Diakonissestiftelsen, da hun bliver bedt om at give et eksempel på, hvorfor plejehjemmet Søster Sophies Minde for tredje år i træk kan score topkarakterer på alle målepunkter i det kommunale tilsyn.
Souschef Christina Hundebøll Bischoff supplerer:
”Der er et stort engagement og en enorm loyalitet over for stedet og beboerne og et ekstremt godt sammenhold. Alle har lyst til at yde den bedst mulige faglige kvalitet og sikre, at beboerne og de pårørende er tilfredse og har en meningsfuld hverdag. Det kan vi for eksempel se ved, at alle har ydet en kæmpe indsats det forgangne år, og vi ikke én gang har været nødt til at bruge eksterne vikarer under corona-epidemien, selvom vi har haft mange syge. Folk melder sig klar til at løfte lidt ekstra, når der brug for det.”
Samtidig bliver der hele tiden lagt et stort arbejde i, at kompetenceudvikle og videreuddanne medarbejderne, så de oplever, at krav og kompetencer følges ad. De mange elever og studerende er også med til, at alle nye tanker og strømninger bringes i spil ved triagering og møder.
Kommunikation er en kerneydelse
De to udgør plejehjemmets ledelse, og de beskriver selv, at de hele tiden har i baghovedet, at de skal gå forrest som gode eksempler på, hvordan man taler med pårørende, med beboere og med kolleger.
”I corona-tiden har jeg gået meget rundt på etagerne for at være nærværende og synlig for medarbejderne, når vi ikke kunne mødes på tværs af afdelingerne. Vi har forsøgt at sikre et højt informationsniveau, så alle medarbejdere var trygge og handleberedte,” siger Christina Bischoff.
Souschef Christina Bischoff oplever, at medarbejderne viser stort engagement og loyalitet over for arbejdspladsen. Foto: Thomas Wittrup.
Informationerne til både beboerne og de pårørende har også været en væsentlig del af indsatsen. Der har været beboermøder i mindre grupper, og de mange mails til pårørende har været ærlige og har haft til hensigt, at styrke tilliden og samarbejdet. Vi har samtidig inviteret til dialog med ledelsen, hvis nogen gav udtryk for utryghed eller utilfredshed.
”Det er vigtigt for os at ’overtage’ dialogen med de pårørende på ledelsesniveau, hvis der opstår problemer, så den enkelte medarbejder har overskud til at give omsorg og pleje til beboerne. Vi kan bedre se mennesket bag utilfredsheden, når vi står på afstand af en eventuel konfliktsituation,” forklarer Hanne Munkholm.
På vagt over for ’forråelse’
Sidste sommer var medierne fulde af historier om ’forråelse’ på plejehjem, hvor medarbejderne behandlede beboere meget lidt respektfuldt. Det er et emne, som ligger højt i bevidstheden på Søster Sophies Minde.
Forstander Hanne Munkholm prøver at gå forrest i den gode kommunikation på Søster Sophies Minde. Foto: Thomas Wittrup.
”Vi er opmærksomme på, hvor nemt det er at blive ’omsorgstræt’. Det kan ske, hvis medarbejderne føler sig afmægtige. Derfor taler vi jævnligt om værdien af ordentlighed, respekt og værdighed, og vi har for nylig haft et forløb, hvor vi tilkaldte støtte i form af supervision fra vores kolleger på Diakonissestiftelsens Hospice,” fortæller Hanne Munkholm.
I det konkrete tilfælde trådte hospice til med rådgivning om pleje af en uhelbredeligt syg beboer, der ønskede at dø. Det var til stor hjælp, fortæller SOSU-assistent Annette Schou.
”Pyha, den var svær”
”Vi lærte blandt andet at tale med beboeren om at ’være i livet’. Det var rart, fordi det er enormt frustrerende at føle sig utilstrækkelig – vi vil jo gerne hjælpe vores beboere. Vores kolleger fra hospice hjalp med redskaber til at fastholde ordentligheden, når man selv kommer under pres,” siger hun og fortsætter:
”Det var en situation, der kunne have ført til forråelse, fordi beboeren til tider blev grov mod personalet. Forråelse opstår, hvis det bliver ok mellem kolleger at sige, ’hun eller han er også for meget’. Derfor gør vi meget ud af at holde den gode tone.”
SOSU-assistent Annette Schou var rigtig glad for rådgivningen fra Diakonissestiftelsens Hospice. Foto: Karen Grønkjær Kjeldsen.
Efterfølgende har en klinisk sygeplejespecialist fra Diakonissestiftelsens Hospice givet supervision. Det betyder, at situationen bliver talt igennem med de implicerede medarbejdere.
”Det var rigtig godt at tale om de dilemmaer, som vi stod i. Mange gange har jeg efter en konfrontation med beboeren tænkt, ’pyha, men jeg gjorde det, så godt jeg kunne’. Det har været en lettelse at kunne sige højt i et fortroligt rum, at det, syntes jeg altså, var svært,” konstaterer Annette Schou.
Fakta:
|
Tema: Uddannet til fremtiden |
Læs mere om Søster Sophies Minde |