UddannelsesCenter Diakonissestiftelsen er en lille skole, hvor fællesskabet fylder meget. De seneste tre måneder er det fysiske fællesskab blevet afløst af virtuelle fora. Rektor og uddannelsesledere gør status.
Af Karen Grønkjær Kjeldsen, Thomas Wittrup og Mette Frid Darré // kommunikation@diakonissen.dk
Rektor Kim Petersen fra UddannelsesCenter Diakonissestiftelsen er stolt af, hvordan underviserne har løst udfordringen med virtuel undervisning, men han har savnet den daglige kontakt mellem mennesker på uddannelserne:
”I disse dage har vi fået lov at genåbne SOSU-uddannelserne, men Sundhedsstyrelsens afstandskrav gør, at et enkelt SOSU-hold fylder to-tre lokaler. Derfor har vi nu indrettet os, så hvert hold er på skolen et par dage om ugen, mens resten af undervisningen stadig er virtuel,” fortæller Kim Petersen.
”Jeg synes, det er flot, som underviserne har grebet bolden og har udviklet deres undervisningsmetoder og didaktik på rekordtid. Men når vi er mindre fysisk sammen med eleverne, går der noget relationsdannelse og undervisning i kropssprog tabt. På plussiden har vi opdaget en stor værdi i at tale med eleverne over Zoom eller Teams. Det tror jeg, at vi vil fortsætte med, for eksempel ved vejledning i bacheloropgaver.”
”Jeg savner allermest at se elever, studerende og undervisere. Vi er en lille skole, hvor der normalt er en stærk kontakt i det daglige. Selvom vi har systemer til at følge med i, hvad alle laver, så kan jeg ikke se, hvordan de har det. Det er svært at have 7-800 elever og studerende svævende i cyberspace, når vi normalt har fællesskab som omdrejningspunkt. Men elever og studerende støtter hinanden flot og kæmper igennem i denne svære tid, hvor jeg til min glæde oplever, at medmenneskelighed og fællesskab også lever på afstand.”
Uddannelsesleder på UddannelsesCenter Diakonissestiftelsens professionsbacheloruddannelser Pia Palnæs Hansen har som mange andre oplevet udfordringer under de seneste måneders krise, men ser også fremtidigt potentiale i nogle af de løsninger, som har afløst den sædvanlige undervisning.
”Vi konverterede nærmest fra én dag til den næste fra fysisk undervisning til digital, da vi lukkede hele uddannelsescentret ned i midten af marts. Vores medarbejdere har arbejdet hjemmefra, og de studerende har studeret hjemmefra for at overholde de sundhedsfaglige anbefalinger. Det har været meget anderledes end det, vi er vant til og én af de ting, som vi har haft meget fokus på, har været trivsel hos både medarbejdere og studerende. Derfor har vi holdt mange digitale fællesmøder og indført en studieaktivitetsportefølje, så vi har haft mulighed for at gribe studerende, som havde det svært med fjernundervisningen,” fortæller Pia Palnæs Hansen.
”Jeg tror, at vi, på den anden side af corona-krisen, kommer til at fortsætte med noget af den digitale undervisning – f.eks. webinarer, som har vist sig at være en effektiv og fleksibel måde at formidle stof. Og nogle af møderne på ledelsesniveau kunne måske også fortsat blive afholdt virtuelt for at spare tid og ressourcer – ligesom hjemmearbejdsdage har vist sig at være mere effektive for medarbejdere, som har brug for at fordybe sig i en opgave. Jeg tror, at vi kommer ud af den her krise med noget brugbar viden.”
”Men vi glæder os til, at alle er tilbage på skolen. Undervisere og studerende har savnet hinanden enormt meget. Selv om vi har formået at gennemføre undervisningen på afstand, har de studerende naturligvis manglet det sociale samvær med hinanden og den daglige face-to-face sparring med underviserne. Og underviserne har ligeledes måtte undvære feedback fra eleverne og de kollegiale gevinster, som følger med en fysisk arbejdsplads.”
Uddannelsesleder for SOSU-uddannelserne Louise Elmgaard Thiem har stået i spidsen for at omlægge undervisning på skolen til undervisning på nettet.
”Da regeringen lukkede skolerne, måtte vi handle hurtigt. Jeg mødtes med underviserne til et kort møde torsdag formiddag – efter pressemødet onsdag aften d. 11. marts, og fredag morgen skrev underviserne til klasserne: ”godmorgen, nu går vi i gang”. Derfra var al undervisning virtuel.”
”Det var vigtigt for os, at undervisningen rent teknisk skulle være helt simpel, så alle kunne følge med. Det er dog svært at være udtryksfuld gennem en chat, her mangler kropssprog og ’smilet i øjet’. Derfor er flere af underviserne kommet i gang med at bruge bl.a. programmet Teams, så det er muligt at se hinanden i undervisningen.”
”Jeg har været så imponeret over, hvordan underviserne har taget den virtuelle undervisning til sig. De har været gode til at hjælpe hinanden på tværs, og kollegerne på sygeplejerskeuddannelsen stod hurtigt klar til at hjælpe med vejledninger til Teams. Der har været en god sparring på tværs af uddannelsescentret.”
Alt i alt har det været gode erfaringer de seneste måneder, men Louise Elmgaard Thiem glæder sig også til den gode, gamle hverdag på Diakonissestiftelsen.
”Jeg savner kontakten med elever og undervisere. Det har været en mærkelig tid, hvor jeg har gået alene på gangene, og jeg savner arbejdsfællesskabet. Her har jeg følt mig som ’Palle alene i verden’. Vi har gjort det, så godt vi kunne på trods af udfordringer. Man kan sige, at vi har asfalteret vejen, mens vi har gået på den."
