Det seneste år har blandt andet lært os, at man aldrig kan være fuldstændig klædt på til fremtiden - og dog. Nytænkning og faglighed giver i samspil en god basis for at møde udfordringer lige fra daglig drift til corona-krise. Her er fem bud på, hvordan medarbejdere på Diakonissestiftelsen forbereder sig på fremtiden.
Emine Tas, Katja S., Signe Andersen, Dorte Fog og Malene Otzen. Foto: Kommunikation
Af Kommunikation // kommunikation@diakonissen.dk
Emine Tas er SOSU-assistent og demens-ressourceperson på Plejehjemmet Salem
”Vi har udnævnt ressourcepersoner på forskellige områder, eksempelvis forflytninger, arbejdsmiljø og demens, som er mit område. Det betyder, at mine kolleger kan komme til mig for at få hjælp og vejledning. Jeg har arbejdet i mange år med mennesker med demens og også taget forskellige kurser. For nye medarbejdere eller afløsere kan det være svært at gå ind til en beboer med demens, som måske bliver urolig, og så kan jeg hjælpe:
Mimikken er meget vigtig. Vi smiler, siger ’godmorgen’ og sætter os ned og snakker. Det kan være en god idé at tale om noget fra beboerens livshistorie, som vedkommende er glad for. Det er vigtigt at være meget rolig og aldrig vise travlhed og så ellers gøre det, man skal sammen med beboeren, i et adstadigt tempo, så hjernen kan følge med.
Hvis jeg selv synes, at noget er svært, slår jeg det op i VAR, som er en vidensbase for sundhedsvæsenet. Er det noget større, kan jeg spørge min leder om muligheden for at komme på kursus. Ofte beder jeg om hjælp fra en kollega, som er ressourceperson eller har været på kursus. Det er dejligt, at vi kan gøre hinanden bedre.”
Katja S. er socialpædagog i Hvide og Gule Hus i Gentofte
”Vi har et rigtig godt samarbejde med flere eksterne vidensressourcer. Et godt eksempel er distriktspsykiatrien, F-ACT, som jeg trækker på, når jeg har spørgsmål om vores beboeres udfordringer. Det kan være skizofreni, angsthåndtering eller OCD, hvor jeg bliver inspireret til at tackle beboernes udfordringer ved at få nye metoder.
Samarbejdet involverer også borgeren, så vi sammen bliver klogere på, at håndtere udfordringerne. Vi mødes en gang om måneden alle tre og taler om beboerens udfordringer. Det er også nyt for ham at acceptere at tale om det, og lægen fra F-ACT spørger om ting, som er med til at inspirere mit pædagogiske arbejde. Hun har mere erfaring med egnede spørgeteknikker. Det kan for eksempel være gode måder at spørge ind til, hvordan han oplever verden. Vi får opgaver fra gang til gang, som beboeren og jeg løser sammen.
Jeg føler mig meget bedre klædt på og laver altid referat af møderne, som jeg deler med mine kolleger, så vi alle sammen bliver klogere. Tilsvarende har vi en beboer med misbrugsproblemer, som vi samarbejder med Rusmiddelcentret om. Det er meget inspirerende at inddrage eksterne fagpersoner med specifikke ekspertiser, så vi tilsammen kan give den bedste støtte til borgerne.”
Signe Andersen er pædagog i Børnehuset Louisegården
”Jeg betragter ikke mig selv som færdiguddannet. Der er altid noget nyt, man kan lære for at blive bedre. Jeg forsøger at holde mig opdateret i fx politik og pædagogik.
Jeg har også valgt at have mange forskellige kasketter på i mit job og involvere mig i forskellige opgaver både i Louisegården og på Diakonissestiftelsen. Jeg har været tillidsrepræsentant og er nu arbejdsmiljørepræsentant. Og jeg er med i en gruppe, som arbejder med miljø og bæredygtighed på tværs af organisationen – et område, jeg har en stor interesse i. Jeg er også med i et hollandsk forskningsprojekt om trivsel …
Jeg forsøger helt generelt at ’hoppe med’ de steder, hvor jeg kan lære noget. Og det er der heldigvis rig lejlighed til, når Louisegården er en del af Diakonissestiftelsen, hvor der sker rigtig mange ting på tværs af de forskellige afdelinger.”
Dorte Fog er projektleder i Ledelsessekretariatet
”For at være med nu og i fremtiden, sørger jeg for at videreuddanne mig, læse faglitteratur, deltage på konferencer og følge de strømninger, der er inden for fagområdet.
Det er afgørende, når man arbejder med organisations- og ledelsesudvikling, at have en forståelse for, hvordan man bedriver ledelse og motiverer medarbejdere. Det er også vigtigt at have en viden om, hvordan en organisation er struktureret og bedst spiller sammen.
Jeg prøver mig selv af i FDF, hvor jeg gennem 20 år har bedrevet ledelse sideløbende med mit professionelle liv. Her har jeg ledelsesansvar og arbejder med udvikling af organisationer på alle niveauer.”
Udover at dygtiggøre sig i en civilsamfundsorganisation arbejder Dorte Fog også med vigtigheden af at lære af sine fejl:
”Jeg har stort fokus på læring på individ- og organisations niveau. Man skal ikke være bange for at begå fejl, man skal lære af dem. Jeg gør meget ud af sammen med medarbejdere og ledelse at samle op på fejl og finde ud af, hvad vi skal gøre næste gang, vi står i en lignende situation.”
Malene Otzen er aktivitetskoordinator på plejehjemmet Søster Sophies Minde
”Når jeg planlægger og laver aktiviteter med beboerne på Søster Sophies Minde, bruger jeg min baggrund som uddannet psykomotorisk terapeut og demenskoordinator. Og selv om jeg lige er blevet 65 år, har jeg fortsat et ønske om at udvikle mig og lave nye, spændende ting. Så jeg holder mig løbende orienteret hos fagkolleger, på internettet og hos forskellige organisationer som Ældresagen og Alzheimerforeningen, hvor jeg finder inspiration og ny viden.
Jeg tager altid udgangspunkt i beboernes egne ønsker og behov, når jeg planlægger mit arbejde. Så jeg har en god fornemmelse for, hvad der fungerer og hvad der er brug for. Men det er vigtigt for mig at prøve nye aktiviteter af og forsøge at skabe nye stjernestunder for beboerne.
Jeg går også og drømmer om at tage en vejlederuddannelse, så jeg kan give viden og erfaring om arbejdet med demens - især Tom Kitwood’s teori om personcentreret omsorg - videre til f.eks. SOSU-elever og terapeutstuderende,” fortæller hun.
