To nye diakoner i støbeskeen

Af Mette Frid Darré // mfda@diakonissen.dk

Uni Jónasson og Heidi Sørensen har netop sagt ja til at indtræde i Indvielsesfællesskabet, der har sine historiske rødder tilbage til 1867, hvor de første kvinder blev indviet til diakonisser. Siden dengang er fællesskabet undergået mange forandringer. Først bortfaldt pligten til at bære den karakteristiske uniform, og siden fik også mænd lov til at søge optagelse. 

De eksistentielle spørgsmål
Det er de helt store spørgsmål om meningen med livet, der har givet Heidi Sørensen lyst til at træde ind i Indvielsesfællesskabet:

”Min interesse for filosofi og psykologi, samt spørgsmål som ’hvorfor er vi her?’ Og troen på, at der findes mere mellem himmel og jord, har gjort, at jeg ønsker at indtræde,” fortæller hun.

Heidi Sørensen kommer med en sundhedsfaglig baggrund, hun underviser på grund- og hovedforløbet på SOSU-uddannelserne på UddannelsesCenteret og har mange års erfaring som sygehjælper og social- og sundhedsassistent. En læreruddannelse med linjefag i bl.a. kristendom og en diplomuddannelse i demens har hun også med i rygsækken. Hun ønsker nu at uddanne sig videre ved at indtræde i fællesskabet og fordybe sig i kristendommen.

Troslivet har ikke altid fyldt meget for Heidi Sørensen. Hun kommer fra en kulturkristen familie, men har i en voksen alder langsomt fået troen ind på livet via sin kirkegang i Slagelse:

”Jeg er regelmæssig kirkegænger i Sankt Peders Kirke, hvor jeg selv og mit barn er konfirmeret. Jeg blev derfor spurgt, om jeg ville være en del af menighedsrådet. Det sagde jeg ja til, og langsomt har det kristne liv fyldt mere og mere.”

Heidi Sørensens duenål sidder på venstre side, da det er tættest på hjertet. Foto: Mette Frid Darré

Stærkere sjælesorg
Uni Jónassons ønske om at indtræde i fællesskabet udspringer af hans tilknytning til Diakonissestiftelsen, som han dimitterede fra som sygeplejerske i 2011. I dag arbejder han på Bispebjerg Hospital og som tilkaldevikar på Diakonissestiftelsens Hospice. I begge sine job yder han dagligt åndelig omsorg i sin kontakt til patienterne, og netop derfor vil han gerne lære mere om kristendommen, og hvordan man kan bruge den i den sundhedsfaglige praksis.

”Jeg tog kontakt til søster Merete Pelle Poulsen, der er forstanderinde i Indvielsesfællesskabet, da jeg gerne ville fordybe mig mere i kristendommen. Hun fortalte om Indvielsesfællesskabet, og vi har sammen fået lagt en plan for mit forløb. Jeg ønsker, at blive bedre klædt på til at gå ud som sygeplejerske og gå mere i dybden med kristendommen og sjælesorg.” 

Det er en læreproces
Elevtiden er ikke fastsat til at slutte en bestemt dato. Men der er en række kriterier Uni Jónasson og Heidi Sørensen skal opfylde, før de får dueemblemet overrakt ved en ceremoni og bliver fuldgyldige medlemmer af Indvielsesfællesskabet. De skal have et bredt kendskab til kristendommen og dens vigtigste tekster, indgå i frivilligt, kirkeligt arbejde og læse et pensum, der blandt andet omhandler sjælesorg og diakoni. De får også tildelt en mentor, der er en erfaren diakonisse eller diakon, som kan dele erfaringer om forskellige religiøse praksisser og inspirere dem til at finde ud af, hvilken del af diakonien netop de brænder for.

Hvordan elevtiden kommer til at spænde af, ved ingen af dem endnu, men de er enige om, at en pilgrimsvandring skal være en del af pensum. Heidi Sørensen har allerede modtaget undervisning på professionsbacheloruddannelsen i Kristendom, Kultur og Kommunikation og Uni Jónasson glæder sig til at komme i gang:

”Jeg glæder mig til at blive en del af fællesskabet at møde og se, hvor mange måder diakoni kan udfoldes på.”

 

Fakta Diakon kommer fra græsk diakonos, som betyder 'hjælper, tjener'. De nye diakonielever indgår i en læreproces, hvor de skal opfylde forskellige kriterier: Se kriterierne her for optagelse. Indvielsesfællesskabet ved Diakonissestiftelsen er et indvielsesfællesskab bestående af 70 diakonisser og diakoner på tværs af generationer og med det bedste fra en 150-årig tradition i ryggen. De første diakonisser blev indviet i 1867. I 1965 blev søsterfælleskabet reformeret, så det blev tilladt at gå i almindeligt tøj, at søge sit eget arbejde og få løn for det. Fra 1969 blev det også muligt at blive i søsterfællesskabet, selvom man blev gift. I 1979 blev der åbnet for, at mænd også kunne deltage i søsterfællesskabet. Diakonisser og diakoner arbejder i dag forskellige steder i social- og sundhedssektoren samt i det kirkelige miljø som kirke- og kulturmedarbejdere og pædagoger.

 

Læs også Fællessang for sundhed og sammenhold Sjælesorg to go Syv skarpe til forstanderinden Diakoni er næstekærlighed som fag Gudstjeneste med ’sten i skoen’ Fællesskab kender ingen alder Det lille ord med den store mening Musikken kan ofte nå ind, hvor ordene slipper op ”Jeg vil ikke have en mand, men mange børn” Uddannet til diakoni ”Diakonien ligger i spændingsfeltet mellem min tro og min faglighed” ”Politikerne burde efterspørge mere diakoni” Min diakoni: mod, medmenneskelighed og minder Ny diakon og jubilarer fejret til højtidsdage ”I diakonien fandt jeg følelsen af at komme hjem”