Et gruppeforløb i Sundhedscenter Hvide Hus stiller skarpt på muligheder frem for sygdom. Her overvandt Ilse Kilde sine kroniske smerter og sin angst ved at tage med gruppen til Kronborg for at genopleve et sted med stor betydning.
Ilse Kilde besøger Kronborg fordi havet og arkitekturen har været vigtige elementer for hende.
Tekst og fotos: Karen Grønkjær Kjeldsen // kakj@diakonissen.dk
”Jeg taber mælet. Det er helt overvældende. Jeg kan høre lyden af havet. Det er det hele værd.”
Ilse Kilde drejer ansigtet mod solen og tager havet ind gennem det ene øje, der stadig kan se. Engang sejlede hun med samspilsramte unge og kunne om aftenen sætte sig på dækket, når de unge sov, og lytte til havet og kigge op på Kronborg.
Det var før ulykken i 2007. En flugtbilist efterlod Ilse Kilde med åbent kraniebrud. Fire neurooperationer senere er hun glad for at være i live og for at have synet på det ene øje på trods af en kraftig skelen.
”Mit overskud er ikke stort. Jeg har kroniske smerter og døjer med angst. Men gruppen i Det Hvide Hus har hjulpet mig til at flytte fokus. Det er ikke en klynkeklub, vi skal fremad,” fortæller hun.
Tilbage til det vigtige
Hun er blevet anbefalet at prøve et gruppeforløb af sin vejleder i Center for Netværk i Gentofte Kommune, et tilbud til blandt andre mennesker med erhvervede hjerneskader. Gruppeforløbet har netop fokus på håb, drømme og muligheder frem for sygdom, fortæller souschef Anette Kjærgaard Frandsen fra Hvide og Gule Hus på Diakonissestiftelsen:
”Vi bliver de fortællinger, vi fortæller om os selv. Vi kalder gruppeforløbet ’Discovery’, fordi vi går på opdagelse i hinandens fortællinger. Vi sætter ord på sundhed, for eksempel oplevelser, søvn, humør, venner og kost. Mens resten af gruppen lytter med, interviewer vi på skift deltagerne om, hvad der er vigtigt for dem, og hvornår de har oplevet at mestre det vigtige.”
Fire medlemmer af Discovery-gruppen og to medarbejdere fra Hvide og Gule Hus er på tur til Kronborg.
Gruppen er sammensat af mennesker med vidt forskellige udfordringer, men som har det til fælles, at de gerne vil styrke deres fysiske og mentale sundhed og finde håb og optimisme gennem oplevelser.
Fra byvandring til rockkoncert
Cirka hver anden uge tager gruppen på tur og skiftes til at være hovedpersoner. En har taget gruppen med på vandring i København, en har vist gruppen en musical, og senere i forløbet står der rockkoncert på programmet.
”I mit interview i gruppen kom vi frem til, at både havet og arkitektur har haft stor betydning for mig. Derfor tog vi til Kronborg. Min mor var også meget arkitektur-interesseret, og jeg har selv sejlet det meste af Tyskland og Frankrig rundt og set på slotte undervejs. Jeg kan godt lide at forestille mig, hvordan de levede i de historiske bygninger,” siger Ilse Kilde og lader sig svinge rundt i en vals i Kronborgs store dansesal.
Gensynsglæde – festsalen på Kronborg inspirerer til dans.
Hun er synligt udfordret, når hun skal forcere trapper, og når underlaget er ujævnt, som det ofte er på Kronborgs toppede brosten. Andre i gruppen er også dårligt gående, mens nogle har fin fysik, men mere mentale udfordringer.
”Vi arbejder med ’Det dobbelte KRAM’, som er et fokus på både fysisk og mental sundhed. Mange kender KRAM som Kost, Rygning, Alkohol og Motion, men vi bruger også det mentale: Kompetencer, Relationer, Accept og Mestring,” fortæller Anette Kjærgaard Frandsen og uddyber:
”For nogle er det nødvendigt at få styr på stemmerne i hovedet, før de overhovedet kan tænke på at tabe sig. Andre er nødt til at få en sund krop, før de føler sig klar til at indgå i relationer. Vi har derfor indgående samtaler med alle, der kommer i Hvide og Gule Hus, om hvor de ser sig selv i forhold til udfordringer og kompetencer.”
Vidner til grænseoverskridelse
Da Kronborg er overvundet, og gruppen har været igennem kasematternes mørke med stejle trapper og hullede underlag, er der salat til frokost på en bænk i efterårssolen. Bagefter ’bevidner’ gruppen, hvad de har iagttaget omkring Ilse Kildes møde med dagens udfordringer.
”Jeg så smil, smil og smil,” siger en. ”Hun var helt fokuseret på at opleve fuldt ud og overskride sine egne grænser. Og hun var god til at bede om hjælp,” bemærker en anden. De bliver filmet, mens de fortæller, ligesom det indledende interview er blevet optaget. Efterfølgende bliver der fulgt op på, om de ønskede mål for turen blev nået.
”Jeg så en meget determineret Ilse, der sugede alt til sig. Det var som en ny verden, der blev åbnet, og jeg hørte ’wow’ mange gange,” siger socialpædagog Per Nielsen og fortsætter:
”Selvom hun havde smerter og var udfordret af trapperne, sagde hun, ’det skal jeg bare kunne’. Det var stærkt at se. Jeg bliver helt glad.”
Socialpædagog Per Nielsen støtter Ilse Kilde, når underlaget udfordrer.
Blod på tanden
Dagen derpå er Ilse Kilde træt, distræt og ramt af smerter, men hun mener alligevel, at det var en positiv oplevelse:
”Det var noget af en udfordring, men både gruppen og vejlederne var gode til at støtte og hanke op i mig. Det gav mig blod på tanden at blive rost for at klø på, så jeg synes, at det var meget positivt at udfordre mig selv. Og det var et dejligt gensyn med et sted, der har betydet noget for mig helt tilbage til barndommen.”
Ilse Kilde er offer for en flugtbilist og lever nu med synshandikap, kroniske smerter og angst. Men på Kronborg fandt hun tilbage til noget af det, der gør hende glad.
Hun er normalt ikke medlem af Sundhedscenter Hvide Hus, men overvejer nu at fortsætte efter gruppeforløbet.
”Hvorfor ikke overvinde angsten og gå den tur derned ind imellem. Så får jeg både motion og socialt samvær. Jeg ville ønske, jeg stadig kunne yde noget til samfundet, men skaden er sket, og jeg lærer lige så stille at leve med det.”
Fakta:
|
Tema: Værdibaseret omsorg |
Mere om Hvide og Gule Hus |
Vil du støtte arbejdet med psykisk sårbare?Vælg 'Hvide og Gule Hus' som modtager. |