Der bliver talt meget om ‘patientrejsen’. På Folkemødet valgte Diakonissestiftelsen at sætte den i scene sammen med de tre vigtige aktører: egen læge, hospital og kommunale tilbud. For selvom alle parter gør det godt, er der ofte noget, som glipper i samarbejdet.
Niels Ulrich Holm (t.v.), Kristian Antonsen, Anne Mette Fugleholm og Jesper Zwisler tog med Politikens sundhedsredaktør Lars Igum Rasmussen (t.h.) som guide en tur rundt i sundhedssystemet. Foto: Karen Grønkjær Kjeldsen
Af Karen Grønkjær Kjeldsen // kakj@diakonissen.dk
KOL-patienten Bente kommer både på hospitalet, til sin praktiserende læge, i kommunal genoptræning og på Diakonissestiftelsens aflastningsophold. Til sidst holder hun op med at ryge og får et stærkere netværk af familie og bridgevenner.
Dramaet udspillede sig torsdag på Folkemødet, hvor en iøjnefaldende, menneskestor dukke skiftede hænder mellem næstformand i PLO Niels Ulrich Holm, vicedirektør på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Kristian Antonsen, adm. direktør på Diakonissestiftelsen Anne Mette Fugleholm og kommunaldirektør i Herlev Kommune Jesper Zwisler - godt hjulpet på vej af Politikens sundhedsredaktør Lars Igum Rasmussen. Hen mod slutningen af den 45 minutter lange debat blev parterne enige om, at der er brug for et tættere samarbejde, og at sundhedstrekanten måske burde være en firkant eller femkant med styrket samarbejde med civilsamfund og private aktører.
Behov for at tænke nyt
“Vi skal ikke skyde på hinanden over det, vi ved, faktisk virker godt i dag. Men jeg synes, man er nødt til at tage det ind, som vi også ved, nemlig at 80 pct. af KOL-patienterne ikke gennemfører rehabilitering,” sagde Anne Mette Fugleholm og fortsatte:
“Måske skal vi tænke anderledes. Hospice opstod eksempelvis, fordi nogle ildsjæle så, at der var behov for at afslutte livet på en bedre måde. Vi var på Diakonissestiftelsen med til at finansiere og udvikle de første hospicer, som jo i dag er vidt udbredt. Så kan vi mon finde på nye tilbud, hvor Bente kan komme og få træning på en måde, hun kan klare? Og måske tænke civilsamfundet ind, fordi vi er gode til at arbejde med frivillige og med omsorg?”
Praktiserende læge Niels Ulrich Holm fortalte, at han gør meget ud af de personlige relationer til sine patienter og finder ud af, hvad der er vigtigt for dem, fordi han kan bruge det til at motivere:
“Måske er det vigtigt for Bente at spille bridge. Så kan jeg sige, hvordan kan jeg hjælpe dig, så du får det bedre og kan komme af sted til bridge igen? Når vi har set hinanden nogle gange, siger hun måske selv, ‘jeg skal nok holde op... med at ryge. Jeg ved godt, at du tænker det’,” fortalte han.
Niels Ulrich Holm (t.v.), Kristian Antonsen, Anne Mette Fugleholm og Jesper Zwisler (t.h.) sørgede for, at KOL-patienten Bente kom godt rundt i sundhedsvæsenet. Foto: Karen Grønkjær Kjeldsen
Samarbejde på tværs
Undervejs i patientrejsen falder Bente i badet og bliver indlagt med brækket hofte.
“Så nu er hun både KOL-patient og hoftepatient. Hvordan klarer I det, Kristian Antonsen?” spurgte Lars Igum Rasmussen.
“Vi skal tænke os om, når hun skal behandles. Ortopædkirurger er gode til at sætte skruer i knogler, men de ved ikke meget om inhalationsteknik for KOL-medicin. Vi arbejder hårdt på at blive bedre til at samarbejde på tværs af specialer. På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har vi som de første i verden ansat geriatere, altså specialister i ældresygdomme, på Ortopædkirurgisk Afdeling, så vi får set på hele mennesket,” sagde Kristian Antonsen.
Bente bliver indskrevet på en af Diakonissestiftelsens private aflastningspladser, som er udviklet til mennesker der bliver udskrevet fra hospitalet, men ikke er klar til at komme hjem.
“Herlev Kommune har også aflastningspladser, men det ved jeg godt, at ikke alle kommuner har. Jeg synes ikke, at de kommunale pladser står i modsætning til Diakonissestiftelsens tilbud, for vi kan sagtens spille hinanden stærkere,” konstaterede Jesper Zwisler og tilføjede:
“Den nære sundhedsoplevelse halter. Vi er ikke dygtige nok til at søge nye veje. Vi har i kommunerne ikke høj nok faglighed, så vi har brug for et tættere samarbejde med praktiserende læger og hospitaler. Vi skal rykke tættere sammen og også gerne med en fjerde aktør.”
Klister mellem tilbud
Niels Ulrich Holm var med på tanken om at rykke sammen:
“Vi skal bygge videre på de gode erfaringer med plejehjemslæger, hvor en praktiserende læge bliver knyttet til et kommunalt plejehjem. Det mindsker indlæggelser, kan vi se. Jeg kan godt lide mine patienter, og jeg vil gerne undgå, at de bliver indlagt. Vi skal turde lægge fordommene til side og samarbejde tættere.”
Og netop det med at få tilbuddene til at hænge bedre sammen vil Diakonissestiftelsen gerne være med til, forsikrede Anne Mette Fugleholm:
“Jeg synes bare ikke, det skal være en sundhedstrekant, men en femkant med civilsamfund og private aktører. Vi er gode til at få de nye ideer, og vi kan det der med at skabe klister mellem tilbuddene. Vi har for eksempel kreative værksteder, som giver mennesker netværk og får dem motiveret til at komme ud af huset - som er det der skal til, for at de får rørt sig lidt.”
Lars Igum Rasmussen rundede smukt af:
“I skal blive bedre til at samarbejde. Og for Bentes vedkommende er hun blevet hjulpet godt alle steder på rejsen og tilmed motiveret til at holde op med at ryge og har fået bedre kontakt til sin familie og bridgevenner. Så det ender godt alt sammen.”
Fakta:
|
Tema: Rundt om mennesket |