Mange virksomheder har svært ved at finde ressourcer til at påbegynde arbejdet med klimaregnskaber. Start med det helt konkrete, der ligger lige for, og byg videre derfra, lyder rådet fra sekretariatschef Mette Fjording, der var en af oplægsholderne på Dansk Erhvervs arrangement, Ny Klimaguide – kom i gang med din CO2-beregning.
Der vil komme flere og flere krav fra det offentlige om, at virksomheder forholder sig til det bæredygtige og miljømæssige ansvar, mener sekretariatschef Mette Fjording fra Diakonissestiftelsen.
Af Karen Grønkjær Kjeldsen og Mette Frid Darré // kakj@diakonissen.dk
Det er ikke mangel på vilje, der er grunden til, at virksomheder hænger i bremsen med føre klimaregnskaber. Det er en udfordrende proces, når medarbejdernes kørsel, virksomhedens elektricitetsforbrug og madordning, skal sættes på formel og udmunde i tal, der bliver grobund for et klimaregnskab.
Dansk Erhverv satte mandag den 21. september sine medlemmer i stævne til præsentation af en ny guide til, hvordan man kommer i gang med klimaregnskaber.
”Erhvervslivet spiller en afgørende rolle for, at vi i Danmark kan gennemføre den grønne omstilling, og for om vi lykkes i kampen mod globale klimaforandringer. Selvom Danmark er et lille land på den internationale scene, kan vi potentielt spille en stor rolle ved at være med til at vise vejen for andre – såvel med mål, som med handling,” siger adm. direktør Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv.
Adm. direktør Brian Mikkelsen talte om erhvervslivets vigtige rolle i den grønne omstilling. Foto: Dansk Erhverv,
Spis elefanten i små bidder
Ifølge en undersøgelse af danske virksomheders klimaindsats fra januar 2020 arbejder 6 ud af 10 virksomheder med at mindske deres klimapåvirkning. Men når det kommer til beregninger og målsætninger for klimapåvirkningen, er der tale om væsentligt færre virksomheder. Omtrent 1 ud af 10 foretager beregninger af virksomhedens CO2-udledning eller sætter konkrete målsætninger for at mindske sin udledning.
Diakonissestiftelsen har netop i foråret 2020 udgivet sin første bæredygtighedsrapport, og derfor var sekretariatschef Mette Fjording fra Diakonissestiftelsen med for at fortælle, hvordan virksomheden er kommet i gang med at måle på bæredygtighedsindsatserne.
”Tilbage i 2018 tog jeg initiativ til at systematisere den bæredygtige indsats på Diakonissestiftelsen med FN’s Verdensmål som forbillede. Vi har altid arbejdet med bæredygtighed på stedet, men vi har aldrig målt på den, og den har ikke været en del af forretningen. I begyndelsen kan det føles som en uoverskuelig proces så stor som en elefant, men jeg har erfaret, at det hjælper at tage den i små bidder,” siger Mette Fjording.
”Det vigtigste i processen har været at få ledelsens opbakning og komme i gang med at måle. Man kan sige, at vi ikke opfandt noget nyt. Vi havde allerede mange gode historier om virksomhedspraktikanter på kanten af arbejdsmarkedet, vores genbrugsbutik Loppeshoppen, renoveringer af vores gamle bygninger og nybyggeri. De gode historier samt tal på varme, vand og el og meget mere mundede ud i en nulpunktsmåling. Den ligger til grund for et årligt øjebliksbillede af, hvordan vi præsterer på en række bæredygtige parametre.”
Klimaregnskab bliver efterspurgt i fremtiden
Det er Mette Fjordings overbevisning at klimaregnskaber bliver et vigtigt redskab fremover, når Diakonissestiftelsen skal indgå aftaler om nye samarbejder for eksempel som leverandør af velfærdsydelser til kommuner og regioner.
”Det er vigtigt for investorer og kommunale aktører, at virksomheden kan vise et bæredygtighedsregnskab, og der vil komme flere og flere krav fra det offentlige om, at virksomheder forholder sig til det bæredygtige og miljømæssige ansvar.”
Fakta:
|
Læs mere om bæredygtighed |