Skræmmende højtid giver lys i mørket

31. oktober 2018

Den mørke tid er over os og den sidste aften i oktober myldrer det med spøgelser, trolde og hekse, som truer med ballade, hvis de ikke får slik og godter. Halloween er blevet en favorit hos mange børn og voksne. Men hvad kan vi bruge al den uhygge til, og hvad er forbindelsen egentlig til allehelgen?

Kunstfærdigt udskårne græskar - både skræmmende og hyggelige på samme tid - er et af tegnene på, at vi går den mørke tid i møde. Foto: Thomas Wittrup

Af Thomas Wittrup // thwi@diakonissen.dk

Der er faktisk en forskel mellem halloween og allehelgen - også større end den åbenlyse sproglige. Allehelgensdag er en kristen højtid, hvor man mindes de, som er døde i løbet af året med lystænding og navneoplæsning. Dagen er altid den 1. november og bliver markeret ved gudstjeneste den første søndag i november.

Halloween den 31. oktober har derimod rødder i den keltiske folketro og er en gammel hedensk nytårshøjtid, som markerer vinteren og det nye års komme. En begivenhed hvor man tidligere forsøgte at skræmme de onde ånder bort med udskårne roer. I den mere amerikanske version af halloween er roerne blevet til græskar.

Fælles for de to højtider er ifølge præst i Diakonissestiftelsens Emmauskirke Marija Krogh Iversen forsøget på at tage brodden af frygten og det uhyggelige ved døden:

”Vi har behov for at blive konfronteret med alle sider af livet, også de uhyggelige. Når vi gør det, tager det toppen af den frygt, der kan være forbundet med døden og de døde. Vi kan nærme os døden i fællesskab ved at sætte ord på den, og det er netop det fine ved de mange allehelgensgudstjenester, der bliver mere og mere populære. Allehelgen er en anledning til at være i og mærke på sorgen og sætte ord på den sammen med andre,” siger hun.

Marija Krogh Iversen er præst i Emmauskirken. Hun lægger gerne kirke til både den mere 'voksne' allehelgen og halloween, som henvender sig mere til børnene. Foto: Karen Grønkjær Kjeldsen.

Ind og ud af sorgen
Men hvorfor er det vigtigt at komme tættere på døden? Marija Krogh Iversen mener, at relationen til dem, vi har mistet, er en naturlig del af livet, som man bør holde fast i – også selv om det kan være sorgfuldt. Det handler ikke om, hvorvidt man skal forholde sig til døden og dem man har mistet, men mere hvordan:

”I en sorgproces kan det være vigtigt at bevare mindet om og relationen til den, man har mistet. Hvis man både lever med det, der var og det som skal komme, springer man ind og ud af sorgen og det kan være en god måde at håndtere den på. Lidt lige som man gør til halloween, hvor man leger med det skræmmende, overnaturlige og uhyggen ved at klæde sig ud og holde en fest med slik og ballade. Både halloween og allehelgen giver tid og rum til at forholde sig til de mørkere sider af livet,” siger præsten i Emmauskirken.

Den kommercielle kirke?
Spørgsmålet er, om de to højtider overhovedet er forenelige? Nogle mener, at den mere kommercielle højtid – halloween, som for alvor kom til landet fra Nordamerika for 10-15 år siden, ikke bør have en plads i folkekirken.

Børnene fra Diakonissestiftelsens børnehuse Marthagården og Louisegården er til halloweenarrangement i Emmauskirken, hvor spøgelser og græskar spiller hovedrollerne i et dukketeater. Foto: Karen Grønkjær Kjeldsen.

”Jeg er af den holdning, at kirken skal møde folk der, hvor de er. Specielt børn taler mere om halloween end om allehelgen. Vores kirke må være rummelig nok til at kunne give også en gammel hedensk tradition en stemme og tilføje en kristen vinkel. Måske kan vi endda have held til at putte lidt gods og substans i halloween, så den ikke ender som rent kommercielt produkt,” siger Marija Krogh Iversen med et smil.

I Emmauskirken er der således plads til både halloween og allehelgen. Der er blevet afholdt halloween-arrangement for Diakonissestiftelsens to daginstitutioner, hvor børnene kommer i kirken til dukketeater med græskar og spøgelser. Også til generationer-på-tværs-gudstjenesten den 28. oktober blev dukketeatret fundet frem for at sikre indhold til alle aldre.

Men der bliver også afholdt en mere traditionel allehelgensgudstjeneste i samarbejde med Diakonissestiftelsens Hospice, hvor der er ro og tid til at mindes.

Fakta

  • Allehelgensdag (1. november) er en sammensmeltning af allehelgen, hvor man mindes alle de helgener, som ikke har deres egen helgendag i løbet i året, og allesjælesdag, som er en katolsk fejring af de, som er døde i løbet af året.

  • Allehelgensaften (31. oktober) er den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter er løse for at vanære og håne de helgener, der festligholdes på allehelgensdag.

  • Halloween (All Hallow's Eve den 31. oktober) er en hedensk højtid, som oprindeligt fejrede nytår og vinterens komme blandt kelterne i Irland og Storbritannien. Men også mexicanske dødsskikke har været med til at forme den amerikanske udgave af halloween, som vi kender i dag.

Læs også