Ældreprofilen 2019 fra Sundhedsstyrelsen viser, at selvom levealderen stiger, er der ingen udvikling i kvaliteten af de ekstra leveår. Diakonissestiftelsens seniorboliger er med ét år på bagen et levende bevis på, hvordan livskvaliteten kan forbedres.
Hannah Holton Marschall og katten Sylvester bor i seniorbolig på Diakonissestiftelsen. Hun har en god følelse af at høre til. Foto: Karen Grønkjær.
Af Karen Grønkjær Kjeldsen // kakj@diakonissen.dk
Jo ældre man bliver, jo mere opholder man sig i sin bolig. Derfor er det helt afgørende at bygge fællesskaber ind i måden vi bor på. Det mener Margrethe Kähler, der er pensioneret chefkonsulent for boligpolitik og ensomhed i Ældre Sagen. Hun var involveret i den tidlige udvikling af Diakonissestiftelsens seniorboliger, som nu har været i brug et år.
”Mennesker er sociale dyr og trives dårligt i isolation. Derfor er seniorboliger med indbygget fællesskab simpelthen så vigtige,” konstaterer hun.
En følelse af at høre til
Den seneste Ældreprofil fra Sundhedsstyrelsen viser, at selvom vi bliver ældre og ældre, er der ikke sket nogen udvikling i den fysiske og mentale sundhed. Det betyder, at de ekstra leveår for en dels vedkommende ikke har høj kvalitet. Rapporten om ældres sundhed og trivsel viser desuden, at ensomhed har stor negativ betydning for den oplevede sundhed, og at hver femte person over 65 år sjældent har kontakt til sine naboer. Sådan er det ikke i Diakonissestiftelsens seniorboliger, hvor beboerne er blevet udvalgt med henblik på, at de skulle have lyst til at indgå i fællesskaber.
”Jeg har en god fornemmelse af, at når jeg går ud, møder jeg altid nogen, jeg kan snakke med. Det giver mig tryghed og en følelse af at høre til,” fortæller 79-årige Hannah Holton Marschall, der bor sammen med katten Sylvester.
”Her er en god balance mellem at være sig selv i sin egen lejlighed og muligheden for at vælge fællesskabet til. Her er eksempelvis fællesspisning, kortspil og et væld af aktiviteter,” siger hun.
Diakonissestiftelsens 47 seniorboliger er udviklet så fællesskabet mellem beboerne fra starten er blevet understøttet. Foto: Thomas Wittrup.
Naboer er vigtige
I København bor 49 pct. af de 65+ årige alene mod 42 pct. i resten af landet. Og det er netop i storbyerne, det er mest vigtigt at få etableret bofællesskaber og seniorboliger, pointerer Margrethe Kähler.
”I byernes etageejendomme er det normalt, at man nikker, hilser og måske låner et eller andet af sine naboer, men der opstår sjældent egentlige relationer. En løsning kunne være opgangsfællesskaber, når der nu ikke er seniorboliger til alle.”
Da Hannah Holton Marschalls mand døde for ca. 17 år siden flyttede hun til en andelslejlighed, men her oplevede hun mange kontroverser med naboerne. Derfor var det vigtigt for hende at vælge et nyt sted, hvor hun var tryg ved naboerne og fællesskabet, så hun ikke skal flytte mere.
”Her er jeg ikke bange for nogen, og jeg kan godt lide mine naboer. Vi forstår hinandens grænser, støtter hinanden og får det bedste ud af fællesskabet. Hvis nogen bliver syge, er de andre lige i nærheden, og vi holder øje med hinanden,” siger Hannah Holton Marschall, der længe var tovholder for fællesspisningen i seniorboligfællesskabet, men efter en sygdomsperiode har afgivet ansvaret.
Ensomhed kan være farlig
”Jeg kan bare sætte mig ud på min terrasse med Sylvester, så kommer der næsten altid nogen forbi, som jeg kan falde i snak med. Det er vigtigt for alle mennesker at forebygge ensomhed og isolation,” konstaterer hun.
Og det er ikke kun for det mentale velvære, at ensomheden kan være farlig. En undersøgelse fra Harvard University viser, at følelsen af ensomhed både øger risikoen for hjertesygdomme og forringer hjernens kognitive funktioner. Derfor skal ensomheden tages alvorligt mener Margrethe Kähler:
”Der er mange muligheder for at opsøge aktiviteter og fællesskaber, som kan afhjælpe følelsen af ensomhed og forbedre livskvaliteten. Men for de ældre, som ikke har kræfter til at komme ud, er det helt basale, at man bygger et fællesskab ind i boformen. Jeg mener, at der burde prioriteres en boligpolitik, som lægger op til, at man kan møde hinanden på en naturlig måde,” erklærer Margrethe Kähler.
For Hannah Holton Marschall har en seniorbolig været det helt rigtige.
”Jeg føler mig aldrig ensom. I min fortid som psykolog har jeg rejst meget og er vant til at være selvkørende. Jeg er god til at indrette mig, så jeg har noget at være optaget af. Her er jo mange aktiviteter at vælge imellem, og for mig er det ikke et spørgsmål om at få tiden til at gå, men om at vælge med omhu, så jeg også har tid til at passe på mig selv,” fortæller hun.
Fakta
|
Læs mere om seniorboligerne |
Tema: En del af fællesskabet |