Tekst og fotos: Thomas Wittrup // thwi@diakonissen.dk
Der lyder fødselsdagssang fra frokoststuen, korsang fra Emmauskirken og på hospice bliver en afdød ’sunget ud’ af sine nærmeste. På en almindelig dag bliver der sunget mange steder på Diakonissestiftelsen. Sangene skaber rum for fællesskaber og gavner krop og sjæl ifølge præst Marija Krogh Hjertholm og pensioneret organist, frivillig korleder og diakonisse søster Bente Birkmose.
”Der er altid blevet sunget på Diakonissestiftelsen. Da stedet stadig var hospital, sang personalet for patienter og pårørende ved både morgen- og aftensang. Og indtil for få år siden gik indvielsesfællesskabet gennem bygningerne og sang ved højtider som jul og påske,” fortæller Bente Birkmose.
Organist og diakonisse søster Bente Birkmose er frivillig leder for Bjørnens Kor for psykisk sensitive, som holder til i Emmauskirken på Diakonissestiftelsen.
”På den måde bygger vi videre på historien, når vi synger – både i organiserede kor og som fællessang i mange sammenhænge. Sangen er kulturbærende på Diakonissestiftelsen og hjælper med at holde fast i værdier og relationer. Fx når vi synger sammen på befrielsesaftenen den 4. maj. Så sangen er med til at trække fortiden ind i nutiden og skabe relationer for fremtiden,” forklarer Marija Krogh Hjertholm.
Præst Marija Krogh Hjertholm har sangen tæt inde på livet i forbindelse med højmesser, andagter og de forskellige kor, som synger i kirken.
Mere eller mindre organiseret
Der bliver sunget i mange forskellige sammenhænge i Diakonissestiftelsens røde bygninger på Peter Bangs Vej. Børnene synger, de studerende synger, de ansatte synger, de frivillige synger, patienter og pårørende synger og beboerne synger. Der bliver ofte sunget fællessang i forbindelse med særlige begivenheder eller traditioner, men også nogle gange ’bare’ for at synge i organiserede kor som Bjørnens Kor for psykisk sensitive eller DiaKoret.
”Grundlæggende gør fællessang det samme ved os, hvad enten det er i frokoststuen til en fødselsdagsfejring eller i kirkerummet til en korsamling. Men der er alligevel nogle forskelle. Når man synger en højskolesang til fx et møde, så er det med til at skabe et fællesskab mellem mødedeltagerne, som betyder, at de i et øjeblik smelter sammen i en større enhed. Det udligner eventuelle forskelle i relationen mellem mennesker,” siger Bente Birkmose.
Organiseret korsang kan ifølge Marija Krogh Hjertholm noget andet:
”Når man synger til kor, skal man ikke alene finde sin egen stemme. Man skal også lytte til de øvrige stemmer og finde sin plads mellem dem. Man skaber noget, som er større end summen af enkeltdelene. Der sker noget fantastisk til sådan en korprøve – som om sangen løfter sig og ændrer rummet fysisk,” fortæller hun og bliver suppleret af Bente Birkmose:
”Ja, sangen er meget fysisk ved en korsamling. Vi varmer op – kroppen er jo sangens instrument. Og vi står op og synger, så vi mærker jorden under fødderne og skaber plads til vejrtrækningen. Vi trækker vejret sammen, når vi synger. Det, at vi aktivt bruger kroppen, frigiver endorfiner, som er med til at løfte humøret, hvis man er lidt trist. Sangen kan være med til at gøre os mindre ængstelige. Det er jo derfor, man ofte synger, når man eksempelvis trøster et barn.”
Sangen inddrager
Generelt er sangens evne til at samle fællesskaber og løfte krop og sjæl et gennemgående tema, når Bente Birkmose og Marija Krogh Hjertholm fortæller om sangen på Diakonissestiftelsen.
”Sangen kan også være et pædagogisk middel til at øge deltagernes opmærksomhed til et langt møde eller undervisningsforløb. Og den kan i situationer være med til at sætte ord på følelser, når man ikke selv kan finde ord – for eksempel på hospice eller hos demente på plejehjemmene,” siger Bente Birkmose.
”Sangen inddrager. Når man går til koncert og synger med på sangene, kan man jo få en følelse af at blive ét med de øvrige tilhørere. Jeg tror, det var det samme, som skete med fællessangen med Philip Faber under corona-nedlukningerne,” siger Marija Krogh Hjertholm – Bente Birkmose er enig:
”Ja, det var som et usynligt fællesskab, at vide at mange andre også sad foran skærmene og sang med. Det rører os og sætter følelser i gang, når man synger. Jeg bliver faktisk selv lidt rørt, når jeg hører publikum synge vores nationalsang ved en fodboldkamp,” slutter hun og slår et par toner an på kirkens flygel, mens Marija Krogh Hjertholm bladrer i sangbogen.
Fakta
|
Tema: Sammen om sang |