Der er stigende hjemløshed blandt unge, stigende psykisk mistrivsel og flere står uden for uddannelse og arbejdsmarked. For Jakob Mols var en del af løsningen at få tid til at hele og tid til at finde sin egen vej ind i et meningsfuldt fællesskab. Han fortalte sin historie på Folkemødet til en debat om vejen til bedre trivsel for ungdommen.
Tidligere beboer Jacob Mols, direktør for Bikubenfonden Sine Egede Eskesen, sundhedskorrespondent Peter Geisling, leder Thomas Hald Petersen fra Diakonissestiftelsen og folketingspolitiker Birgitte Vind (S) er holdet til debatten om sårbare unge.
Tekst og fotos: Karen Grønkjær Kjeldsen // kakj@diakonissen.dk
Der er stille i det hvide cirkustelt, og stemmen ryster bevæget.
”Kan I ikke lige give Jacob et kram,” opfordrer moderator Peter Geisling, DR’s sundhedskorrespondent.
Jacob Mols var kommet dertil i sin fortælling, hvor han talte om at skuffe sine nærmeste. Om at have en uro og følelse af at være ”ved siden af”, at leve med ADHD, stress og angst. At starte på afvænning fra sit hashmisbrug og falde i igen.
”Nu ser jeg misbruget som noget jeg har valgt fra, en dør jeg ikke går igennem. Det billede har hjulpet mig, for det vil altid ligge der som en lurende trussel,” fortsætter han.
”Jeg flyttede ind på botilbuddet Hvide Hus, fordi jeg ikke kunne bo alene, da jeg blev udskrevet fra Sct. Hans. Og lige så stille begyndte jeg at bruge omverdenen. Jeg blev opfordret til at blive frivillig i vores sundhedscenter, og i starten sad jeg med min computer, fordi jeg ikke kunne finde ud af bare at være en del af fællesskabet. Men jeg følte, at jeg bidrog og skabte værdi, fordi jeg gav andre mulighed for at komme ved, at jeg var vært om onsdagen, når personalet holdt møde – selvom jeg sad bag en skærm.”
Hver tredje unge kvinde og hver femte unge mand mistrives
Forinden har Peter Geisling ridset problemet op: Vores DNA har ikke ændret sig i 50.000 år. Det er bygget til, at vi er aktive med at skaffe mad og ellers hviler os. Den moderne livsstil er som at sætte en Skoda til at køre Formel 1, og konsekvenserne aflæses tydeligt i statistikkerne:
I Sundhedsstyrelsens ’Sundhedsprofilen 2021’ ses en kraftig stigning i andelen, der scorer lavt på skalaen over mental sundhed for aldersgruppen 16-24 år – 34 pct. for kvinder og 21 pct. for mænd.
Fra Bikubenfonden peger direktør Sine Egede Eskesen på at ’systemet’ i dag ikke tager afsæt i de unge.
”Vi har underprioriteret at høre historier som Jacobs. Mange sagsbehandlere skal krydse af på skemaer og lytter ikke til, hvad den enkelte har brug for. De bliver administratorer i stedet for mennesker.”
Folketingspolitiker Birgitte Vind (S) er medlem af Social- og ældreudvalget og kommunalordfører for Socialdemokratiet. Hun er enig i, at det står skidt til:
”Der er nogen, som har svigtet Jacob meget tidligt. Jeg er glad for, at der trods alt er nogen, som på et tidspunkt har sagt ’du skal da have noget hjælp’. Ingen kan klare deres sårbarhed alene,” siger hun.
I Hvide Hus fandt Jacob Mols for første gang et sted, hvor han følte sig godt tilpas.
Er fællesskaber løsningen?
Fra Hvide og Gule Hus på Diakonissestiftelsen betoner leder Thomas Hald Petersen værdien af fællesskaber:
”Mange unge er ensomme. Det virker at møde andre, som er kommet ud på den anden side, og som de kan spejle sig i. At lave noget meningsfuldt sammen med andre og mødes om interesser frem for diagnoser. Høre til. Det jeg kan og det jeg er, er ikke det samme. Men ofte aner folkeskolerne ikke, hvad de skal stille op med unge med problemer. Der er brug for at samle viden om, hvad der virker, for der er 98 forskellige måder at gøre det på.”
Bikubenfonden er i gang med at håndtere problemerne i hvert fald i tre kommuner:
”Vi har etableret samarbejder med tre kommuner, hvor vi lærer socialrådgiverne at ændre ’mindset’, så de ser potentialer og taler til de unges styrker frem for fejl og mangler. Vi møder en erkendelse i de kommuner af, at der er brug for en kulturændring,” fortæller Sine Egede Eskesen.
Birgitte Vind påpeger, at ideologierne ofte kommer i vejen for at finde en ”guld-model”:
”Kommunerne har selvstyre og de lokale politikere er valgt til at repræsentere. Derfor bliver det meget svært at finde en fælles måde at håndtere unges trivsel. Nogle steder vil man for eksempel ideologisk pege på fællesskaber, og andre steder på individet som det, der skal arbejdes med.”
Peter Geisling (t.h.) leder os gennem debatten.
De 45 minutter i det lyse telt stryger afsted, og hen mod slutningen vender Peter Geisling tilbage til udgangspunktet og spørger Jacob Mols om hans håb og drømme for fremtiden:
”Jeg drømmer om at blive elektroingeniør og er godt på vej. Jeg er flyttet i min egen bolig, og jeg glæder mig til fremtiden. Jeg er ikke længere i tvivl om, at jeg kan rejse mig op igen, hvis jeg falder,” slutter Jacob Mols.
Fakta:
|
Mere om Diakonissestiftelsen på folkemødet |
Læs mere om Hvide og Gule Hus |
Tema: Vi ser altid mennesket |