Et nyt mentornetværk på Diakonissestiftelsen skal ruste 16 medarbejdere til at tage sig godt af de virksomhedspraktikanter, som løbende bliver tilknyttet i kortere eller længere forløb på deres vej tilbage til arbejdsmarkedet.
Underviser Nils Dige Vinther fra Frederiksberg Jobcenter underviser Diakonissestiftelsens medarbejdere i at blive gode mentorer.
Tekst og fotos: Karen Grønkjær Kjeldsen // kakj@diakonissen.dk
40 mennesker har i løbet af et år været i virksomhedspraktik på Diakonissestiftelsen. Det er ofte mennesker, som er langt fra arbejdsmarkedet og har brug for at få en ekstra chance og støtte, for at finde vej tilbage.
Tilbage til normalen
”De her mennesker er faktisk superseje – bare til at være til. Når jeg hører om, hvad nogle af dem har været igennem, må jeg spontant udbryde: ’wow! Og du står stadig op’. Men de har også brug for en hånd for at blive hjulpet tilbage til en normal tilværelse,” fortæller underviser Nils Dige Vinther fra Frederiksberg Jobcenter til et lokale fyldt af lyttende medarbejdere fra Diakonissestiftelsen.
De er inviteret på besøg på jobcenteret for at blive bedre til at være mentorer og for at starte et nyt netværk, hvor de kan dele erfaringer med at støtte mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Diakonissestiftelsen har etableret et CSR-partnerskab med Frederiksberg Jobcenter. Det betyder, at der altid er 16 pladser til virksomhedspraktikanter i organisationen, og 16 medarbejdere er udvalgt som mentorer.
”Som mentorer er I ikke behandlere, men observatører og hjælpere. I kan lytte til problemerne, men I skal ikke løse dem. Og pas på med at involvere jer for dybt, ” pointerer Nils Dige Vinther.
Hårdt og livsbekræftende
Det kan gøre ondt, hvis man tager nederlagene for nært. Det er nemlig ikke alle forløb med mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, der ender som en succes. Det kan Lillian Kokholm, der arbejder i receptionen på Diakonissestiftelsen, godt genkende efter at have haft flere virksomhedspraktikanter gennem årene.
Lillian Kokholm arbejder i Diakonissestiftelsens reception og synes det er livsbekræftende at hjælpe mennesker til at udvikle sig.
”Når det ikke lykkes, spørger jeg altid mig selv, hvad jeg kunne have gjort anderledes. Så er det rart at have et tæt samarbejde med jobcenteret, der kan fortælle, hvornår en person måske har brug for et andet tilbud, end det vi kan give,” siger hun og fortsætter:
”Til gengæld er det virkeligt livsbekræftende at møde mennesker i en anden situation i livet og hjælpe dem til at udvikle sig. Vi har for eksempel en kollega i virksomhedspraktik lige nu, som klarer det super godt.”
Verdens hårdeste job
I det nye mentornetværk vil Lillian Kokholm kunne dele tanker og erfaringer med de kolleger på tværs af Diakonissestiftelsen, der også har mennesker i virksomhedspraktik. Sekretariatschef Mette Fjording fra Diakonissestiftelsen står bag netværket, og det er lidt af en drøm, der går i opfyldelse for hende:
”Vi har gennem årene haft mange praktikanter på Diakonissestiftelsen, og jeg har drømt om, at vi blev bedre til at bruge hinanden og fik et fælles billede af den forskel, vi gør, både for samfundet og for det enkelte menneske. For det er en kæmpe forskel,” siger hun og uddyber:
”At være arbejdsløs er verdens hårdeste job. At se på at andre spille bold, mens man ikke selv får lov at være med på banen, giver både manglende selvtillid og fysiske dårligdomme. Når man kommer i praktik, parkerer man sine problemer for en stund, og fokus skifter: Nu er jeg en del af noget.”
Sekretariatschef Mette Fjording har længe drømt om, at medarbejderne blev bedre til at bruge hinanden og fik et fælles billede af den forskel, de gør.
Fakta
|
Tema om Socialt Ansvar: |
|
|