Marija Krogh Iversen er nyansat præst på Diakonissestiftelsen. Hun glæder sig til at fortælle med på en historie om fællesskaber, synergi og nytænkning. ”Jeg er fuld af ord, men jeg elsker stilhed,” siger hun.
Marija Krogh Iversen er ansat som præst på Diakonissestiftelsen og skal prædike for første gang i Emmauskirken ved sin indsættelsesgudstjeneste den 20. maj.
Tekst og fotos: Karen Grønkjær Kjeldsen // kakj@diakonissen.dk
Marija Krogh Iversen ønsker, at Emmauskirken skal være et sted, hvor man kan lande og falde til ro. Et magtfrit og præstationsfrit rum i hjertet af en travl organisation. Og som ny præst på Diakonissestiftelsen får hun indflydelse på, hvad kirken skal bruges til.
”Jeg kan godt lide, at kirkerummet ikke er reserveret til gudstjenester, men til alle, der vil fremme mødet mellem mennesker,” siger Marija Krogh Iversen, der skal prædike for første gang i Emmauskirken ved sin indsættelsesgudstjeneste den 20. maj.
På sporet af teologien
Tidligere har hun været præst i Bellahøj Kirke, Brønshøj Kirke og hospitalspræst på Bispebjerg Hospital. Hun er desuden medforfatter til en bog med poetiske refleksioner over kirkeårets tekstrækker. Men hun måtte både rejse til Indien og en tur i kloster, før hun fandt ud af, at hun ville være præst.
”Jeg kom på sporet af teologien, da jeg i Indien blev inspireret af en præstedatter til at tage i kloster i Italien. Jeg boede der en måned og forlod ikke klostret i den tid. Det havde jeg slet ikke behov for. Brødrene og søstrene gjorde et kæmpe indtryk på mig, fordi de er så ydmyge og inderlige. Og de tog mig alvorligt og lyttede til mine spørgsmål, selvom jeg kun var 20,” fortæller Marija Krogh Iversen og tilføjer:
”Jeg er drevet af en eksistentiel undren og længsel, der sommetider kan blive til rastløshed. Tiden i klosteret har sat sig dybt, fordi jeg mærkede på egen krop, hvad ro og daglig rytme gør ved mig. Det var bøn og arbejde, og det var sundt for min sjæl.”
”Jeg er fuld af ord, men jeg elsker at lade ordene få plads,” siger Marija Krogh Iversen, der har en tillægsuddannelse i journalistik og er medforfatter til poetiske tekster til kirkeåret.
Ro og relationer
Marija Krogh Iversen er født i Østjylland og vokset op i Lemvig på den jyske vestkyst, men har været vidt omkring i sine 32 år og har arbejdet så forskellige steder som Grækenland, Indien, Tanzania og Island. Hun har ud over sin teologiuddannelse en tillægsuddannelse i journalistik. I en periode har hun arbejdet på Kristeligt Dagblad og har også fået udgivet digtsamlinger.
”Jeg ser en rød tråd i at lytte til andre og selv at formulere mig. Den kreative formidling, både mundtligt og skriftligt, optager mig meget. Det er en stor lykke for mig at skabe og skrive,” siger hun, men vender også flere gange tilbage til begrebet ro:
”Jeg inspireres af og praktiserer en kristendom, der taler til kroppen og sanserne, f.eks. gennem meditationer, pilgrimsvandringer og ritualer i det hele taget. Gud møder os lige så meget i naturen og kunsten som i kirken. Jeg er fuld af ord, men jeg elsker stilhed, at lade ordene få plads.”
På Diakonissestiftelsen ser Marija Krogh Iversen frem til at rejse ind i nye relationer, tro og spiritualitet, og hun glæder sig til at trække på sine erfaringer som hospitalspræst.
Sig det ligeud
”Etikken er væsentlig for både sundhedspersonale og teologer. Vi deler et menneskesyn, hvor hver enkelt har værdi, og samtidig kan vi lære af hinandens faglighed. Jeg har haft spændende dialoger med personalet på Bispebjerg Hospital om, hvordan man højtideligholder døden på en firesengsstue, og om at tale om døden med mennesker, der selv er alvorligt syge,” siger hun.
”Ofte er det både nemmest og ærligst at sige tingene ligeud, også når du ikke ved, hvad du skal sige. Den højeste form for formidling er ofte den mest enkle,” konstaterer Marija Krogh Iversen.
Blå bog:
|
Uddrag af bogen ’Ord vind kød’Jeg begriber dig ikke, men forstår, at du er større end Kattegat og finansloven. For du sjusker med regnen, Gud, og lader sneen skvulpe over. Jeg forstår ikke din fordeling af sol og vind i verden, herfra mit næs, hvor jeg dagligt bedriver tro, håb og beregning 4. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække: Matt 5,43-48 »Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige.« |
Tema om Fællesskaber: |