Sundhedscenter Hvide Hus tilbyder gruppeforløb om vaner og overspisning til borgere i Gentofte Kommune. Her har Tea Kirstine Mørkholm Mogensen og Bettina Jensen lært strategier til at mærke sult, mæthed og følelser i kroppen.
”Jeg føler, at det har været svært at tale om mad med familie og venner. I gruppen var der plads til at dele. Jeg kunne hurtigt mærke, at der var støtte og rummelighed,” fortæller Tea Kirstine Mørkholm Mogensen (t.v.).
Tekst og fotos Mette Frid Darré // mfda@diakonissen.dk
”Min bedste veninde siger, at jeg lider af labrador-syndromet: Jeg spiser simpelthen alt, der bliver stillet foran mig, og stopper ikke, før det er udryddet. Det har jeg nu lært at styre ved de redskaber jeg har fået på dette kursus,” siger Tea Kirstine Mørkholm Mogensen med et eftertænksomt grin og kigger indforstået på Bettina Jensen, der sidder på den anden side af bordet. De har sammen deltaget i gruppeforløbet ’Vaner og Overspisning’ i Sundhedscenter Hvide Hus.
”På kurset har vi arbejdet både med vaner og spisemønstre, men vi har også berørt overspisning, mæthed og sult,” fortæller kursusleder Fie Luna Brisson, der er professionsbachelor i ernæring og sundhed og vane- og overspisningscoach.
”Vi har forsøgt at finde ud af, hvordan man mærker mæthed. Mange af deltagerne har fortalt, at de har vænnet sig til, at mæthed viser sig ved, at maven er helt spilet ud og gør ondt. Derfor har vores fokus været, at de skulle prøve at få kontakt til kroppen og mærke, hvornår det ikke føltes rart at spise mere.”
Til de individuelle samtaler lægger Fie Luna Brisson i samarbejde med deltageren personlige mål for forløbet.
Til angreb på buffeten
Både Tea Kirstine Mørkholm Mogensen og Bettina Jensen understreger, at kurset har øget deres bevidsthed, når de spiser. De har især været glade for strategier til situationer, der kan lede til overspisninger.
”På kurset har det været rigtigt rart at få konkrete værktøjer til min spisning i stedet for, at vi bare taler diffust om, hvordan man ’spiser sundt’,” fortæller Bettina Jensen.
”Vi havde en øvelse, hvor gruppen skulle spise på Dalle Valle, der har en stor buffet med alt lige fra morgenmad til desserter. Her forberedte vi os hjemmefra ved at gå på restaurantens hjemmeside og få et overblik over retterne. Jeg valgte både noget sundt og kager og skrev dem ned på et stykke papir,” fortæller hun og fortsætter,
”Da jeg kom til buffeten, gik jeg ikke fuldstændig bananas og valgte alt. Jeg fulgte den plan, jeg havde lagt hjemmefra.”
Tea Kirstine Mørkholm Mogensen havde samme oplevelse:
”Jeg har før været på Dalle Valle, hvor jeg har været oppe ved buffeten fem gange med overfyldte tallerkner. Det hjælper virkelig meget at være forberedt og i kontakt med mig selv, både når jeg henter maden, når jeg spiser den og efterfølgende, når jeg registrerer mæthed,” siger hun og tilføjer:
”Det var en god og vigtig øvelse at have med. Ligesom når man tager kørekort, har vi haft alt det teoretiske i gruppen, øvebanerne med små forsøg, og dette var den endelige eksamen, hvor vi koblede alt det, vi har lært. Det har virkelig været en aha-oplevelse, hvor mange led der er i et vægttab. Det er ikke 'bare tag dig sammen og let røven'.”
Forbind hoved og mave
Tea Kirstine Mørkholm Mogensen har også fået skubbet til sin egen selvforståelse.
”Jeg er et menneske, der altid har haft fokus på andres behov og glemt mine egne. Nu arbejder jeg på at mærke mig selv, og jeg har fundet ud af, at jeg oplever min krop som meget opdelt,” fortæller hun og uddyber: ”mit hoved er en del og maven en anden. Jeg skal øve mig i at de skal tale sammen.”
Den nyfundne bevidsthed bruger hun især i spisesituationer, hvor hun før i tiden har spist mere, end kroppen havde brug for. Her har ’sult- og mæthedsbarometret’ været et vigtigt værktøj. Barometret guider hende til at mærke, hvornår sulten sætter ind, og hvornår det er på tide at stoppe med at spise.
”Jeg er en af dem, der ikke ved, hvordan mæthed føles, og før spiste jeg her til,” siger hun, mens hun peger på den øverste del af halsen. Nu forsøger jeg at ’tjekke ind’ undervejs og mærke, om jeg er mæt.”
”Det er godt at lære at mære efter,” supplerer Fie Luna Brisson. ”Men det er også ok, at man vælger at spise mere, fordi det har været en lortedag. Det vigtigste er, at det er en aktiv beslutning om at overspise.”
I Sundhedscenter Hvide Hus er Tea Kirstine Mørkholm Mogensen i praktik i køkkenet, hvor hun to gange om ugen tilbereder farverige frokoster til husets brugere. Praktikken skal afklare, om hun snart kan søge ind på sit drømmestudie som ernæringsassistent.
Lyt til dine behov
Både Tea Kirstine Mørkholm Mogensen og Bettina Jensen har erfaringer med lynkure, der lover store vægttab på kort tid.
”Jeg har før tabt mig rigtigt meget, hvor jeg gik fra 105 til 73 kg. Det føltes rart. Problemet var bare, at jeg ikke var med heroppe,” siger Tea Kirstine Mørkholm Mogensen og peger på hovedet.
Efterfølgende tog Tea Kirstine Mørkholm Mogensen på igen, og hun tror, at sindet ikke kunne følge med den markante ændring, som kroppen gik igennem.
”Fordi mit fokus var på tallet på vægten, havde jeg ikke fokus på helhedsbilledet mellem krop og hovedet. I Fies forløb har jeg lært, hvad der hvad sker i hovedet og kroppen.”
Tallet på vægten er ikke essentielt på kurset, men derimod vaner og behov, som deltagerne analyserer i samarbejde med Fie Luna Brisson.
”Hvis man fx spiser en Ritter Sport hver aften og gerne vil stoppe, er man nødt til at finde ud af, hvorfor man spiser. Hvis man spiser af kedsomhed, kan man måske finde noget at sætte i stedet for,” siger Fie Luna Brisson og uddyber:
”Det kan være et strikketøj i hænderne eller en social aktivitet. Det vigtigste er, at man ser på, hvilket behov den Ritter Sport dækker.”
Det kan Bettina Jensen nikke genkendende til:
”Jeg er begyndt at løse kryds og tværs derhjemme i stedet for at spise, når jeg keder mig. Det er et godt alternativ,” fortæller hun.
Et projekt på livstid
Forholdet til maden kommer begge kvinder til at træne dagligt resten af livet.
”Jeg kommer til at se på mine mønstre som noget, der skal trænes. Det er virkelig et træningslokale, hvor jeg kan gøre mig selv robust, så jeg kan håndtere indre input, altså mine følelser og tanker, og de ydre input, jeg får af andre mennesker og ting, der sker. For begge dele påvirker, om jeg spiser, samt hvad og hvordan jeg spiser,” fortæller Tea Kirstine Mørkholm Mogensen.
Bettina Jensen supplerer: ”Før følte jeg, at det var maden, der bestemte over mig. Nu har jeg fået teknikker, så jeg føler, at det er mig, der bestemmer. Det er meget bedre.”
(Bettina Jensen er et opdigtet navn. Redaktionen er hendes rigtige navn bekendt.)
Fakta:
|
Tema: Livskvalitet |
Læs mere om Hvide og Gule Hus |
FN's Verdensmål
Sundhedscenter Hvide Hus' coachingforløb 'Slut fred med mad' spiller ind i FN's Verdensmål nr. 3: Sundhed og trivsel, og nærmere bestemt delmål 3.4: 'Red flere fra at dø af ikke-smitsomme sygdomme, og styrk mental sundhed'. |
