Tekst og fotos: Mette Frid Darré // mfda@diakonissen.dk
”Overgangen fra studerende til arbejde, har været dejligt glidende. Det hænger sammen med, at jeg har haft et godt introduktionsforløb på afdelingen,” fortæller Sandie Lykke Pedersen, der blev uddannet fra Diakonissestiftelsens Sygeplejerskeuddannelse i sommer.
Godt en måned efter dimissionen blev hun ansat på Rigshospitalets Neurointensiv-afsnit. Her fik hun en særlig introduktion, hvor hun fulgte en intensivuddannet sygeplejerske og fik større indblik i specialet neurologi, der beskæftiger sig med hjernen og nervebaner.
”I de første tre måneder har jeg mest observeret og har hjulpet med de ting jeg kunne i forhold til pleje. Jeg rørte f.eks. ikke respiratoren de første to måneder,” fortæller Sandie Lykke Pedersen.
Netop respiratorerer en stor del af Sandie Lykke Pedersens hverdag. I Neurointensiv-afsnittet kommer patienter med svære hovedskader. Det kan være spontane hjerneblødninger, store blodpropper og påkørsler i trafikken. Efter introduktionsforløbet varetager hun nu på lige fod med sine kolleger plejen af patienterne.
”Vores patienter ligger ofte i respirator og er bedøvede med smertestillende medicin. En af mine primære opgaver er at justere på respiratoren ud fra de blodprøver, vi tager, og blande medicinen, som lægerne ordinerer.”
Fra teori til praksis
Sandie Lykke Pedersen sidder i Rigshospitalets grå forhal. Højt oppe over hende på niende etage ligger afdelingen, hvor hun dagligt bruger sin faglighed fra uddannelsen.
”Jeg bruger meget mine erfaringer fra mine praktikker på hospitaler. Især fagene anatomi og fysiologi, der handler om hjernen og nervesystemet. Faget farmakologi bruger jeg, når jeg skal regne den rette medicindosis ud,” uddyber Sandie Lykke Pedersen.
Det er ikke kun de naturvidenskabelige fag, der præger Sandie Lykke Pedersens hverdag. De mere ”bløde” sider af sygeplejefaget så som psykologi og kommunikation er i spil i mødet med patienter og pårørende.
Pårørende skal også have sygepleje
”Det er en afdeling præget af kriseramte. Det er vigtigt, hvordan jeg får sagt tingene, og hvordan jeg håndterer de pårørendes krise,” siger Sandie Lykke Pedersen.
For hende er det en vigtig del af faget at kommunikere med de pårørende.
”Det kan være hårdt at være nyuddannet sygeplejerske og skulle håndtere pårørendes krise, men det er også en del af sygeplejen, jeg kan lide. Det nytter ikke at glemme de pårørende. For det er vigtigt, at de kan være der for patienten,” forklarer Sandie Lykke Pedersen og fortsætter:
”Nogle gange er vi nødt til at bede dem om at sætte sig ned, fordi de går i cirkler eller står midt på gangen handlingslammede, helt blege i hovedet. Andre gange sender vi dem hjem, da de er frustrerede over ’ikke at kunne gøre noget’. Vi henviser dem ofte videre til krisepsykologerne og anbefaler, at de snakker med præsterne på hospitalet.”
Duenålen er altid placeret på hjertesiden. Den bærer hun stolt hver dag sammen med sin nål fra Dansk Sygeplejeråd.
Diakonissestiftelsen er altid med på arbejde
På Sandie Lykke Pedersens uniform skinner den sølvfarvede nål fra Dansk Sygeplejeråd om kap med dueemblemet fra Diakonissestiftelsen. Dem har hun altid på side om side.
”Engang imellem spørger patienter og kolleger til nålen. Jeg har brugt den som samtalestarter flere gange, da patienterne ofte kigger på navneskiltet og får øje på duen. Jeg fortæller dem så om uddannelsen og det særlige ved, at vi har vores egen nål.”
Det er ikke kun Sandie Lykke Pedersen, der pryder sin uniform med nålen. Hun har tre kolleger fra sin klasse på Diakonissestiftelsen, der arbejder på Neurointensiv-afsnittet. De bærer alle nålen som et vidnesbyrd på, hvor de kommer fra.
”Når jeg passerer en anden med en duenål fra Diakonissestiftelsen, sender jeg altid et smil. Det er hyggeligt at have det til fælles, at vi kommer fra samme sted. Jeg er stolt over at bære den.”
Fakta:
|
Mere om værdibaseret omsorg: |
Mere om uddannelsen: |
Vil du støtte aktiviteter på uddannelserne?Vælg 'UddannelsesCenter Diakonissestiftelsen' som modtager. |