På Diakonissestiftelsens Hospice bruger musikterapeut Hugo Jensen både musik i terapi og musik som terapi, når han hjælper patienter med at rumme de positive og de negative følelser.
Musikterapeuten Hugo Jensen er en del af en mangfoldig tværfaglig gruppe på hospice. Den består i øvrigt af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, socialrådgivere, sekretærer, hospicepræster, kokke og rengøringspersonale. Foto: Thomas Wittrup.
Af Thomas Wittrup // thwi@diakonissen.dk
Før Jytte skulle dø på Diakonissestiftelsens Hospice, ville hun gerne skrive en sang. Det hjalp musikterapeut Hugo Jensen hende med. Det blev noget af det sidste, hun gjorde og satte ord på følelser, som fyldte i hendes sidste tid.
Jyttes historie er et eksempel på, at musik bliver brugt terapeutisk på mange måder, når patienterne på Diakonissestiftelsens Hospice får besøg af Hugo Jensen.
”Jeg ved aldrig, hvad der kommer til at ske, når jeg kommer ind til en patient – de er forskellige mennesker med hver deres særlige behov og ønsker. Musik kan bruges til lindring på mange måder. Og det kræver ikke musikalske forudsætninger at få musikterapi,” fortæller han.
”Snigløber, kræft, hold du din kæft”
Der er ifølge Hugo Jensen to forskellige måder at bruge musikken på: Aktive metoder, hvor musikterapeuten gør noget sammen med patienten og evt. pårørende – synge og spille, improvisere eller komponere. Og metoder hvor patienten ikke gør noget aktivt, men lytter til musik.
”Uanset om det er den ene eller den anden metode, så er musikken god til at spejle menneskers følelser og humør, eller bringe os i en anden stemning. Vi kan med musikken anerkende og give plads til følelser – både positive og negative,” siger Hugo Jensen.
”Jeg havde et kort forløb med Jytte, der som det første sagde til mig, at hun gerne ville skrive en sang. Det gjorde vi så - sammen. Vi mødtes ganske få gange, men fik lavet en fin tekst og en melodi. Og vi nåede lige akkurat at synge den for hendes søn, dagen før hun døde. Hun var ganske dårlig i de sidste dage, men jeg oplevede en stor tilfredshed hos hende for muligheden for at udtrykke sig og give sine følelser et udtryk i sangen,” fortæller musikterapeuten.
”Snigløber, kræft, hold du din kæft;
tæft har du ej,
er fundet fej,
gå så din vej.
Vælte omkuld, helt under muld,
du vil bøje
og nedpløje –
ét for øje.
Engle herned bringer besked
i deres skrud,
kærligheds-bud
sendes fra Gud.
Alle steder, hvor du træder,
hver nat og dag,
hvert hjerteslag,
kæmpes vor sag.”
Tekst: Jytte og Hugo
”Det er ret tydeligt i sangens første vers, at Jytte havde et behov for at udtrykke frustration og sorg over sin situation. Men sangen ender på en mere spirituel og positiv måde og viser fint, hvordan musikken kan lade mennesker skabe noget positivt og forholde sig til det, som er svært eller sorgfuldt på samme tid,” siger han.
Plads til det lyse og det mørke
Pointen er ifølge musikterapeuten, at musikken lader os opleve kontakt til noget, som er større end os selv. Den skaber et rum, som man kan træde ind i for enten at regulere sine følelser eller acceptere sine følelser - positive såvel som negative.
Hugo Jensen oplever ofte, at musikken netop spejler livets komposition af sorger og glæder:
”En anden patient ville gerne spille på flyglet i fællesrummet. Men han var for dårlig og kunne ikke finde kræfterne til at trykke tangenterne ned. Det frustrerede ham og gjorde ham ked af det. Det talte vi om den efterfølgende dag. Og efter at have lyttet til hans sorg over svækkelsen, forslog jeg at prøve med en tromme på stuen, mens jeg spillede på harmonika. Han livede op og var koncentreret og nærværende, mens vi improviserede. Først skabte vi et rum for hans sorg og derefter et rum med liv og glæde. Oplevelsen talte for sig selv, og vi havde ikke meget behov for at sætte ord på efterfølgende,” fortæller han.
Det er plads til både lys og mørke i musikken på Diakonissestiftelsens Hospice. Foto: Thomas Wittrup.
Musikterapi på hospice er ikke altid en interaktion mellem patient og terapeut, fortæller Hugo Jensen. Hver fredag bliver der fx sunget fællessang ved flyglet, hvor både patienter, pårørende, medarbejdere og frivillige deltager. Her er sangen, i følge musikterapeuten, med til at forbedre både vejrtrækning og humør. Og det har derudover en relationsopbyggende effekt at synge sammen. Det nedbryder barrierer, når man finder et fælles åndedræt i sangen.
Og nogle gange bruger patienterne selv musik. Det kan være underholdning eller afledning, men også som en form for medicin efter en vejledning fra musikterapeuten eller personalet. Patienterne har mulighed for at høre musik fra deres egen musiktjeneste eller fra den, som hospicet har købt. Afspillet musik kan dermed – også når musikterapeuten ikke er til stede - blive brugt som et målrettet redskab af både patienter, pårørende og personale til at afhjælpe specifikke problemstillinger som åndenød eller smerter.
”Musikken er en konstant, som ikke forandrer sig – den er, som den plejer. Hvis en patient har minder eller et særligt forhold til et bestemt stykke musik, kan det være rart at vende tilbage til, fordi det giver en følelse af normalitet i en unormal situation. Når livet i et sygdomsforløb har været turbulent med store forandringer, er det godt at skabe tryghed i, at nogle ting er, ’som de plejer’,” fortæller Hugo Jensen.
Fakta
|
Tema: Sammen om sang |
Mere om Hospice |