Som noget helt nyt rapporterer Diakonissestiftelsen nu på både økonomisk, miljømæssig og social bundlinje. Den første årlige bæredygtighedsrapport er netop udkommet og afdækker blandt andet tal for praktikpladser, medarbejdertrivsel og CO2-emission. Det er vigtigt for virksomhedens fortsatte berettigelse at dokumentere bæredygtigheden.
Sekretariatschef Mette Fjording med den nye bæredygtighedsrapport, som kobler Diakonissestiftelsens strategi med FN’s verdensmål. Foto: Thomas Wittrup.
Af Karen Grønkjær Kjeldsen // kakj@diakonissen.dk
En gammel hund kan godt lære nye tricks. Det gælder i hvert fald for den 157 år gamle Frederiksberg-baserede velfærdsorganisation, Diakonissestiftelsen, der for første gang nogensinde rapporterer på sin sociale og miljømæssige bundlinje og ikke blot på den økonomiske.
”Rapporten for 2019 skaber overblik over vores bæredygtige landkort og sætter tal og ord på de positive såvel som negative aftryk, vi sætter på vores omverden. Det er vores nulpunktsmåling og afsæt for vores ambitioner for det fremadrettede arbejde med bæredygtighed,” fortæller sekretariatschef Mette Fjording fra Diakonissestiftelsen, der har stået i spidsen for rapporteringen.
Nytænker eksistensgrundlag
Diakonissestiftelsen er en almennyttig erhvervsdrivende fond, og det er bestyrelsen, der efter direktionens anbefaling har truffet den overordnede beslutning om, at man ikke længere kun skal fokusere på den økonomiske bundlinje. Adm. direktør Anne Mette Fugleholm forklarer beslutningen:
”Bæredygtighed er i dag et konkurrenceparameter, både for medarbejdere, investorer, samarbejdspartnere, kunder og brugere, og det er sådan set ikke noget nyt for os: Indsatserne for bæredygtighed har tidligere levet et stille liv uafhængigt af hinanden. Så det nye er, at vi arbejder strategisk og systematisk og dokumenterer effekten.”
”Det er en del af Diakonissestiftelsens historie og DNA at bidrage til bedre livskvalitet for den enkelte og et bedre velfærdssamfund. Det er derfor, vi blev sat i verden i 1863, og det er derfor, vi stadig har en berettigelse. Men det har været nødvendigt at gøre det mere synligt. Det giver mening at nytænke vores eksistensgrundlag ind i en bæredygtig og moderne ramme, som FN’s verdensmål giver,” uddyber hun.
”Det giver mening at nytænke vores eksistensgrundlag ind i en bæredygtig og moderne ramme, som FN’s verdensmål giver,” siger adm. direktør Anne Mette Fugleholm. Foto: Thomas Wittrup.
Mere trivsel og mindre CO2
Og resultater og målinger er der nok af: 68 er antallet af virksomhedspraktikanter, der er blevet hjulpet tættere på arbejdsmarkedet. 2,5 mio. kr. er beløbet, som samfundet har sparet på overførselsindkomster og øgede skatteindtægter gennem beskæftigelsesindsatsen. 72 er antallet af unge, der har været i praktik på Diakonissestiftelsen som del af deres uddannelse. 4,1 ud af 5 er scoren på medarbejdernes samlede trivsel på Diakonissestiftelsen. Og 10-15 procent er, hvor meget CO2-udslippet er mindsket gennem energirenoveringer de seneste år.
”Der er et væld af faktorer, man kan vælge at måle på. Vi har udvalgt måleindikatorer efter, at de skal kortlægge vores eksisterende aktiviteter i relation til samfundsansvar og bæredygtighed, de skal struktureres i forhold til FN’s Verdensmål, og de skal understøtte Diakonissestiftelsens forretningsstrategi,” siger Mette Fjording.
Det er to projektgrupper for henholdsvis social og miljømæssig bæredygtighed, der har kvalificeret de valgte indikatorer, og projektgrupperne fortsætter arbejdet med at styrke den sociale ansvarlighed og mindske de negative aftryk på miljøet.
”Projektgrupperne skal være ambassadører for bæredygtighed rundt i organisationen og være med til at engagere resten af medarbejdergruppen. Det kan for eksempel være med oplæg om affaldssortering og kampagner for at slukke lyset eller tage cyklen på arbejde. Det er vigtigt, at alle ved, at de spiller en rolle i at sikre, at Diakonissestiftelsen er en bæredygtig organisation – både økonomisk, socialt og miljømæssigt,” siger Mette Fjording.
Ikke alt der tæller, kan tælles
I de første to årlige bæredygtighedsrapporter bliver der kun afrapporteret resultater og ikke sat måltal for, hvad der skal opnås. Men rapporten sætter alligevel en ambitiøs retning for indsatserne for bæredygtighed. Inden næste rapport skal der eksempelvis opfindes en metode til at måle på den livskvalitet, som mennesker opnår ved at være frivillige eller ved at være i virksomhedspraktik på Diakonissestiftelsen.
Rapporten understreger også, at det er mere, end hvad der kan tælles, som betyder noget. Det har især betydning for at engagere medarbejdere og frivillige i det videre arbejde med den grønne profil. Til det formål skal der i 2020 udvikles et barometer, der samler alle de små ’dryp’ af større og mindre aktiviteter for at fremme miljø og klima.
”Også indsatser, der ikke kan tælles, tæller. Barometeret skal illustrere, at udviklingen går den rigtige vej og virke motiverende for det videre arbejde. Vi når kun i mål, hvis alle bidrager og gør en indsats,” pointerer Mette Fjording.
Fakta
|
Læs mere om bæredygtighed |