27 ukrainske familier har siden sommer boet på Diakonissestiftelsen - en ordning, der er kommet i stand i samarbejde med Frederiksberg Kommune. Nu har familierne modtaget en kontant håndsrækning til aktiviteter og indkøb, de selv har besluttet er vigtige for dem.
Indkøbte planter til Søster Sophies Minde. Foto: Jan Nilsson
Af Nicolai Søndergaard Beck // nibe@diakonissen.dk
Da Diakonissestiftelsen tidligere i år fejrede 160-års jubilæum, besluttede Loppeshoppen at donere hele jubilæumsugens overskud til en gruppe af nye beboere på Diakonissestiftelsen. Siden sommer har 27 ukrainske familier nemlig fået nyt hjem i vores bygning ud mod Nordre Fasanvej, hvor vi tidligere havde plejehjemmet Søster Sophies Minde.
På Diakonissestiftelsen er præst Jan Nilsson kontaktperson for de nye beboere, og sammen med leder af Genbrug og Redesign, Trine Høst, blev det hurtigt besluttet, at de ukrainske familier selv skulle bestemme, hvordan pengene bedst kunne anvendes.
Fokus på fællesskabet
Familierne havde masser af idéer til aktiviteter og indkøb, der ville gøre hverdagen god for både børn og voksne. Èn ting gik dog klart og tydeligt igen: Pengene skulle bruges til at styrke fællesskabet og sammenholdet i både stort og småt.
Blandt de mange forslag var fx flere grønne planter til fællesarealerne, køkkenudstyr til fælles brug, legetøj til børnerummet – og en fælles Tivolitur.
Og sådan blev det: Jan Nilsson kørte på indkøb og vendte hjem med bilen fuld af planter og køkkengrej, og Tivolituren blev til virkelighed for børn og voksne.
Oven i har hver familie fået et gavekort på 300 kr. i Loppeshoppen, hvor pengene rækker langt, hvis man leder efter nyt, brugt tøj, møbler, køkkenudstyr og meget mere.
Værdigheden i medbestemmelse
Jan Nilsson fortæller, at det har været vigtigt at sikre, at donationen ikke kom som en færdig gavepakke til de ukrainske familier:
”For mig handler det i bund og grund om værdighed. Vi skal passe på med at definere, hvad familierne har brug for; det er de faktisk bedst til selv at vurdere og vælge,”
siger han og peger på, at hjælp og støtte både skal give konkret mening for modtageren og ikke blot være en transaktion med en aktiv giver og med modtager i en passiv rolle.
”Jeg tror på, at værdighed opstår, når man er fri til selv at vælge, hvad pengene skal gå til i stedet for blot passivt at tage imod”, fortæller Jan Nilsson.
At have medbestemmelse kan samtidig være med til at bygge bro og bringe os alle sammen tættere på hinanden – og det er absolut en god ting for alle parter, siger Jan Nilsson. Fx har flere af beboerne været med som frivillige i forbindelse med Loppeshoppens arrangementer.
For Jan er det et eksempel på, at ligeværdige fællesskaber, hvor man føler sig set og mødt, kan fremme trivslen og følelsen af, at man som menneske bidrager med noget vigtigt og meningsfyldt.
Jan Nilsson er præst i Emmauskirken og Diakonissestiftelsens kontaktperson for de ukrainske beboer. Foto: Thomas Wittrup
Når frivillighed bliver synliggjort
Også Trine Høst, der er leder af Genbrug og Redesign – og dermed står i spidsen for Loppeshoppen – er glad for det engagement, beboerne fra Ukraine har vist: ”Det er både godt at kunne give pengene videre til et vigtigt formål og samtidig kunne inddrage vores nye naboer i vores frivillige fællesskab”, siger Trine Høst.
Hun fortæller også, at alle kræfter er velkomne i Loppeshoppen: ”Det frivillige arbejde er en hjørnesten i driften af Loppeshoppen, og jeg er glad og stolt over, at de ukrainske familier gerne vil være med i vores fællesskab.”
Og sprogforskellene er ingen hindring, understreger Trine Høst: ”Vi klarer den med fagter og kropssprog – og hvis det er nødvendigt, kan man heldigvis også komme langt med lidt hjælp fra Google Oversæt.”
Trine Høst, leder af Genbrug og Redesign på Diakonissestiftelsen. Foto: Nicolai Søndergaard Beck
Fakta
|