Mahmoud Nayef kom fra Syrien til Danmark for fire år siden. Siden da har han gennemført folkeskolens afgangseksamen og tager nu SOSU-hjælperuddannelsen. Det kræver kompetencer at gå til eksamen og søge praktikplads i hjemmeplejen. Her har mentor Frederik Kaare-Andersen været en stor støtte.
I mentorskabet mødtes Frederik Kaare-Andersen (t.h.) og Mahmoud Nayef bl.a. på UddannelsesCenter Diakonissestiftelsen og talte dansk. ”Jeg forsøgte også at tale lidt arabisk, da jeg har boet fire måneder i Palæstina, men det var lidt rustent,” griner Frederik Kaare-Andersen.
Tekst og fotos: Mette Frid Darré // mfda@diakonissen.dk
”Det var en meget svær eksamen. Uden hjælp fra ham, havde jeg ikke bestået,” udbryder 22-årige Mahmoud Nayef glad og kigger på sin mentor Frederik Kaare-Andersen.
”Ja, mesteren bestod,” udbryder Frederik Kaare-Andersen og betragter ham stolt.
De to unge mænd sidder sammen på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg. Mahmoud Nayef er elev på SOSU-hjælperuddannelsen og har netop fuldført sin praktik i Frederiksberg Kommunes Hjemmepleje. Frederik Kaare-Andersen læser på syvende semester på professionsbachelor i Kristendom Kultur og Kommunikation. De har været i et frivilligt mentorskab i knap et halvt år.
”Jeg havde brug for at blive bedre til dansk. Jeg havde kun været i Danmark i fire år, og jeg havde bestået mine 9. og 10. klasse-eksamener,” fortæller Mahomud Nayef og fortsætter:
”Jeg havde ikke kun brug for hjælp til min uddannelse, jeg havde også brug for en ven, der kunne vise mig Danmark.”
Mentoren, der stod i den anden ende, var Frederik Kaare-Andersen. Efter kort tid blev det første mentormøde arrangeret. En gåtur i Frederiksberg Have blev starten på hyggelige møder og et venskab.
Mentor og uddannelsesvejleder på SOSU-uddannelserne, Signe Trap-Jensen, forklarer, at man på uddannelsen sætter stor pris på, at elever kan mødes med en jævnaldrende studerende i en mentorrolle:
”Vi er meget glade for vores mentorer fra Kristendom, Kultur og Kommunikation og sygeplejeuddannelsen. Vores yngre elever kan relatere sig nemmere til dem. De har lige som eleverne prøvet at være midt i det svære liv, hvor man starter uddannelse og flytter hjemmefra.”
Vandpiber og selvrisiko
Efter mødet i Frederiksberg Have fandt makkerparret hurtigt ud af, at samtalerne ikke kun skulle handle om eksamenspensum. De kørte til Nørrebro, hvor Mahmoud Nayef bød på arabiske kager og flere gange blev verdenssituationen drøftet over en vandpibe.
”Jeg har også hjulpet Mahmoud med hans bilforsikring. Han var i tvivl om, hvad selvrisiko betød, da han fik en skade. Jeg ringede til forsikringsselskabet og forklarede Mahmoud om fagtermerne. Det er rart at kunne hjælpe på flere måder,” forklarer Frederik Kaare-Andersen.
”Da jeg startede på uddannelsen skulle jeg nærmest lære et nyt sprog. Her hjalp Frederik mig meget,” fortæller Mahmoud Nayef og henviser til de mange sundhedsfaglige ord på SOSU-uddannelsen.
Fagordene driller
Selvom der var plads til hyggelige stunder, var den primære opgave i mentorskabet at tale dansk og støtte Mahmoud Nayef i uddannelsen. Her var det særligt sundhedsfaglige ord på grundforløb 2, der drillede. Her stod Frederik Kaare-Andersen også klar med en hjælpende hånd. Da Mahmoud Nayef skulle skrive sin første praktikansøgning til Frederiksberg Kommunes Hjemmepleje, rettede og kommenterede hans mentor også brevet. Til eksamen på grundforløb 2 aftalte de at mødes hos Mahmoud Nayef og gennemgå notater.
”Til den mundtlige eksamen skulle jeg lave plancher og forklare i 30 minutter. Jeg var meget nervøs,” erindrer Mahmoud Nayef.
Eksamen endte godt, og praktikpladsen kom også i hus. Det var en glad mentor, der hørte resultaterne.
”Jeg var mega stolt! Han havde både skaffet praktikplads og bestået eksamen,” griner Frederik Kaare-Andersen lettet.
”Fuglen er fløjet fra reden”
I dag har mentorparret stadig kontakt, selvom forløbet er afsluttet. De er begge glade for at have mødt hinanden og er overraskede over, at et venskab er blomstret op.
Frederik Kaare-Andersen har i sit mentorskab med Mahmoud Nayef fået større indsigt i sig selv:
”Jeg føler, at jeg har lært nye sider af mig selv at kende. Før jeg var mentor, havde jeg ikke prøvet at fungere som lærer. Det har været spændende at opleve.”
For mentorkoordinator Signe Trap-Jensen er det tydligt, at frivillige mentorer kan gøre noget ud over, hvad de kan gøre som fagpersoner på uddannelsen.
”Det betyder rigtigt meget for vores elever at møde mennesker af kød og blod, der ikke er professionelle og får løn for det. Det er et menneske, der gør det, fordi de har tid og lyst,” pointerer Signe Trap-Jensen.
Begge mænd er i dag videre i studierne. Frederik Kaare-Andersen er i sin sidste praktik og kan til sommer afslutte sin eksamen med en professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation. Mahmoud Nayefs karriere kører også på skinner. Han begynder om to måneder på Kastanjehaven Plejehjem på Frederiksberg og har ambitioner om en dag at skrive sygeplejerske på CV’et.
På trods af, at Mamoud Nayef er selvkørende, lover han sin gamle mentor, at han nok skal give et kald, hvis han får brug for hjælp.
”Og du er snart inviteret til familiemiddag,” lover Mahmoud Nayef Frederik Kaare-Andersen inden de skilles.
”Det betyder meget for eleverne, at de møder et andet menneske, der ikke er psykolog, vejleder, underviser eller pædagog, der bare har sin medmenneskelighed. Det gør en kæmpe forskel," fortæller mentorkoordinator Signe Trap-Jensen.
Fakta:
|
|
Frederik Kaare-Andersen om Mahmoud Nayef: "Han er et nysgerrigt menneske og imødekommende. Det var et par gange, hvor vi mødtes, hvor han pludselig gav mig en sodavand i hånden – han er meget gavmild” Mentee Mahmoud om mentor Frederik Kaare-Andersen: ”Han er klog og han er imødekommende. Han er sjov, og vi har grint meget sammen.” |
Tema: Frivillighed gør glad |
Begge mænd har travlt med karrieren. Frederik Kaare-Andersen vil ikke udelukke, at han i fremtiden kunne tænke sig at være mentor, men lektier, praktik og arbejde fylder meget i øjeblikket.
Vil du støtte mentorernes arbejde?Vælg 'UddannelsesCenter Diakonissestiftelsen' som modtager. |