Hanne Høst-Madsen har i løbet af det seneste år mistet sin mand og været alvorligt syg to gange med henholdsvis cancer og tarmslyng. Hun havde efter begge hospitalsforløb brug for, at nogen kunne gribe hende i en sårbar situation. Løsningen blev et ophold på Diakonissestiftelsens aflastningspladser.
Hanne Høst-Madsen fra Sorgenfri har i to omgange benytte sig af privat hjælp efter operationsforløb. Foto: Karen Grønkjær Kjeldsen.
Af Thomas Wittrup // thwi@diakonissen.dk
"Jeg får brug for hjælp, når jeg bliver udskrevet fra hospitalet."
Det besluttede den i dag 80-årige tidligere erhvervsvejleder, Hanne Høst-Madsen, da hun stod med udsigten til en operation for cancer kort tid efter at have mistet sin mand gennem 52 års ægteskab.
”Min mand, Harald, døde i april 2020 efter længere tids sygdom og ophold på plejehjem, og jeg havde lige fået en cancer-diagnose. Så jeg kunne godt forudse, at jeg kunne få brug for noget støtte og praktisk hjælp, når jeg blev udskrevet efter min operation – jeg havde brug for, at nogen tog over,” fortæller Hanne Høst-Madsen.
Alle pengene værd
Hun havde ikke lyst til at bede familie og venner om at påtage sig hverken den opgave eller det ansvar, så hun ringede i stedet til sin kommune. Her anbefalede man hende at se på Diakonissestiftelsens tilbud om et privat aflastningsophold.
”Det er noget af det mest fornuftige, jeg har gjort for mig selv. Også selv om det var forbundet med en ikke ubetydelig økonomisk udgift. Det var fantastisk godt! Personalet var dygtige og omgangstonen på stedet var meget respektfuld og venlig. De formåede at aflæse mine behov og ønsker og gav mig præcis det, jeg havde brug for i situationen,” siger Hanne Høst-Madsen, som tilføjer:
”Jeg havde blandt andet en meget fin samtale med en præst på stedet. Det betød meget for mig. Når man har mistet sin fortrolige fra et langt ægteskab, så har man brug for et sæt ører til de mange ting, som farer rundt i hovedet. Det fandt jeg hos den dygtige præst, som både lyttede og stillede de rigtige spørgsmål."
"Generelt havde jeg brug for, at nogen tog hånd om mig, behandlede mig med respekt og gjorde det i omgivelser, som ikke var for institutionsagtige. På Diakonissestiftelsen leverede man det hele. Jeg havde lyst til at være for mig selv og ikke tale om eller forholde mig til sygdom og behandling, som jeg havde gjort i lang tid op til min mands død – og sådan fik jeg det.”
Den tidligere erhvervsvejleder Hanne Høst-Madsen nyder sensommeren i sin have. Foto: Karen Grønkjær Kjeldsen.
Ophold nummer to
Aflastningsopholdet på Diakonissestiftelsen endte med at vare lidt mere end en uge, hvorefter Hanne Høst-Madsen var klar til at flytte hjem i privaten i Sorgenfri. Desværre fik hun allerede i sommeren 2021 atter brug for at flytte ind på en af aflastningspladserne – denne gang efter en overstået operation for tarmslyng.
”Forløbet med tarmslyng var meget værre end canceren året før. Jeg havde det virkelig dårligt. Så jeg var ikke lang tid om at beslutte mig for endnu et besøg på Diakonissestiftelsen,” siger Hanne Høst-Madsen om sit andet besøg.
”Jeg kendte jo stedet fra mit første ophold, så jeg følte mig aldeles tryg ved at tage endnu et ophold. Og sygeplejersker, assistenter og rengøringspersonale leverede igen en fin service. Flere af ansigterne kunne jeg genkende fra mit første besøg og de kunne huske mig – det føltes rart,” siger hun.
Hanne Høst-Madsen endte med at være på aflastningspladserne i halvanden uge. Halvanden uge hun beskriver som en ferie.
”Jeg har været rigtig glad for begge mine ophold på Diakonissestiftelsen. Jeg blev behandlet respektfuldt og med stor situationsfornemmelse fra det dygtige personale. Når man er indlagt efter en tarmslyngsoperation er der visse ting, som godt kan være grænseoverskridende at få hjælp til. Men personalet gjorde det med deres faglighed og menneskesyn helt acceptabelt at bede om hjælp. Jeg har på begge mine ophold følt, at Diakonissestiftelsens værdier er dybt forankret i medarbejderne, som derfor har været i stand til at yde et ekstra niveau i mødet med mig som kunde.”
Nu er hun tilbage i sit hjem i Sorgenfri, hvor hun klarer sig selv i det daglige med lidt hjælp til at passe haven og en datter og børnebørn lige om hjørnet.
Fakta
|
Tema om Det gode ældreliv |