”Jeg drømmer mig tilbage til den gamle pavillon”

Af Mette Frid Darré // mfda@diakonissen.dk

Hendes øjne stråler. Og øjnene fortæller, at hun genkender strofen. Hun tager let tilløb og bruger sin hånd som taktstok: ”Vi sang de gamle viser, der var fa'me ingen pardon, vi blev ved til folk de græd.” Teksten, som Elly Pedersen synger, sidder på rygraden. Den er fra Lommerevyen 1945, hvor Erika Voigt sang ”Jeg er bakkesangerinde”.

Sangene sidder fast, men meget andet er forsvundet. Elly Pedersen lider nemlig af fremskreden demens. Hendes datter, Anette Pedersen, fortæller, at sangen om bakkesangerinden er en af de sange, som hendes mor ikke har glemt:

”’Bakkesangerinden’ er en sang, min mor altid har sunget. Før i tiden, når mine forældre var til fest, og der var en pianist, stillede hun sig ved klaveret og sang netop den sang.”

Nu sidder Elly Pedersen i sin kørestol i den lille bolig på Plejehjemmet Salem, der er omhyggeligt indrettet med flaskegrønne fløjlssofaer, ægte malerier og et chatol hvor bryllupsbilledet af Elly Pedersen og murermesteren står. Nøjagtig som malerierne har sin faste plads på væggen, er Ellys Pedersens sang også en del af dagligdagen.

”Jeg er meget glad for at høre sange og synge. Det gør mig meget glad indeni, og jeg er ikke til at stoppe” fortæller 99-årige Elly Pedersen med et smil.

Det er ikke kun i Elly Pedersens hjem, at de gamle sange spiller en stor rolle. På Plejehjemmet Salem, der ligger ved bredden af Gentofte sø, samles beboerne ugentligt til Musik & Bevægelse i atriumgården, der ledes af afspændingspædagog gennem 22 år, Anita Møller Larsen.

Afspændingspædagog Anita Møller Larsen bevæger sig i rundkredsen og har øjenkontakt med beboerne. Foto: Mette Frid Darré

Bakkesangerinden synger ikke på sidste vers
Kørestole og rollatorer står i en rundkreds side om side på de grå fliser. Solen titter længselsfuldt ind til de høje træer, der slynger sig langt op mod loftet. Bladene ved træernes rødder viser, at efteråret så småt er kommet til Gentofte. I rundkredsen sidder 18 kvinder, der sammen bevæger og synger sig gennem formiddagen. Anita Møller Larsen hilser på alle:

”Goddag fru overlærer”, ”hvordan går det, fru kontorchef?” Anita Møller Larsen har øjenkontakt med alle og giver hver enkelt et klem i hånden. Hun hilser også på Elly Pedersen. Hun er træt i dag. Anita Møller Larsen kigger søgende på hende og begynder forsigtigt på verset:

”Jeg drømmer mig tilbage til den gamle pavillon, til tribunen, hvor vi sad.” Hun synger to linjer, og straks fortsætter Elly Pedersen vers for vers. Ordene formes hurtigt i munden, som om de har ligget gemt i hendes indre. Enhver træthed i Elly Pedersens ansigt er forsvundet som dug for solen.

Armene skal strækkes og benene rystes, når Anita Møller Larsen underviser i Musik & Bevægelse. Foto: Mette Frid Darré

Musikken går udenom vores intellekt
I atriumgården, hvor dannebrog vejrer i anledningen af Prins Christians 13 års fødselsdag, strækker og bøjer Anita Møller Larsen armene med et stort smil. Benene skal også stækkes. Frem og tilbage op og ned igen. Elly Pedersen er igen træt. Hun tager en stille blund til den instrumentale udgave af ’Forelsket i København’. Med ét lyder Kim Larsens udgave af ’Det var en lørdag aften’. Elly Pedersen er igen opvakt. Hun kan alle versene og synger dem for sig selv. Hun løfter hånden som en rytmisk erindring, og hendes hoved virrer fra side til side i takt til fire fjerdele.

Anita Møller Larsen ved, at Elly Pedersen reagerer meget på musikken: ”Elly har altid sunget meget. Når hun først begynder, kan hun ikke holde op. De andre beboere kan godt reagere på det, når hun synger meget. Men personalet siger aldrig til hende, at det er for meget. Vi prøver i stedet at hjælpe hende ved at følge hende hjem til sin egen bolig.”

Til Musik & Bevægelse reagerer beboerne meget forskellige på musikken. Nogle af kvinderne er meget aktive og har armene højt over hovedet, smiler og griner. Andre sidder passivt med lukkede øjne.

”Der er nogle, som ikke kan holde sig vågne. Men de nyder musikken og samværet. Man behøver ikke at sige noget for at være med. Man kan sagtens synes, at det har været dejligt at være sammen, selvom man ikke har budt ind med noget selv,” konstaterer Anita Møller Larsen.

Musikken kan ifølge Anita Møller Larsen både få mennesker med demens til at reagere positivt, og den kan også skabe melankoli og gøre dem vemodige:

”En af damerne, der var her i dag, blev lidt våd i øjnene. Det kan sagtens være, at hun blev bevæget over, at vi spillede brudevalsen, eller fordi hun kom til at tænke på noget fra fortiden. Musikken er fantastisk. Den går uden om vores intellekt og går direkte i kroppen. Selvom de ikke alle kan huske, at de har været til gymnastik, så har de forhåbentlig en dejlig fornemmelse i kroppen og glæde i nuet.”

”Må jeg nusse dig på hånden,” spørger en beboer en ansat under Musik & Bevægelser. Foto: Mette Frid Darré

Musikken har en fabelagtig effekt
Tilbage i Elly Pedersens hjem synger hun igen. Glæden ved musik har fulgt hende gennem hele livet. Selvom hverken murermesteren eller forældrene sang, så hun fandt en særlig glæde ved at udtrykke sig gennem musikken. Radioprogrammer som Ønskeprogrammet og Giro 413 har givet hende melodierne og teksterne, der nu ligger dybt i erindringen.

Ellys datter Anette Pedersen er enig i, at netop musikken har en særlig indvirkning på moren, der altid har været musisk og farverig i sin udtryksform:

”Hun udtrykker sig gennem musikken, og det er blevet mere udtalt, efter hun er blevet dement. Når jeg besøger hende om aftenen og sætter musik på, slår hun øjnene op og bliver meget anderledes. Musikken har en fabelagtig effekt på min mor.”

Fakta I Danmark er 70-85.000 mennesker ramt af en demenssygdom. 400.000 lever med demens i familien. Demens kan skyldes op mod 200 forskellige sygdomme, og der er mange andre sygdomme, der kan give symptomer, der minder om demens. (Kilde: Alzheimerforeningen) Salem udgøres af 45 boliger opdelt i fire boenheder, der er placeret to og to rundt om en atriumgård og en sansehave – med udsigt til Gentofte sø. Elly Pedersen er 99 år og har boet på plejehjemmet Salem i 10 år. Anita Møller Larsen er uddannet afspændingspædagog og laver mange aktiviteter for beboerne på Salem. Ud over Musik & Bevægelse står hun for kreative værksteder med børn og beboerne. Plejehjemmet Salem er en del af Diakonissestiftelsen, der har over 150 års erfaring i at drage omsorg for mennesker. Værdighed for mennesker med demenssygdom er et indsatsområde på Diakonissestiftelsen, der også arbejder med bl.a. demensvenlige gudstjenester og uddanner personalet i at opdage tegn på demens.

Bryllupsbilledet på chatollet viser murermesteren og Elly Pedersen i sin farverige kjole. Foto: Mette Frid Darré

Tema: Sund i sindet Hit med banko og venskaber Flere at dele livet med Ud af huset-oplevelser styrker unges fællesskab Sårbare unge bliver stærke i fællesskaber Inspireret på tværs til arbejdet med demens Demensfaglighed er med til at ændre plejekulturen Nu bestemmer vi selv over maden Ny digital platform skal hjælpe mennesker med demens og deres pårørende under COVID19 Jeg drømmer om ro ”Jeg fik øjnene op for, hvor fed verden er” Nyt fællesskab byder sårbare unge indenfor Tilbage til Kronborg Bag skærmen Vi arbejder på tværs af generationer Lær at mestre det svære liv Blodsukkerkur har givet mæthed og velvære Danskerne er religiøst umusikalske Skræmmende højtid giver lys i mørket Der kommer styr på blodsukkeret i Hvide Hus Fællesskab uden forpligtigelser Sådan holder vi os sunde i sindet Frivillige vokser med ansvaret i Hvide Hus Psykisk sårbare tilbydes blodsukkerkur Psykisk sårbare finder fællesskaber gennem naturen Elever lærer at arbejde med demens Minder giver livsfylde i nuet På café med demens Præster og plejepersonale skal på skolebænken Eksistens med demens Demensen flytter med Farvel til Diakonissestiftelsens psykiatriske bofællesskaber på Frederiksberg