I vuggestuen handler måltidet om mere end mad

17. marts 2021

Når det er spisetid i Børnehuset Marthagårdens vuggestue, handler det om mere end blot at stille sulten hos de små mennesker. Måltidet er et vigtigt læringsrum med stort potentiale, lyder det fra personalet. Vi spiser med på Søstjernestuen.

Foto af tre børn og en mandlig pædagog ved et bord.

Marceau, Ellie, Freja og Jakob i gang med frokosten på Søstjernestuen. Foto: Thomas Wittrup

Af Thomas Wittrup // thwi@diakonissen.dk

Det er fredag formiddag på Søstjernestuen, og en mindre flok vuggestuebørn er ved at finde deres pladser rundt om et par borde. Der lyder en forventningsfuld pludren fra børnene, som tydeligvis er helt klar over, hvad der skal til at foregå.

”Måltidet er et af højdepunkterne for børnene i løbet af deres dag hos os. De nyder både maden og fællesskabet omkring måltidet,” fortæller pædagog Jakob Olsen, som denne fredag spiser sammen med Marceau, Ellie og Freja.

Og netop pointen med, at der er mere til måltidet end blot maden, er ifølge institutionsleder Lene Reedtz Nedergaard helt centralt i måden, hvorpå spisesituationen bliver benyttet pædagogisk i Marthagården:

”Måltiderne fylder rigtig meget i vuggestuebørns dag og rummer mange forskellige elementer, som børnene kan lære og udvikle sig af. Så vi har stor opmærksomhed på måltiderne som vigtige læringsrum. Børn lærer og dannes gennem gentagelser af de pædagogiske rutiner. Derfor er der et stort potentiale i den rutine, som det jo f.eks.er at spise frokost,” forklarer hun.

Pålæg mellem fingrene

Nogle af de områder, som ifølge Lene Reedtz Nedergaard er interessante ved måltidet, er det kulturelle, det sanselige og den personlige udvikling.

”Vi lægger stor vægt på, at måltidet skal være med til at skabe fællesskab mellem børnene og understrege måltidet som et kulturelt rum. Det er også en oplagt mulighed for at benytte de fleste af børnenes sanser på én gang: smags-, lugte-, syns- og følesanser kommer alle i spil, når man tager ordentligt fat i en skive rugbrød med pålæg. Og der er god mulighed for, at børnene kan arbejde med personlig udvikling som f.eks. behovsudsættelse – man kan jo blive nødt til at vente på, at det bliver ens tur til at få noget på tallerkenen,” siger hun.

Foto af en barnehånd med mad mellem fingrene.

Spisning i vuggestuealder kalder på alle sanserne – også følesansen. Foto: Thomas Wittrup

Ved bordet hjælper Jakob Olsen de tre børn med at få mad på tallerkenerne. Ellie og Freja, som sidder ved siden af hinanden, er tydeligvis med på idéen om måltidet som et fællesskab og deler lidt mad med hinanden. Marceau holder opmærksomt øje med dagens underlige gæst med det store kamera og har lidt svært ved at koncentrere sig om maden.

Pædagogen som rollemodel

Men det er tydeligt, at der sker meget mere rundt om måltidet end blot spisning af en stak rugbrødsmadder. Pædagog Jakob Olsen sidder for bordenden og holder øje med slagets gang rundt om bordet – både som rollemodel og facilitator.

”Når jeg spiser med børnene, betragter jeg det som en pædagogisk aktivitet på linje med alle andre aktiviteter i børnenes hverdag. Jeg lægger stor vægt på, at måltidet er en social begivenhed, hvor man interagerer med sine medspisere og lærer af hinanden. Det forsøger jeg at understøtte ved at gøre børnene opmærksomme på hinanden under måltidet. Jeg spørger meget ind til børnene og det, de spiser. Generelt bruger vi sproget meget, når vi spiser. Det kan være med til at vække deres nysgerrighed omkring mad og gøre dem madmodige,” siger han.

Foto af to børn som deler mad på en tallerken.

Ellie (tv.) og Freja viser, at frokost i vuggestuen er noget, vi gør sammen. Foto: Thomas Wittrup

Frokosten ved det lille bord er ved at være slut. Tallerkenerne er (næsten) tomme og børnene kigger i retning af legeplads og køjerum. Men måltidet er ikke helt slut – i hvert fald ikke i pædagogisk forstand.

”Måltidet handler også om den tid, vi bruger på at gøre os klar: vaske hænder og finde vores pladser. Men også om at hjælpe med at rydde op efter maden: sætte væk og tørre bordet af. Alt sammen ting som er med til at øge børnenes selvhjulpenhed. Det kan godt ske, at det tager lidt længere tid, når børnene selv skal sætte deres tallerkener på rullebordet, men det er med til at give dem en forståelse af de kulturelle strukturer omkring et måltid – f.eks. ansvar og fællesskab,” konkluderer Jakob Olsen.

Fakta:

  • Marthagården er en selvejende institution under Diakonissestiftelsen.

  • Marthagården er delt i to huse. I det ene hus er der 36 vuggestuebørn og 30 børnehavebørn, i det andet hus er der 40 børnehavebørn.

  • Institutionen har driftsoverenskomst med Frederiksberg Kommune.

  • Diakonissestiftelsen er en non-profit virksomhed med over 155 års erfaring i at uddanne og drage omsorg for mennesker

Foto af Lene Reedtz Nedergaard på en legeplads.

Lene Reedtz Nedergaard er leder i Diakonissestiftelsens børnehus Marthagården. Foto: Thomas Wittrup.

Månedens tema: Fælles om måltidet

Mere om Marthagården