Det er koldt og mørkt, og vi har alt for længe skullet holde afstand og være usikre på hinanden i en verden med corona-pandemi. Hvordan finder man glæden og modstandskraften i sådan en tid? Det undersøger vi blandt studerende, frivillige og ansatte på Diakonissestiftelsen.
Hans Bjarne Bech Pedersen, Susy Mariela Camborda Vargas, Thomas Kubel og Anette Broberg. Foto: Kommunikation
Tekst og foto: Kommunikation // kommunikation@diakonissen.dk
Hans Bjarne Bech Pedersen er medlem af Sundhedscenter Hvide Hus.
”Det er vigtigt for mig, at jeg føler, at der er brug for mig. Derfor har jeg forsøgt ikke at tænke så meget på corona og i stedet gøre de ting, som jeg gjorde før i tiden. Det gælder både job, motion og venner.”
Hans Bjarne har en pakket kalender. Han arbejder både med genbrugsfund hos Nextjob, der er en social institution under Gentofte Kommune, og møder venner i løbet af ugen i de sociale tilbud Cafe Stolpen og Sundhedscenter Hvide Hus.
”Jeg arbejder to gange om ugen på genbrugsstationen, hvor jeg står ved kassen i iGenbrug. Her sælger vi ting, som stadig kan bruges fx brugte møbler og porcelæn. Jeg har gode kolleger på genbrugsstationen, og jeg føler, at jeg kan gøre en forskel.
Jeg er kommet i Sundhedscenter Hvide Hus gennem otte år. Her har jeg bl.a. før i tiden været med til at lave mad og vi har taget på shelterture. Det er et hyggeligt sted at komme, og jeg kender efterhånden alle medlemmerne og er også glad for at møde nye.”
Susy Mariela Camborda Vargas er SOSU-assistent-elev.
”Jeg har både børn, hund og uddannelse, så der er meget at fokusere på. Jeg skriver ned til mig selv, hvad der er vigtigst lige nu, for når jeg er presset, som da jeg læste til eksamen på grundforløbet, kan det være svært at bevare fokus.
For eksempel kan jeg skrive en plan om, at nu læser jeg en time, så går jeg en tur eller løber med min hund, så jeg har en time til mig selv, derefter har jeg overskud til at lave mad og være sammen med mine børn, og så læser jeg en time mere. Den friske luft i løbet af dagen giver mig positive tanker og ro.
Jeg er i det daglige motiveret af at skulle møde mine klassekammerater og lærere. Vi har en god relation og ser hinanden som mennesker. Mange af os står i de samme udfordringer og støtter hinanden.”
Thomas Kubel er pædagog i børnehuset Marthagården.
”Jeg prøver i udgangspunktet altid at være positiv, også når det hele er lidt svært. I denne tid møder vi ofte ind til mange sygemeldinger, så dagen ikke bliver, som jeg havde forestillet mig. Måske havde vi planlagt en sjov aktivitet, som vi bliver nødt til at udsætte. Men så siger jeg: ’Vi er glade for at være her, hvordan kan vi få en god dag alligevel? Jeg tager nogle af børnene med på værkstedet, og så laver du modellervoks med resten’. På min stue er glasset altid halvt fyldt, og vi tænker i løsninger frem for problemer.
Det fede er, at begejstring smitter. Så man kan faktisk sælge alle aktiviteter til ungerne, hvis bare man selv virker begejstret for dem. Og jeg bliver tanket op af alt det sjove med børnene. Så på den måde er jeg selv med til at skabe en positiv cirkel, som giver modstandskraft, når noget går i vasken.”
Anette Broberg er frivillig i Loppeshoppens planteværksted.
”Jeg har altid været vild med blomster og planter. Det er ofte på min egen altan og her i planteværkstedet, at jeg finder den energi og modstandskraft, jeg har behov for i mit liv.
Arbejdet med planterne har en dejlig langsommelighed over sig – tingene gror ikke frem i løbet af en enkelt nat. Det styrker min tålmodighed og giver mig ro.
Når jeg nusser med planterne; vander, nipper visne blade, tager stiklinger og planter om, så glemmer jeg ofte alverdens fortrædeligheder. Det er som om, bævl og ævl strømmer gennem fingrene, ud ad kroppen og forsvinder ned i pottemulden.”
