Hvad nu, hvis vi kunne bygge fællesskab ind i seniorboligerne?

20. marts 2018

Diakonissestiftelsens nye seniorboliger er bygget på baggrund af analyser og fokusgruppeinterviews. Mange ønsker og intentioner er blevet til virkelighed. På den måde er boligerne blevet en oplagt ramme for den moderne ældre, der ønsker fleksible fællesskaber.

47 nybyggede seniorboliger på Diakonissestiftelsen danner rammen om et helt nyt fællesskab. Foto: Byggeriets Billedbank.

Af Karen Grønkjær Kjeldsen // kakj@diakonissen.dk

Fællesskabet skal være en mulighed, ikke en pligt. Og det skal være nemt at gå ind og ud af forskellige aktivitetsgrupper. Sådan lød to af ønskerne fra de fokusgrupper, der i 2012 var med til at ridse linjerne op for Diakonissestiftelsens seniorboliger. Seks år senere er de blevet til virkelighed.

Fra tanke til handling
”Jeg er allerede meget glad for at være her. Jeg synes, mine forventninger til fællesskabet er blevet indfriet,” fortæller Annie Bremmelgaard, der delte ud af sine ønsker i en af de allerførste fokusgrupper.

”Jeg kan huske, at vi foreslog, at der skulle være aktivitetsgrupper med forskellige emner, som man kunne være fælles om. I dag er jeg aktiv i både krea-gruppen, hvor jeg maler, og i kulturgruppen, hvor jeg er med til at arrangere foredrag,” tilføjer hun.

Annie Bremmelgaard og hunden Tvebak er for nylig flyttet i seniorbolig på Diakonissestiftelsen. Hun bidrog med sine ønsker i en fokusgruppe i 2012 og oplever, at de er blevet indfriet. Foto: Karen Grønkjær.

Og netop den lette og lystbetonede tilgang til fællesskabet har været vigtig i udviklingen af seniorboligerne, forklarer projektchef Hanne Moe fra Diakonissestiftelsen:

”Der skal være kort fra tanke til handling, derfor har vi lavet en meget uformel organisering, hvor det er nemt at gå ind og ud af grupper uden en masse bureaukrati. Vi på Diakonissestiftelsen hjælper med hurtigt at afklare spørgsmål og har mange etablerede fællesskaber, som vi kan vise videre til.”

Styr på stort og småt
Konceptet for seniorboligerne blev langt fra overladt til tilfældighederne: der blev afholdt fokusgruppeinterviews med 30 af de 1.500 personer, der skrev sig på en interesseliste, da idéen om boligerne blev meldt ud, og knap 700 besvarede et spørgeskema. Sidenhen var en idégruppe med til at udvikle idéerne sammen med arkitekten under projekteringen.

”Der var to ben i vores udviklingsarbejde. For det første, hvordan skal boligerne udformes, og for det andet, hvordan skal fællesskabet blive noget særligt? I dag kan jeg sige, at de gode idéer, vi fik, er blevet ført ud i livet. Det er meget tilfredsstillende,” konstaterer Hanne Moe.

Det gælder både de helt konkrete detaljer såsom lyssætning, der gør, at svagtseende kan være selvhjulpne længst muligt, og armaturet i brusenichen, der kan bruges som støttehåndtag. Og det gælder det mere overordnede som fællesarealer rundt omkring, der understøtter det uformelle møde i dagligdagen og organiseringen af beboerforening og aktivitetsgrupper.

Giver tilbage til fællesskabet
”Helt generelt ser vi jo nogle nye familiemønstre med flere enlige, som lever længere og er mere friske i alderdommen. På den ene side peger det i retning af flere fællesskaber og mere deleøkonomi, og på den anden side bliver ensomhed en kæmpe risiko,” siger Hanne Moe og tilføjer:

”Det er det, vi har forsøgt at imødegå med seniorboligerne. Beboerne får et godt, stærkt netværk og en mulighed for at give tilbage til fællesskabet. De vil ikke bare føle tryghed ved, at her kan de få støtte – her kan de også gøre nytte.” 

Annie Bremmelgaard føler sig allerede godt inde i fællesskabet – næsten så meget, at det har været overvældende midt i alt bøvlet med at flytte.

”Vi går ture hver torsdag, hvor jeg har min hund, Tvebak, med. Jeg starter i Emmauskoret i morgen, og jeg har givet mange af mine overskydende ting til Loppeshoppen. I weekenden kommer min familie på besøg, fem mand høj, og en af mine naboer har tilbudt, at de må sove i hendes lejlighed, da hun er i sommerhus. Det kom helt bag på mig,” fortæller hun glad.

Fakta

  • Diakonissestiftelsen har opført 47 seniorboliger, som er taget i brug den 1. februar 2018.

  • Beboerforeningen blev etableret inden indflytningen. For at mindske bureaukratiet er der etableret aktivitetsgrupper med forskellige emner, som det er nemt at gå ind og ud af.

  • Lejerne skal være fyldt 55 år og må ikke have hjemmeboende børn.

  • Der lægges også vægt på:
    • lysten til at indgå i det fællesskab, der er på Diakonissestiftelsen,
    • en bred aldersfordeling,
    • en god balance mellem par og enlige,
    • at cirka 40 procent af boligerne udlejes til Frederiksbergborgere.

  • Diakonissestiftelsen er en by i byen, der favner hele livet – fra vuggestue til hospice. Der er både boliger til studerende, til seniorer, til ældre og til psykisk sårbare. Vi lægger hus til mennesker i udsatte situationer og bygger boliger til nye fællesskaber.

”Beboerne vil ikke bare føle tryghed ved, at her kan de få støtte, her kan de også gøre nytte,” siger projektchef Hanne Moe fra Diakonissestiftelsen.

Læs også: