”Når jeg bliver gammel, så vil jeg sidde på en bænk…” sang Peter A.G. fra Gnags. Et scenarie som mange sikkert kan forstille sig. Men vejen til bænken er vores helt egen og skabt af drømme og håb. Vi har spurgt fire ansatte på Diakonissestiftelsen, hvad de drømmer om at nå i livet.
Samuel Agba, Mikkel Brix Nissen, Dorte Fog og Ida Lykke Hansen. Foto: Kommunikation.
Af Kommunikation // kommunikation@diakonissen.dk
Argentinske drømme
Ida Lykke Hansen er præst på Diakonissestiftelsen. Hun drømmer om den bevægelige kirke og en tur langt syd på.
”Det er mit første job som præst, så jeg suger virkelig til mig og finder min vej lige nu. Men jeg drømmer om at bidrage til et fællesskab med plads og rum til nye idéer – en kirke i bevægelse, som rummer mennesker i al deres forskellighed. Jeg synes, at kirken skal være relevant – ikke et museum. Jeg håber at kunne bidrage til, at folk føler sig velkomne og taget imod såvel i kirken som i de mange andre fællesskaber på Diakonissestiftelsen.
Privat har jeg en drøm om på et tidspunkt at tage tilbage til Argentina, hvor jeg var i 2015 med Danske Sømands- og Udlandskirker. Det var en god tur, hvor jeg mødte mange søde mennesker og oplevede en virkelig flot natur. Helt specifikt vil jeg gerne tilbage og opleve Ildlandet, som er den sydligste spidst af Sydamerika.
Mit motto er: Det gode liv fås i flere varianter. Jeg har ingen faste planer om, hvordan mit liv skal forme sig – hverken fagligt eller privat. Jeg holder øjnene åbne for de muligheder, som byder sig for et godt liv. Vejen kan være lige eller kroget, men jeg tror på, at alle veje byder på noget værdifuldt.”
Jeg drømmer om at bruge mine evner for fællesskabet
Dorte Fog er chef for Ledelsessekretariatet. Hun drømmer om at styrke fællesskaber - både hjemme og på arbejde.
”Jeg er god til at være taknemmelig for det, der er mig givet. Når de svære sider har banket på i livet, ser jeg på, hvad der er at være taknemmelig for. Så når jeg bliver spurgt, hvad jeg drømmer om, så er jeg grundlæggende til stede i nuet og meget rodfæstet i dagligdagen.
I mit privatliv bruger jeg meget energi på at være formand for Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF. Jeg er drevet af at ville give børn og unge et ståsted at møde verden fra. At give dem mulighed for at være i et fællesskab, hvor de kan vokse. Det er også den drøm jeg har for mine egne børn.
Og på den måde hænger mit arbejdsliv og privatliv godt sammen: På Diakonissestiftelsen arbejder vi med at skabe livskvalitet for mennesker i den fase af livet, den enkelte står i. Så min drøm er vel egentlig at bruge mine evner til glæde for fællesskabet.”
400 hænder gør større forskel end to
Mikkel Brix Nissen er underviser på Diakonissestiftelsens SOSU-uddannelse. Han drømmer om at blive genkendt på gaden af sine elever om 20 år.
"Det er lidt uhyggeligt. Men i en alder af 30 år har jeg har faktisk allerede opnået meget af det, jeg har drømt om. Jeg har fået en kæreste, en lejlighed, en uddannelse, et job og har prøvet at bo i udlandet.
Men jeg drømmer også om at kunne gøre en forskel i kraft af mit job. Min tanke er, at jeg med mine to hænder og min sundhedsfaglige uddannelse kan gøre en lille forskel. Men hvis jeg kan undervise 200 par hænder, så kan jeg gøre en større forskel! Jeg elsker at forklare ting og forsøger at gøre min undervisning både inspirerende og mindeværdig. Det betyder meget for mig, og jeg giver mig selv 100 procent, når jeg står foran eleverne.
Jeg tror, at mange har haft en lærer eller underviser, som har betydet noget specielt for dem - været et lys i deres uddannelse. Den lærer vil jeg gerne være! Hvis en elev genkender mig på gaden om 20 år og husker mig for noget godt, så har jeg nået mit mål som underviser."
Et kort besøg kan gøre en stor forskel
Samuel Agba er elev hos Diakonissestiftelsens Hjemmepleje. Han drømmer om at gøre en forskel for ensomme.
”Jeg er meget glad for min uddannelse og har store forventninger til de muligheder, den giver mig. Jeg håber, at jeg kan komme ud og få et godt job, når jeg bliver færdig som SOSU-hjælper til foråret.
Lige nu har jeg en god energi, som jeg gerne vil bruge på at hjælpe mennesker, der har brug for det. Jeg vil specielt gerne gøre en indsats i forhold til den ensomhed, jeg har mødt hos nogle ældre et par gange i forbindelse med min uddannelse. Nogle gange skal der ikke så meget til. Bare et kort besøg hos en, der føler sig alene, kan gøre en stor forskel.
Privat vil jeg gerne give noget tilbage til den fodboldverden, som jeg selv har fået gode oplevelser fra, da jeg spillede som professionel i blandt andet AB og Esbjerg. Jeg kunne godt tænke mig en rolle som talentspejder, hvor jeg kan hjælpe andre ind i sporten.
