At kunne lede frivillige er en anden kompetence end at lede lønnede medarbejdere. Frivillige kommer med deres brændende engagement, så hvordan sætter man rammer for det gode samarbejde? I Frivillig-Fagligt Netværk på Diakonissestiftelsen får ansatte, der koordinerer og leder de frivilliges indsats, løftet deres kompetencer – og bliver nærmest lykkelige.
Uddannelsesvejleder Signe Trap-Jensen (t.v.) er i netværk med udviklings- og kommunikationskonsulent Maja Topsøe-Jensen (t.h.), hvor frivillighedskonsulent Ida Maria Vestergaard Petersen (i midten) opkvalificerer og sparrer om ledelse af frivillige. Foto: Mette Frid Darré.
Af Karen Grønkjær Kjeldsen // kakj@diakonissen.dk
”Vi er på Diakonissestiftelsen overbevist om, at det er en faglighed at lede frivillige. Og oftest sidder man som frivillig-koordinator som den eneste i sin enhed. Derfor har vi etableret Frivillig-Fagligt Netværk, som både løfter koordinatorernes kompetencer og giver rum til sparring,” fortæller frivillighedskonsulent Ida Maria Vestergaard Petersen fra Diakonissestiftelsen.
Netværket har 12 medlemmer fra forskellige områder af Diakonissestiftelsen, og medlemmerne er begejstrede:
”Jeg går altid nærmest lykkelig fra møderne. Det er fantastisk at få vendt opgaver, som man brænder for, men som der ikke er så megen mulighed for at ideudvikle til daglig,” siger udviklings- og kommunikationskonsulent Maja Topsøe-Jensen fra Plejehjemmet Salem.
Uddannelsesvejleder Signe Trap-Jensen fra Social- og Sundhedsuddannelserne supplerer: ”Jeg føler, at jeg er blevet mere professionel i min håndtering af de frivillige, og jeg er blevet mere bevidst om den faglighed, jeg har og bruger for eksempel til at tiltrække og fastholde frivillige og sikre, at de følger vores værdier. Det sker ikke af sig selv.”
Rammer skal være tydelige
Netværket mødes til fem planlagte møder i løbet af et år, hvor Ida Maria Vestergaard Petersen holder et fagligt oplæg, hvorefter deltagerne diskuterer deres erfaringer.
”Typisk har frivillig-koordinatorerne også andre ’kasketter’ på i dagligdagen, og ledelse er ikke altid deres primære faglighed. Så vi taler en del om, hvordan man afstemmer forventninger med sin leder og kolleger, for det kræver tid og ressourcer at lede de frivillige,” siger Ida Maria Vestergaard Petersen.
”At sige ja tak til frivillige kan være at sige ja tak til uforudsigelighed,” konstaterer Maja Topsøe-Jensen og fortsætter: ”Det er vigtigt at få talt med sin leder og kolleger om, hvad vi kan forvente af frivillige. De skal være motiverede for at komme, og der skal også være frihed til at gøre tingene, som de har lyst til – inden for de givne rammer.”
Og netop rammerne er det vigtigt at gøre tydelige, understreger hun:
”Der må ikke opstå tvivl mellem ansatte og frivillige om, hvem der gør hvad. Da vi efter corona-tiden startede vores gudstjenester op igen, var det under en helt ny form, og vores frivillige hjælper skulle agere anderledes end før. Jeg havde sat god tid af til at tale situationen igennem. For rammerne var anderledes, end hun kendte til, men nærværet det samme.”
Ida Maria Vestergård-Petersen (t.v.) rådgiver Maja Topsøe-Jensen om arbejdet med frivillige. Foto: Mette Frid Darré.
Vigtige relationer
På Social- og Sundhedsuddannelserne er i øjeblikket tilknyttet 11 frivillige mentorer, som hjælper eleverne enten med at træne dansk eller støtter dem i en svær hverdag. For Signe Trap-Jensen fylder relationsarbejdet rigtig meget:
”Det er vigtigt for mig at opbygge gode relationer til vores frivillige, så jeg har en fornemmelse af, hvilke elever de vil passe godt sammen med, og så de er trygge ved at komme til mig, hvis noget ikke fungerer. Det kan for eksempel være, at en elev har en diagnose, og det bliver for voldsomt for den frivillige,” siger hun.
”Jeg synes, det er svært, når vi har elever på venteliste, men ikke mentorer nok. Derfor får jeg også sparring i netværket om, hvordan vi kan rekruttere. Jeg har også haft et par svære samtaler om, når mentor-relationen bliver for privat, så eleven snarere bliver en besøgsven for den frivillige. Det sker heldigvis meget sjældent.”
Signe Trap-Jensen (t.v.) er glad for at få input til svære samtaler. Foto: Mette Frid Darré.
De to koordinatorer er enige om, at sparringen i netværket er med til at holde gejsten oppe.
”Arbejdet med frivillige konkurrerer ofte med andre opgaver, som er mere tydelige eller skarpt definerede i hverdagen. Jeg har fået fokus på det arbejde, der faktisk ligger i koordinator-rollen,” siger Signe Trapp-Jensen, og Maja Topsøe-Jensen tilføjer:
”Vi har i netværket talt om at udvikle en model for, hvordan vi kan klæde nye ledere på til at forstå, hvordan vi tænker frivilligheden på Diakonissestiftelsen: at de frivillige ikke bare er gratis arbejdskraft, men tilfører noget andet værdifuldt.”
Fakta:
|
Tema: Frivillighed giver mening |