Af Karen Grønkjær Kjeldsen // kakj@diakonissen.dk
”Jeg følte mig hjemme”, ”jeg følte mig som en del af det hele”, ”jeg kunne være mig selv”, ”jeg trives godt med nærheden”, og ”jeg har hele tiden villet tilbage”. Sådan siger fire tidligere elever og studerende fra Diakonissestiftelsens uddannelser, der efterfølgende er blevet ansat henholdsvis på plejehjemmet Søster Sophies Minde, i Kommunikationsafdelingen, på SOSU-uddannelserne og på Hospice.
De har alle oplevet, at der er noget særligt ved Diakonissestiftelsen, som de ikke ville give slip på.
Karoline Wagner er uddannet SOSU-assistent i november 2019 og ansat på Søster Sophies Minde. Foto: Karen Grønkjær.
”Der er en gensidig respekt. Jeg oplevede at blive spurgt til råds, selv da jeg var elev. Så mine input også havde værdi,” fortæller SOSU-assistent Karoline Wagner, der blev ansat på Søster Sophies Minde, så snart hun var færdiguddannet i november 2019.
Mette Frid Darré er kommunikationskonsulent på Diakonissestiftelsen og har også haft en glidende overgang fra studerende på professionsbacheloruddannelsen i kristendom, kultur og kommunikation (3K) til ansat. Først i praktik, så som studentermedhjælper, og siden januar 2019 som fastansat.
”Jeg er jo nærmest vokset op her og har fået lov at vokse med opgaverne. Jeg føler, at jeg kender hele huset. Det betyder, at det ikke har været helt så overvældende, som det ellers kunne være at starte ud som nyuddannet,” fortæller hun.
Mette Frid Darré er uddannet fra 3K-uddannelsen i juni 2018 og er ansat i kommunikationsafdelingen. Foto: Karen Grønkjær.
Flasket op med værdier
På Diakonissestiftelsens Hospice er sygeplejerske Elisabeth Vind Knudsen netop vendt tilbage efter halvandet år i hjemmesygeplejen i Frederiksberg Kommune og et halvt år i Norge.
”Jeg var i min sidste praktik på hospice og skrev også bachelorprojekt om palliativ pleje, så jeg har hele tiden gerne villet tilbage. Jeg føler, at jeg er flasket op med Diakonissestiftelsens værdier på sygeplejerskeuddannelsen, og jeg savnede at have tid til ordentlig sygepleje og til rigtigt at se den enkelte patient,” fortæller hun.
Hendes medstuderende, Trym Reitan Bu, startede som studentervejleder under uddannelsen, og prøvede også kræfter med at undervise sine yngre medstuderende i medicinhåndtering. Da han blev færdiguddannet i januar 2020 blev han tilbudt et vikariat som underviser på SOSU-uddannelserne.
”Det har været en spændende udfordring, og jeg nyder at lære fra mig. Jeg har helt sikkert fået en større respekt for undervisningsfaget,” siger han med et grin.
Trym Reitan Bu er uddannet sygeplejerske i januar 2020 ansat i et vikariat som underviser på SOSU-uddannelserne. Privatfoto.
Tid til det enkelte menneske
”Jeg har stort set ikke prøvet andet end Diakonissestiftelsen, men jeg trives rigtig godt med størrelsen på skolen, med nærheden og med samarbejdet. Der er kort mellem mennesker og åbne døre, og værdierne er noget, man går op i og italesætter,” konstaterer Trym Reitan Bu.
Værdigrundlaget og det at være en del af noget større på tværs af organisationen, oplever de alle som noget særligt:
”Jeg oplever Diakonissestiftelsens Hospice som et meget åbent hus, hvor døden ikke bliver gemt væk. Der er en høj faglighed og mulighed for at udøve sygepleje på patientens præmisser. Vi ser både på den fysiske og den åndelige omsorg,” siger Elisabeth Vind Knudsen.
Elisabeth Vind Knudsen er uddannet sygeplejerske i juni 2018 og er ansat på Diakonissestiftelsens Hospice. Foto: Karen Grønkjær.
Karoline Wagner på Søster Sophies Minde samtykker:
”Det giver ret meget, at vi kan samarbejde med andre dele af Diakonissestiftelsen: Vi får tilført ekstra liv fra børnehusene og ekstra læring fra hospice. Og det giver en god tryghed, at vi altid har præsten lige ved hånden.”
Mette Frid Darré går så langt som at kalde Diakonissestiftelsen for ”en stor familie”.
”Man hilser på alle – om det er rengøringsassistenten i kælderen eller beboeren på plejehjemmet. Jeg har også fået lyst til at være frivillig på Søster Sophies Minde, og det siger jo lidt om, at det er et rart sted, når man har lyst til at være her også uden for arbejdstiden. Jeg synes, det er kendetegnende for Diakonissestiftelsen, at jeg bliver set og accepteret som den jeg er.”
Fakta:
|
Læs mere om uddannelser på Diakonissestiftelsen |