Fra loppefrø til blomstrende fællesskab

29. marts 2019

Genbrugsvarer er moderne. I Danmark er flere genbrugsbutikker på samme gade ikke et sjældent syn. Men der var engang, da der kun var to kirkelige genbrugsbutikker i Danmark. Den ene var Diakonissestiftelsens Loppeshoppen, som er blomstret op og har overlevet i 40 år på trods af modgang.

Forstander Hans Jørgen Torkelund (t.h.) var en af stifterne bag 'det permanente loppemarked'. Her holder han tale ved åbningen af Loppeshoppen. Pastor Harald Steffensen ses yderst til venstre. Arkivfoto.

”Det kom virkelig bag på mine forældre, at Loppeshoppen blev så stor en succes,” erindrer Lone Steffensen, datter af Loppeshoppens medstifter, Harald Steffensen. ”Men det rygtedes i byen, at butikken havde ordentlige, gode varer, og hvor man før havde skammet sig over at købe genbrug, blev det pludselig almindeligt at købe en vare til 2 kroner,” fortæller hun.

På hjørnet af Peter Bangs Vej og Sdr. Fasanvej titter et sælsomt, lille træhus med majestætiske hvide søjler frem. Byhuset med snart 120 år i træværket har oplevet ilende mødre med ganespalte-børn, søstre i rejsedragter på vej til hospitaler, og sygeplejersker med paroleskilte i demonstrationer mod nedlæggelsen af Diakonissestiftelsen som hospital.

En særlig tid står som skelsættende for huset: Det var i midten af 1970’erne. Her boede ’Schüleins Efterfølger’ på den trange plads. Det var en kristen boghandel med talrige bogreoler, der dækkede væggene på alle leder og kanter. I 1974 drejede forpagteren nøglen om. De teologiske diskussioner over læderindbundne bøger blev hurtigt afløst af duften af nybrygget kaffe, snak om møbler i teaktræ, skønlitteratur og pelskvaliteter. Det var startskuddet på eventyret om Loppeshoppen.

 

Loppeshoppen i 1970'erne, da Diakonissestiftelsen og Folkekirkens Nødhjælp sammen drev Loppeshoppen. Arkivfoto.

Brugt undertøj i udstillingsvinduet
Ophavsmændene og kvinderne til idéen om et ”permanent loppemarked” var Diakonissestiftelsens forstanderpar Torkelund og præstefamilien Steffensen. Efter boghandlen lukkede, henvendte adskillige erhvervsdrivende sig med ønsket at drive blomsterbutik, kaffebar og danserestaurant i det lille træhus. Men forstander Torkelund og hustruen Elisabeth havde helt andre planer:

”Hun havde lagt mærke til, at på vort store plejehjem, Zarepta, var der sat mange gamle ting til side i kælderen og på loftet: møbler, lamper, hvad ved jeg. Og hun havde blik for, at gamle ting nu var moderne; der var penge i dem,” skriver Torkelund i sin bog fra 2012.

Kort tid efter henvendte Folkekirkens Nødhjælp sig. De havde netop åbnet den første genbrugsbutik i Aarhus efter engelsk forbillede. De var interesserede i et samarbejde med Diakonissestiftelsen. Diakonissestiftelsen sagde ja. Men på betingelse af, at overskuddet skulle deles i to lige store bunker.

Idéen om at åbne Loppeshoppen i den gamle boghandel, nød ikke genklang blandt alle søstre i Diakonissestiftelsens Søsterfællesskab. Skulle den kristne litteratur, der før havde været Diakonissestiftelsens ansigt udadtil, erstattes af natpotter og brugt undertøj?

 ”Da søstrene så, at varerne var pæne og vinduerne blev pyntet med blomster, og det pludseligt blev moderne at købe genbrug, begyndte de at støtte op. Flere af søstrene var endda med til at prissætte varer og passe butikken,” husker Lone Steffensen.

”Min mor, Charlotte Steffensen, var frivillig i Loppeshoppen frem til hun var 91 år,” fortæller Lone Steffensen, der står i Loppeshoppens kælderbutik.

En dundrende succes
Der gik knap syv uger, fra Loppeshoppen søgte efter frivillige, til den nye genbrugsbutik stod klar. Lone Steffensens far kørte sammen med den frivillige møbelsnedker hr. Wollesen i en lille Renault 4CV rundt i kvarteret og hentede varer. Træmøbler blev slebet og lakeret i Loppeshoppens baglokale og præst Harald Steffensen, der var en belæst herre, indrettede et boghjørne med litteratur.

”Den 20. maj 1975 om eftermiddagen samledes cirka 50 medarbejdere i butikslokalet. Alt var pænt, rent, sirligt ordnet. Hylder og tøjstativer bugnede af varer. Der vankede sherry og kransekage,” skriver Torkelund i 2012.

Denne dag blev al skepsis, modvilje og frygt for natpotter og gammelt undertøj sat til vægs. På åbningsdagen solgte Loppeshoppen for 7.315,20 kr. Og i ugerne efter tjente butikken nok til at dække det dobbelte af de beregnede udgifter til husleje, varme, lys og telefon for det første år. 

Charlotte og Harald Steffensen i stuen i præsteboligen på Diakonissestiftelsen. Efter deres pension var de begge stadig engagerede i Loppeshoppen. Privatfoto.

Kaffe og bæredygtighed går hånd i hånd
Den store indtjening sikrede Loppeshoppens berettigelse, men samtidig spirrede det sociale fællesskab i hjørnebutikken. Det sociale fællesskab. Dét glædede især præst Harald Steffensen:

”Mere en én gang fortalte han mig, at Loppeshoppen ikke handlede om penge alene; den var i sig selv et diakonalt arbejde, både for medarbejdere og for mange kunder. Medarbejderne var jo som oftest pensionister; de havde nu en opgave, som de glædede sig til, og som var overkommelig, og det var godt for dem at mærke, at der var brug for dem,” fortæller Torkelund i sin bog og fortsætter:

”Og der var kunder, som måske kom for varernes skyld, men lige så meget for at få sig en snak, der undertiden kunne dreje sig om alvorlige, vigtige spørgsmål.”

Lone Steffensen er enig i den betragtning: ”Der kom mennesker i Loppeshoppen, som ikke kunne arbejde. De fik en kop kaffe og en snak. Når de begyndte at komme dagligt, fik de at vide, at de lige så godt kunne hjælpe til med at rydde op i butikken. Derefter kom de hver dag og blev langsomt en del af de frivillige medarbejdere.”

Fyrre, fed og færdig?
Det lille træhus står der endnu, præcis samme sted som i 1975. Og som det sker for alle, så kommer man ud for forandringer med alderen. Butikken fik i 1990 ’et barn’ i form af kælderbutikken, som i dag står for salg af bøger, møbler, køkkenvarer og herretøj.

Diverse ansigtsløft i form af renoveringer har træhuset også haft brug for gennem årene. Den helt store omvæltning skete i 2014, da butikken i enighed med Folkekirkens Nødhjælp besluttede, at det var på tide at stå på egne ben efter 38 års samliv.

På trods af renoveringer og forandringer i organisationen er der ikke ændret på, at den søde duft af kaffe stadig ligger som en dyne over butikken, og det diakonale arbejde lever videre i Harald Steffensens ånd. Loppeshoppen tager stadig hånd om mennesker, der dagligt bydes inden for i fællesskabet til hygge, en snak og selvfølgelig en varm kop kaffe.

Loppeshoppen med nyt due-logo i 2016. Foto: Søren Svendsen.

Fakta

  • Loppeshoppens hjørnebutik havde første åbningsdag den 21. maj 1975. Den var den anden genbrugsbutik i Danmark.

  • Filosofien med Loppeshoppen er, at det er meget mere end blot genbrug. Butikkerne er rum, hvor mennesker kan mødes. Hvor de kan udfolde sig kreativt, være noget for andre og drikke en kop kaffe. Kort sagt, rum med nærvær og plads til den enkelte.

  • Det lille træhus ejes af Diakonissestiftelsen. A. Schülein blev i 1. juli 1900 forretningsfører for Diakonissestiftelsens Depot og Forlag i det lille hus. Her solgte han b.la. salmebøger og bibler.

  • Loppeshoppens kælderafdeling har siden 1990 ligget under plejehjemmet Søster Sophies Minde. Salen blev tidligere brugt til foredrag og bibeltimer.

  • Hans Jørgen Torkelund var forstander på Diakonissestiftelsen fra 1973-1997.

  • Præst Harald Steffensen var præst i Emmauskirken fra 1966-1979.

  • Citaterne i artiklen er fra Hans Jørgen Torkelunds bog ’Sunde rødder, nye skud’, der blev udgivet efter hans død i 2012.

  • Loppeshoppen har i dag ca. 95 frivillige, der driver butikkerne på hjørnet og i kælderen.

  • Diakonissestiftelsen er en non-profit virksomhed med over 155 års erfaring i at uddanne og drage omsorg for mennesker.

Læs mere

Præst Harald Steffensen i et tænktsomt øjeblik i præsteboligen. Privatfoto.

Lone Steffensen er uddannet sygehjælper fra Diakonissestiftelsen. I år blev hun frivillig i Bjørnens Kor, der holder til i Emmauskirken.