Af Karen Grønkjær Kjeldsen // kakj@diakonissen.dk
Det grønne filttæppe snor sig gennem Fælledparken flankeret af hvide festtelte. Der myldrer af mennesker i kondisko og kulørte t-shirt med mere eller mindre opfindsomme slogans på ryggen. I det store hele ligner DHL-stafetten sig selv, som den har gjort år efter år kun afbrudt af coronaen i 2020, selvom der er mærkbart færre mennesker til stede.
I Diakonissestiftelsens telt er der ca. halvt så mange deltagere som til forrige DHL i 2019. 22 hold á fem personer har meldt sig til at enten løbe eller gå de fem kilometer i september-aftenen. Men selvom fremmødet er mindre, er glæden over at være samlet igen helt i top. Der bliver snakket, grinet og heppet.
Klinisk sygeplejespecialist Jesper Grud Rasmussen (t.h.) fra Diakonissestiftelsens Hospice har klaret sin omgang, mens teamleder for Økonomi, Kenneth Marmetschke gør sig klar. Foto: Mette Frid Darré.
UddannelsesCenter Diakonissestiftelsen er blevet hjemme i år, og de studerende er savnet for deres gode bidrag til stemningen. Til gengæld er flere frivillige mødt op og trukket i de blå t-shirts med due-logo, ligesom de plejer.
Inger Kæregaard, Randi Boholdt og Desirée Blach er frivillige på Diakonissestiftelsens Hospice og skal ud at gå 5 km. Foto: Mette Frid Darré.
En af de helt trofaste er Tommy Hansen, som i mere end 10 år har været frivillig på Diakonissestiftelsens Hospice. Han løb dagen før med sin arbejdsplads, Herlev Hospital, men benene kan altid tage en runde mere for Diakonissestiftelsen.
Tommy Hansen (t.h.) løber som frivillig for Diakonissestiftelsen. Her er han lige i hælene på adm. direktør Anders Mørk Hansen. Foto: Mette Frid Darré.
”Jeg elsker at være her sammen med Diakonissestiftelsen, fordi vi i den grad dyrker fællesskabet. Her bliver maden først serveret kl. 20, når de fleste er nået i mål. Det er så ærgerligt at komme som den sidste på holdet, og så har alle andre bare spist,” konstaterer Tommy Hansen og fortsætter:
”Vi hepper også på alle. ’Se, der kommer en due’, bliver der råbt, og så hujer vi sammen, også hvis man ikke lige kender personen. Det er en dejlig anledning til at møde folk fra resten af Diakonissestiftelsen. Normalt ser jeg jo mest medarbejderne på hospice.”
Social- og Sundhedshjælper Jannik Bernsen (t.v.) er synligt begejstret for støtten fra sine kolleger fra Diakonissestiftelsens Hjemmepleje og resten af Diakonissestiftelsen. Foto: Mette Frid Darré.
Tommy Hansen føler sig ikke kun som frivillig på hospice, men som en del af hele Diakonissestiftelsen, fortæller han:
”Jeg er vild med huset og dets historie og er kommet der i mange år, også som vikar på røntgenklinikken i tidernes morgen. Jeg føler mig som en del af Diakonissestiftelsens DNA, og jeg er vild med at møde forstanderinden, søster Merete Pelle Poulsen, når jeg kommer i mål. Der står hun troligt og tager imod år efter år. Hun personificerer om nogen Diakonissestiftelsen.”
Kok Michel Gawron og konference- og køkkenchef Frank Attermann sørger for god mad til de glade deltagere. Foto: Karen Grønkjær Kjeldsen.
Fakta:
|
Tema: Frivillighed giver mening |