Tekst og fotos: Mette Frid Darré // mfda@diakonissen.dk
”Jeg kan virkelig få meget glæde ved at se et nyt blad vokse frem. Det er noget af det mest inspirerende at se, for det betyder, at jeg har skabt de bedste vilkår for planten,” fortæller Signe Darré med en kop varm kaffe i hånden på en vakkelvorn klapstol.
”Ja, planten symboliserer liv,” indskyder frivilligkollega Martin Ahrnkiel og fortsætter, ”den viser, hvad den har brug for, og jeg bliver tvunget til at forstå det. Når den trives og belønner os med blomster, ved jeg, at vi gør noget rigtigt.”
Planteentusiasterne Signe Darré og Martin Ahrnkiel er frivillige i det mindste fællesskab på Diakonissestiftelsen. De får flere gange om ugen jord under neglene i et nedlagt industrikøkken i kælderen under de historiske bygninger. Her planter de spæde stiklinger, gøder jorden og giver planterne de bedste betingelser for at gro, inden de bliver solgt i Loppeshoppen.
Kaffe og jord under de lakerede negle er to vigtige ingredienser i Signe Darrés frivilligjob.
Hænger sammen som ærtehalm
Signe Darré og Martin Ahrnkiel kendte ikke hinanden, før deres veje krydsedes på Diakonissestiftelsen.
”Det har været et perfekt frivilligmatch mellem mig og Martin, selvom vi er meget forskellige. Vi kommer rigtig godt ud af det med hinanden og hygger os med at dyrke planter. Vi går til værkstedet på meget forskellige måder, men på trods af det, har det alligevel skabt en samhørighed mellem os. Jeg er glad, når jeg har været i værkstedet, og det er noget, jeg prioriterer i min dagligdag,” fortæller Signe Darré, der uden for Diakonissestiftelsens røde mure er specialeskrivende på RUC.
”Det er rigtig rart have en at tale med om planter, for det er ikke alle, der synes, at planter er det vigtigste i verden” siger hun grinende til Martin Ahrnkiel.
”Jeg tænker tit på, hvem der køber planten i Loppeshoppen. Hvis jeg f.eks. sætter en plante i en lidt barnlig beholder, så forestiller jeg mig, at det måske er en lille dreng, der køber den og skal lære at passe sin første plante,” fortæller Marthin Ahrnkiel.
Det lille fællesskab på den store stiftelse
For Martin Ahrnkiel er planteværkstedet nok småt, men samarbejdet på tværs af Diakonissestiftelsen betyder også noget for fællesskabet.
”Selvom Signe og jeg går hernede i vores egen verden, har vi jo også et stort samarbejde med Loppeshoppen, Trine Høst og mennesker, der kender Diakonissestiftelsen og vores værksted. Det kan være, at en frivillig i Loppeshoppen skriver en sms om, at hun har taget stiklinger med, eller at Steen fra Værkstedsloppen har nogle gamle juletrommer fra sit barndomshjem, som han vil forære os til at give planterne ekstra liv og pynt. Jeg er tit i Loppeshoppen og får en sludder for en sladder, og folk er så støttende og hjælpsomme.“
Og fællesskabet om planter går lige fra frivillige til ansatte på Diakonissestiftelsen:
”Jeg fandt på et tidspunkt en plante, som en dame, der bor bag Diakonissestiftelsen, ikke ville have mere,” fortæller Martin og peger på en ranglet plante, der ligner en bønnestage med kålblade. ”Så slæbte jeg den herover, hvor den får lidt kærlighed af os.”
”Jeg kan godt lide at sætte små figurer i planterne. Jeg håber, at det giver et smil på læben hos kunderne. Her er der en dame, der er ved at klatre op ad stænglen,” fortæller Martin Ahrnkiel
Et frø blev sået på hospice
Ideen til planteværkstedet kom til Martin Ahrnkiel, da han var i praktik på Diakonissestiftelsens Hospice i forbindelse med sin uddannelse til sygeplejerske.
”På hospice var der altid friske blomster i vaser, og mange af patienterne talte om blomsterne ude i atriumgården. Der fik jeg den idé, at man kunne skabe en terapi- eller sansehave, hvor man kunne køre senge ud og dufte, lytte og se på kunst. En sen aften skrev jeg en e-mail bredt ud i Diakonissestiftelsen om min idé. Et par måneder senere kontaktede leder af genbrug Trine Høst mig. Vi gik en tur i haven, og langsomt videreudviklede vi idéerne til planteværkstedet. Det har nu taget form, og Signe er kommet med, hvilket jeg er meget taknemmelig for.”
De første måneder holdt værkstedet til i Diakonissestiftelsens gamle kapel. Da kulden og vinterlyset ikke var optimalt for planterne, flyttede værkstedet i maj måned til kælderen, der med sit industrielle look står i opposition til planterne, der soler sig i vindueskarmen.
Der er mange typer af stiklinger i Planteværkstedet, der venter på at blive sat i jorden.
Bæredygtige hele vejen rundt
Bæredygtighed er det store omdrejningspunkt for det lille plantefællesskab, og her får de også hjælp af Loppeshoppens frivillige, der lægger varer til side i sorteringen:
”Vi køber intet nyt til vores værksted, ” fortæller Signe Darré. ”Vi har en kasse i kælderbutikken, hvor de frivillige lægger ting i, som de synes passer ind i vores koncept, ” supplerer Martin og fortsætter, ”det kan være krukker, glasfigurer, urtepotteskjulere med skår eller noget, der er falmet. Det kan vi sagtens bruge i værkstedet. Det er vigtigt for os, at varerne fra Loppeshoppen får et liv mere, og det må gerne være lidt anderledes og skæve ting.”
Signe Darré og Martin Ahrnkiel glæder sig til at se planteværkstedet vokser op omkring dem og håber, at de kan vække folks planteglæde.
”Vi glæder os til at dyrke flere planter, at se dem gro og sælge dem til fordel for Diakonissestiftelsens arbejde. Det er rart at vide, at planterne kommer til et nyt hjem og får et nyt liv. Vi forsøger at lave en grøn bølge,” siger de samstemmende.
Fakta
|
Månedens tema: En del af fællesskabet |
Læs mere om Loppeshoppens kreative værksteder: |