Seniorboligerne på Diakonissestiftelsen er blevet rammen om givende fællesskaber og er blevet et mål for flere studieture, hvor andre vil lære opskriften. Rammerne skal være i orden, og fællesskabet skal være tilbud, ikke tvang, lyder det fra to beboere efter godt tre år med seniorboliger på Dronningensvej.
Jeanette Bjerre (4. fra venstre) og Jørgen Larsen (3. fra højre) viser BL – Danmarks Almene Boliger rundt blandt Diakonissestiftelsens seniorboliger og fortæller om deres erfaringer med fællesskabet. Foto: Thomas Wittrup
Af Thomas Wittrup // thwi@diakonissen.dk
Senest var det en gruppe fra ’BL – Danmarks Almene Boliger’, der kom for at nærstudere seniorfællesskabet på Diakonissestiftelsen. De er langt fra de eneste, og beboerne fortæller glade og gerne om, hvad der binder dem sammen.
Både Jeanette Bjerre og Jørgen Larsen havde store forventninger til et seniorliv på Frederiksberg, da de for henholdsvis to og tre år siden flyttede ind i Diakonissestiftelsens nybyggede seniorboliger – forventninger, som begge føler, er blevet indfriet.
”Indfriet til fulde! Det har været så spændende at lære mine naboer at kende. Det har virkelig overrasket mig, hvor meget vores fællesskab betyder for min kone og mig. Der er altid nogen at være sammen med – nogen som kan hjælpe, hvis man har brug for det. Det er en stærkere følelse, end jeg havde forventet,” fortæller Jørgen Larsen, som har boet i seniorboligerne siden starten af 2018, da husene stod færdige.
Jørgen Larsen oplever en stærk følelse af fællesskab i Diakonissestiftelsens seniorboliger. Foto: Thomas Wittrup
Jeanette Bjerre deler Jørgen Larsens glæde ved stedet, hvor hun har boet i et par år:
”Jeg er rigtig godt tilfreds med rammerne om fællesskabet og de muligheder, jeg har for at være en del af noget større. For mig handler det om at finde en balance. Jeg deltager ikke i alt, hvad der foregår, men vælger til og fra. Man skal have overskuddet, når man involverer sig i noget, og der skal være tid og overskud til at pleje sit gamle netværk, hvor man har sin historik og sine livsvidner,” siger hun.
Det er ikke fremmed for Jeanette Bjerre at bo i fællesskab. Hun har tidligere boet 17 år i bofællesskabet Tinggården i Køge og taler afklaret om de forskellige aspekter ved at bo tæt sammen med andre.
”Én ting er de planlagte arrangementer. Det er én slags fællesskab. Et andet, som man ikke skal undervurdere, er de spontane kontakter fx ved postkassen eller på bænken i haven. Den type fællesskab er med til at give ro og tryghed. Vi holder øje med hinanden og drager omsorg for hinanden, hvis det i perioder er nødvendigt. Udviser medmenneskelighed. Men vi skal ikke blive hinandens hjemmepleje. Igen handler det om en balance,” siger hun.
Jeanette Bjerre finder balance i både de planlagte og de spontane fællesskaber. Foto: Thomas Wittrup
Corona-test af fællesskabet
Det seneste år har corona-pandemien testet fællesskabet i en tid, hvor isolation og mangel på sociale arrangementer har været hverdagen for mange. Men seniorfællesskabet har ifølge Jørgen Larsen også bestået denne prøvelse.
”Coronaen lagde som udgangspunkt alting dødt. Men vi har i hele perioden insisteret på at holde fast i hinanden og vores fællesskab. Vi har undværet ting som fællesspisning og store forsamlinger, men har formået at omstille os til mindre grupper og udendørs aktiviteter. På den måde har vi lykkedes med at fastholde en form for normalitet i en svær tid. Jeg har følt en stor tryghed i at vide, at fællesskabet stadig er lige rundt om hjørnet, hvis der skulle blive brug for det,” siger han.
En weekend i slutningen af maj var der kunstudstilling i seniorboligernes fællesrum. De mange værker er alle produceret af seniorenes kreative fællesskaber i løbet af corona-tiden og bliver her vist frem for et større publikum for første gang. Foto: Jørgen Larsen.
Frihed under faste rammer
Begge beboere fremhæver mulighederne og rammerne som afgørende for fællesskabernes succes – det at, man som beboer kan træffe valg om at gøre dette eller hint inden for nogle givne vilkår.
”Jeg har en stor flok børnebørn, som betyder meget for mig. Dem skal der være plads til i mit liv. Så jeg har brug for, at fællesskabet med de øvrige beboere er noget, jeg kan justere, så det passer ind i mit liv. Der er ikke nogen forventning om, at jeg skal deltage i et bestemt antal arrangementer. Jeg har friheden til at være selektiv,” fortæller Jeanette Bjerre.
Friheden er blandt andet givet af en beboerforening, som er med til at skabe ro om de ydre rammer for fællesskabet.
”Vi oprettede i slutningen af vores første år en forening med en valgt bestyrelse. Det viste sig at være en god beslutning, der var med til at fjerne en usikkerhed, som indledningsvis prægede fællesskabet. Det giver noget luft til fællesskabet, at formaliteterne er på plads,” afslutter Jørgen Larsen.
Fakta
|
Tema: En del af fællesskabet |
Mere om seniorboligerne på Diakonissestiftelsen |