En forsker i maven

18. november 2021

Sideløbende med deres uddannelse til sygeplejerske deltager tre studerende i et frivilligt projekt om sundhedsvæsenets behandling af mænd. Det nærer både drømmen om et arbejdsliv med forskning og håbet om at gøre en forskel for patienter på et overordnet niveau.

Billedet viser tre unge kvinder og en mand stående i en lang gang.

Mirna Saad Bunni, Johanne Sangild, Kristina Refstrup Sørensen og Kim Jørgensen. Foto: Thomas Wittrup.

Af Thomas Wittrup // thwi@diakonissen.dk

De har alle tre ambitioner ud over den traditionelle opfattelse af sygeplejefaget. Mirna Saad Bunni, Johanne Sangild og Kristina Refstrup Sørensen er studerende på syvende semester på Diakonissestiftelsens sygeplejerskeuddannelse. De vil gerne forske og skabe forandringer til gavn for flere end blot den enkelte patient. Derfor bruger de adskillige timer om ugen på et forskningsprojekt om mænd som patienter – ud over deres ordinære undervisning vel at mærke.

”Vi har som uddannelsesinstitution en umiddelbar interesse i at inddrage de studerende på alle mulige måder. Forskning er et område, hvor de studerende har mulighed for at skærpe deres profil i forhold til ambitioner om videreuddannelse eller en karriere som forskningssygeplejerske. Dette projekt er såkaldt kvalitativt scoping review, hvor vi forsøger at orientere os i eksisterende litteratur og evidens om et bestemt emne og forhåbentlig kan præsentere vores konklusioner i vores egen videnskabelige artikel,” forklarer vejleder på projektet, lektor Kim Jørgensen.

Mirna Saad Bunni, Johanne Sangild og Kristina Refstrup Sørensen svarede alle på Kim Jørgensens annoncering efter frivillige til projektet og er glade for at være en del af projektet. Adspurgt om hvorvidt projektet har givet dem mod på mere forskning i fremtiden, nikker alle tre ivrigt:

”Det har åbnet en helt ny verden i sygeplejen for mig,” siger Mirna Saad Bunni, som bliver suppleret af Johanne Sangild: ”Det er svært, men vildt spændende. Jeg savner nogle gange at gå rigtigt i dybden med emner i den almindelige undervisning. Det kan vi i projektet – det, synes jeg, er rart.”

Kristina Refstrup Sørensen byder ind med et eksempel på, hvor ’dybt’ man kommer i forbindelse med et scoping review:

”Jeg har haft lavet en litteratursøgning på vores emneord, som i første omgang gav et resultat på 37.000 videnskabelige artikler. Det fik jeg filtreret ned til 126 artikler, som kunne være relevante i vores projekt. Dem kan vi så begynde at læse op på.”

Overlades mænd til sig selv?

Overordnet handler forskningsprojektet om, hvordan sygeplejersker møder mænd i sygeplejen. Der bliver arbejdet ud fra en undren om, hvorvidt mænd overlades mere til sig selv og ikke får samme grad af sygepleje som kvinder. Et konkret emne, som de tre studerende ser gode muligheder for at omsætte fra teori til praksis, når de om kort tid er færdiguddannede sygeplejersker, der skal ud til patienterne:

”Jeg håber, at den specialviden, vi kortlægger, kan give brugbare erfaringer, som vi kan dele med fremtidige kolleger,” siger Kristina Refstrup Sørensen.

”Ja, f.eks. er det ikke sikkert, at mænd og kvinder forstår instrukser og ting som eksempelvis behandlingsplaner på samme måde. Det er vigtigt at vide i forhold til en god kommunikation med patienten,” uddyber Mirna Saad Bunni.

”En forståelse af kønsforskelle kan også være nyttig i forbindelse med den kliniske ledelse af personalet i en hospitalsenhed. Nogle gange kan det være en god ide at sende en mandlig kollega ind til en bestemt patient, hvis det kan gøre samarbejdet med patienten lettere,” tilføjer Johanne Sangild.

Forskning er en vigtig kompetence

Allerede på sygeplejerskeuddannelsens fjerde semester har de tre spirende forskere stiftet bekendtskab med forskningen i kurset Journal Club, hvor de lærte at søge og læse forskningsartikler.

”Vores forskningsprojekt går skridtet videre og giver de studerende en mulighed for selv at prøve kræfter med forskning som forfattere på deres egen artikel. Det giver dem gode kompetencer i forhold til specialeskrivning på en eventuel videreuddannelse og som værktøj i en mere akademisk karriere,” siger Kim Jørgensen.

Deltagelse i forskningsprojektet kommer også de tre studerende til gode i forbindelse med deres afsluttende bachelorprojekt, hvor de også alle tre skriver om mænd som patienter.

Fakta

  • Professionsbachelor- uddannelsen i sygepleje varer 3½ år.

  • Hvert år begynder 86 nye studerende på Diakonissestiftelsen.

  • UddannelsesCenter Diakonissestiftelsen består af tre uddannelser: SOSU-uddannelserne, Professionsbachelor i sygepleje og Professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K).

  • Diakonissestiftelsen har over 155 års erfaring i at uddanne og drage omsorg for mennesker.

FN's Verdensmål

Sygeplejerske-forskning understøtter FN's Verdensmål #5 og #8.

#5 Ligestilling mellem kønnene

#8 Anstændige jobs og økonomisk vækst, herunder delmål 8.6: ’Hjælp flere unge i arbejde, uddannelse og træning’

Læs mere