På Diakonissestiftelsen er bundlinjen ikke kun et tal i et årsregnskab. Bundlinjen er derimod tredobbelt og handler udover økonomi også om miljømæssig og social bæredygtighed. Vi har spurgt fire medarbejdere, hvad bæredygtighed betyder for dem og hvordan de arbejder med det i deres hverdag.
Af Mette Frid Darré og Thomas Wittrup // kommunikation@diakonissen.dk
Souschef Maria Vlasman, Diakonissestiftelsens kantine- og konferenceafdeling
”Vi går meget op i bæredygtighed i min familie og er glade for at bo i Lejre kommune, som har et stort økologisk fokus. Så vi sorterer naturligvis vores affald og forsøger derudover at blive selvforsynende med grøntsager fra vores egen køkkenhave. Vi vil gerne være med til at sikre en god fremtid for de næste generationer.
På Diakonissestiftelsen er jeg med til at påvirke vores kantinegæster i en bæredygtig retning ved at sætte et godt eksempel. Vi er f.eks. for nylig skiftet til ad libitum-mælk, som er mælk, der er tilovers, når kalvene har spist og fået deres del. Det er godt for dyrevelfærden.
Vi har også skiftet takeaway-emballage i plastic ud med nedbrydelige alternativer. Og vi har fået spande til bio-affald, så vi i højere grad end tidligere kan sortere vores køkkenaffald. Jeg synes, det er vigtigt, at ændringerne bliver synlige, så vores gæster bliver mere tilbøjelige til selv at gøre noget lignende.”
Underviser og cand. pæd. Line Mathiasen, SOSU-skolen på UCD
”I mit privatliv tænker jeg meget over, hvordan jeg kan leve bæredygtigt. Jeg affaldssorterer, overvejer mine indkøb i forhold til f.eks. genanvendelighed, og jeg tænker over, hvordan jeg rejser. Jeg gør, hvad jeg kan – og meget af det er blevet vane, for klimaudfordringerne er jo noget, vi diskuterer og forholder os til hele tiden.
I min undervisning her på SOSU-skole fylder bæredygtighed også en del. Når grundforløbseleverne lærer om praktisk hjælp til borgerne, så taler vi blandt andet om affaldssortering – altså f.eks. ’hvor skal pizzabakken hen?’ Og vi tager udgangspunkt i elevernes egne vaner og erfaringer. Helt praktisk, så er jeg begyndt at lægge undervisningsmaterialet på vores intranet i stedet for at printe det og bruge unødvendige ressourcer.
Men der er jo andre typer af bæredygtighed. Som underviser arbejder jeg også meget med social bæredygtighed. Der er en kæmpe diversitet blandt mine elever og nogle kommer med forskellige udfordringer. Derfor skal jeg tænke min undervisning igennem og sørge for, at alle eleverne får dækket deres individuelle læringsbehov og evner at rumme den diversitet, de selv vil møde, når de kommer ud hos borgerne.”
Køkkenleder Elin Sloth Blemholt, Plejehjemmet Salem
”Vi arbejder med bæredygtighed på mange måder. Jeg står for indkøbene til køkkenet og cafeen og køber primært danske varer. Vi har netop indført at vores menu, der trykkes i Salem Bladet, kun viser hovedmenu og desserter. Før havde vi også sider med supper, lune retter og smørrebrød," fortæller Elin og uddyber:
"Forenklingen medfører, at vi sparer fire sider papir per beboer, og menuerne kører i stedet på de digitale skærme. Det betyder, at vi i køkkenet har bedre mulighed for at tilberede mad, vi har i overskud, når vi ikke er bundet op på en trykt menu. Dermed mindsker vi madspild og undgår at nedfryse og bruge plastik. Derudover er vi også gået væk fra at bruge foliebakker. Nu har vi metalforme, som vi kan bruge igen og igen til at bage brød, kager og farsbrød i."
Leder af genbrug Trine Høst, Diakonissestiftelsens ledelsessekretariat
”Bæredygtighed betyder meget for mig personligt. Jeg har altid handlet meget i genbrugsbutikker - både ting til hjemmet og tøj til mig selv og mine børn. Jeg nyder at gøre gode loppefund og er vild med tanken om at ting kan få nyt liv og blive brugt igen hos nye ejere.
Jeg er virkelig glad for også at kunne arbejde med bæredygtighed i mit job på Diakonissestiftelsen, hvor Loppeshoppen-butikkerne jo i høj grad handler om genbrug og en bæredygtig tilgang til ressourcer og forbrugsvaner.
Jeg har blandt andet været med til føje et ekstra niveau til graden af bæredygtighed i butikkerne ved at sørge for, at vi bruger noget af det donerede tøj, der ikke kan sælges, som ressource i GIVRUM-værkstederne, hvor det bliver redesignet og får helt nyt liv.
Og det handler ikke kun om klimamæssig bæredygtighed. I mit område arbejder vi også ud fra et ønske om social bæredygtighed. Vores aktiviteter i butikkerne og værkstederne er åbne for alle, som har et ønske eller behov for fællesskaber, hvor de kan være en del af noget større.”