Kan folkekirken og plejesektoren sammen sikre livskvalitet og værdighed for personer med demens? Svaret er ja ifølge Center for Kirke og Kultur på Diakonissestiftelsen, som med nyt e-læringsværktøj giver et bud på hvordan.
Høstgudstjeneste på Diakonissestiftelsens plejehjem Søster Sophies Minde. Her er der fokus på sanselighed og personligt nærvær. Og plejepersonalet deltager også i gudstjenesten. Foto: Thomas Wittrup.
Af Thomas Wittrup // thwi@diakonissestiftelsen.dk
Det store kirkerum er skiftet ud med dagligstuen på plejehjemmet Søster Sophies Minde. Alteret er et lille bord med hvid dug og to lys, som deltagerne er placeret tæt omkring i en lille halvcirkel.
Præst og tilhørere er så tæt på hinanden, at der før, under og efter gudstjenesten bliver udvekslet mange håndtryk og smilende blikke. Stemningen er højtidelig, men også personlig og sanselig.
Sang og sanselighed
”Vi forsøger sammen med plejepersonalet at tilpasse gudstjenesten til denne specifikke gruppe, hvor der er flere demente personer. Det betyder for eksempel, at der er mindre tale fra min side, men i stedet mere fokus på sang og sanselighed,” forklarer præst Henny Kvist fra Diakonissestiftelsen og uddyber:
"I tilfældet her er det en høstgudstjeneste. Derfor har vi taget en halmballe og nogle af årstidens grøntsager med ind i stuen. Og vi har en stor skål med korn, som de ældre kan stikke hænderne ned i og måske aktivere nogle minder fra deres egen barndom."
Under hele gudstjenesten er plejehjemmets personale aktivt involveret. De sidder sammen med de ældre, holder i hånd og hjælper med salmebøgerne. Personalet deler oplevelserne med de ældre og giver støtte, hvis der er brug for det.
Generelt er hele gudstjenesten præget af et stort nærvær, hvor der er tid og rum til, at deltagerne bliver set og hørt af både præst og plejepersonale.
Øget livskvalitet og værdighed
Sådan ser det imidlertid ikke altid ud, når personer med demens er i kirke. Ofte møder præster op på plejehjemmene med forkortede udgaver af søndagens gudstjeneste og med en kun sporadisk kontakt til plejepersonalet. Det viser en undersøgelse gennemført af Center for Kirke og Kultur på Diakonissestiftelsen som en del af projektet ’Menneskesyn, aldring og værdighed’, der har løbet over de seneste to år.
Besvarelser af spørgeskemaer sendt til 72 folkekirker og 35 plejehjem tegner et samlet billede af, at den strategiske indsats i forbindelse med folkekirkernes aktiviteter på plejehjemmene er stort set fraværende.
”Vores undersøgelser viser tydeligt, at der, med en målrettet tværfaglig indsats i krydsfeltet mellem kirke og plejehjem, er mulighed for at skabe øget livskvalitet og værdighed for personer med demens," fortæller projektleder hos Center for Kirke og Kultur Benedikte Preuthun Mortensen.
Præster og plejepersonale på skolebænken
Hun tilføjer:
"Vi vil gerne have præster og plejepersonale på skolebænken for at lære, hvordan de i samarbejde kan skabe og afvikle aktiviteter for personer med demens, som kan bidrage til en øget livskvalitet. Derfor har vi udviklet e-læringsværktøjet ’Eksistens med demens’, som skal inspirere de to faggrupper til at opbygge et godt samarbejde på tværs.”
Målet med det nye værktøj er ifølge Benedikte Preuthun Mortensen en vekselvirkning mellem kirke og plejesektor. Idéen er, at plejepersonale skal tage medejerskab for kirkens aktiviteter, og præsterne skal blive klogere på, hvad demens er, og hvordan de kan møde personer med demens på en værdig måde.
Sanselighed kan være en vigtig del af en gudstjeneste for personer med demens. Her en skål med korn til høstgudstjeneste. Foto: Benedikte Preuthun Mortensen.
Fakta
|
Læs også: |