Af Mette Frid Darré // mfda@diakonissen.dk
Midt i den dunkle vintertid sender præsterne Marija Krogh Hjertholm og Jan Nilsson små digitale lys ud i mørket i form af hilsner til mennesker med tilknytning til Emmauskirken på Diakonissestiftelsen. Corona-nedlukninger og mindre samvær har tvunget dem til at genopfinde måden at være kirke på. Derfor er mobilkamera, mikrofon og Youtube nu en del af præsternes hverdag.
Den første film blev uploadet i januar, hvor Marija Krogh Hjertholm sendte en hilsen til kirkens frivillige fra sine forældres lysthus i et sneklædt Vejle.
”Jeg fik rigtig fin respons på den film. Folk skrev lange beskeder tilbage. Jeg kunne mærke, at der var nogen i den anden ende, der gerne ville snakke og kommunikere. Det var en enormt fint at mærke, at der var nogen derude, der trængte til at tale. Videoen blev startskuddet til samtaler på mail og telefon,” fortæller hun fra sit kontor på Diakonissestiftelsens stueetage.
Siden har præsten optaget og klippet en film om ugen, som bliver målrettet de forskellige grupper, som de ikke kan møde pga. corona-situationen. Foruden en hilsen til frivillige har beboerne på Søster Sophies Minde modtaget en digital minigudstjeneste, og inden længe dumper en digitale hilsner ind i indbakken hos Plejehjemmet Salem og Uddannelsescentret.
Forstander Hanne Munkholm fra plejehjemmet Søster Sophies Minde fortæller, at filmen giver ekstra god mening i denne tid:
”Marija talte til os om forskellen på ’fantastisk’ og ’godt nok’. Og at nogle gange er det fint, at man gør sit bedste, og det er godt nok. I denne tid, hvor intet kan blive helt så fantastisk, som vi ønsker, var det virkelig rart og også temmelig rørende at få sat ord på. Dermed minder vi hinanden om, at vi i en svær og travl tid med mange ekstra opgaver, alligevel gør en stor og meningsfuld forskel for beboerne og deres pårørende,” siger hun.
Marija Krogh Hjertholm sendte den første film i januar 2021 til frivillige i Emmauskirken via Youtube. Det er siden blevet til flere film fra kirkens præster. Foto: Youtube.
Håndholdte hilsner
Ideen med små digitale hilsner opstod af, at mange af Emmauskirkens opgaver er forsvundet i coronatiden. Præsterne kan ikke holde gudstjenester på plejehjemmene, Emmauskirken kan ikke lægge hus til morgensamling for Uddannelsescentret, og den sociale biograf ’DiaKino’ kan ikke blænde op for film med noget på hjerte. Derfor må kirken genopfinde nye måder at nå mennesker på. Og her træder den digitale hilsen i stedet. Det har ifølge Marija Krogh Hjertholm været vigtigt for filmskaberne, at hilsnerne skulle passe til målgruppen og være upolerede, ikke producerede til perfektion:
”Jeg tænkte fra starten, at det skulle være forskellige formater. Til plejehjemmene sendte vi en film, hvor præsten er i præstekjole. Det foregår i kirkerummet og Simon Jansfort spiller. Til Seniorfællesskabet ville jeg sætte fokus på dialog med formatet ’Stuestemmer’. Her taler jeg med beboeren Lis Schimming om, hvordan hun har det derhjemme, og hvad hun får dagen til at gå med. Til slut opfordrer jeg til, at fællesskabet snakker med hinanden om, hvordan de har det hver især.”
Noget tyder på, at videoen med Lis Schimming i den varme stol i kirkestudiet har sat gang i snakken i Seniorfællesskabet:
”Jeg har hørt fra hende, at der allerede er ti, der har kontaktet hende. De vil gerne have flere film, hvor en beboer bliver interviewet, som giver stafetten videre til en nabo i fællesskabet. Det er dejligt, at de har taget så godt imod den.”
Filmen til Seniorfælleskabet på Diakonissestiftelsen hedder ’Stuestemmer’. Her fortæller Lis Schimming (t.h.) om sin dagligdag under corona-pandemien. Foto: Youtube.
Digital diakoni
Meget tyder på, at nedlukningen varer en rum tid endnu. Og derfor vil de små hilsner forsætte. I næste uge planlægger præsterne igen at gribe kameraet og indspille en video til studerende fra Uddannelsescentret. Marija Krogh Hjertholm håber, at de digitale hilsner kan give et håb hos modtagerne og ser også diakonien i de små hilsner:
”Meningen med videoerne er, at de puster liv i det fællesskab, som er her i forvejen. Vores fællesskaber på stedet bygger på en diakonal tanke, der handler om at skabe og gøre ting sammen. Og det er jo det, vi gør til daglig. Man kan sige, at videoerne er en måde at minde os selv og andre om, at fællesskabet stadig er her, og at det nok skal gå alt sammen. Vi skal nok komme igennem denne tid, når vi taler sammen på trods af afstand og holder modet oppe for hinanden,” slutter Marija Krogh Hjertholm.
Fakta
|
Tema: Sammen om diakoni |
Artikler om Emmauskirken |