Diakonissestiftelsens nye byhospice på Venedig Biennalen

26. august 2016

Verdens største arkitekturbegivenhed løber netop nu af stablen i Venedig, og Diakonissestiftelsens nye byhospice er at finde blandt præsentationerne.

Under overskriften "Reporting from the Front" sætter dette års arkitekturbiennale fokus på arkitektens rolle i "kampen for at styrke menneskers livskvalitet over hele verden", og det danske bidrag til Arkitekturbiennalen i Venedig 2016 er et øjebliksbillede af en ny humanisme i dansk arkitektur. De to danske kuratorer, som har skabt udstillingen i den danske pavillon, vil med et wunderkammer af arkitektoniske prototyper vise, hvordan danske arkitekter lige nu skaber arkitektur med et menneskeligt fokus.

Med det udgangspunkt er arkitekterne bag Diakonissestiftelsens nybyggede hospice "Nord Architects" inviteret med og deltager med i alt fire prototyper, som viser, hvordan de har arbejdet med at skabe en human arkitektur - her iblandt de bedst mulige rammer på Diakonissestiftelsens nye byhospice om pleje af alvorligt syge og døende patienter, hvor både patienter, pårørende og personale er tænkt ind. 

Det nye byhospice beskrives således på biennalen:

"By considering the needs of the users, client and neighbours, Urban Hospice sets a new standard on how you can build innovative healthcare projects in urban contexts"

"Death is one of the biggest taboos of the welfare state. People who are dying are stigmatized and largely ousted from the public space. Most people in Denmark die in an institutionalized setting, after which the deceased body almost automatically passes over to the custody of the state. (...) NORD Architects designed Denmark's first urban hospice for the deaconess community, Diakonissestiftelsen, in Frederiksberg. Here, people who have lived their life in the city can now also die in the city. The project challenges boundaries and taboos. The dying are not put on display, but nor are they kept out of sight. The building has a central common room where the dying and their families can spend time together and break the isolation in the same type of environment where they lived their lives".  


Om arkitekturbiennalen
Den Internationale Arkitekturbiennale i Venedig er verdens største arkitekturbegivenhed og finder sted hvert andet år. Mere end 60 nationale pavilloner deltager med udstillinger i de historiske pavilioner i Giardini-området, på Arsenale og rundt i hele byen. Hovedkurator for den 15. Internationale Arkitekturbiennale i Venedig er den chilenske arkitekt Alejandro Aravena.

I 2006 vandt Danmark hovedprisen Den Gyldne Løve for bedste nationale pavilion med udstillingen CO-EVOLUTION. Den danske pavilion er en af arkitekturbiennalens mest velbesøgte pavilioner. I 2014 blev udstillingen i den danske pavillon set af flere end 120.000 gæster.

Udstillingen åbnede officielt den 28. maj 2016 og kan ses frem til den 27. november 2016.


Følg biennalen på Instagram   


Se mere om Diakonissestiftelsens Hospice som led i Diakonissestiftelsens udviklingsplan