Sygeplejerskeuddannelsen på UddannelsesCenter Diakonissestiftelsen er ikke kun tykke bøger om medicindosering og øvelser i blodprøvetagning. Når der står ’Krop og bevægelse’ i lektionsplanen, går de studerende på dansegulvet, mens musikken spiller. Det styrker deres kompetencer som sygeplejersker.
Dansende studerende på Diakonissestiftelsen er ikke noget særsyn. Her en omgang Zumba som opvarmning til årets idrætsdag. Foto: Thomas Wittrup
Af Thomas Wittrup // thwi@diakonissen.dk
Musikken fylder rummet. De studerende danser i en rundkreds. På kryds og tværs forsøger de at skabe kontakt med hinanden via øjenkontakt og kropssprog. De forsøger at finde hinandens rytme i en kommunikation uden ord. Ikke en sen aften på et diskotek, men en formiddag i et undervisningslokale på Diakonissestiftelsen.
UddannelsesCenter Diakonissestiftelsen har som den eneste sygeplejerskeuddannelse i Danmark valgt at sætte fokus på bevægelse og kropssprog i undervisningen. Det skal sikre, at de nyuddannede sygeplejersker har den nødvendige robusthed, når de indleder deres professionelle liv blandt patienter og pårørende.
Lektor Susanne Næsgaard Gröntved giver de sygeplejerskestuderende en øget kropsbevidsthed med øvelser i dans og sansning. Foto: Thomas Wittrup
”Vi har valgt at undervise i ’Krop og bevægelse’ for at forebygge stress og udbrændthed og for at give de studerende redskaber til at tage klinisk lederskab som sygeplejerske. Det kan være en overvældende oplevelse, at stå i et rum med en alvorligt syg patient, bekymrede pårørende og sundhedsfaglige kolleger, som alle kigger på en for lederskab. I den situation er det vigtigt, at man ud over sin teoretiske faglighed har styr på sine følelser, kan mærke sin krop og kender sine egne grænser. Det kan dans og andre sanseøvelser være med til at sikre,” fortæller lektor Susanne Næsgaard Gröntved, som underviser de studerende i ’Krop og bevægelse’.
Lyt til din krop
Igennem undervisningen skal de studerende blandt andet lære at lytte til kroppen og mærke reaktioner på forskellige sanseindtryk.
”Vi arbejder med sanseberøvelse, hvor de studerende på egen krop oplever, hvad der sker med sanserne, når man bliver frataget eksempelvis synet. Hvordan føles en hånd på skulderen, når man ikke kan se? Det kan hjælpe de studerende med lettere at sætte sig i patientens sted,” forklarer Susanne Næsgaard Gröntved.
Hun forklarer, at den tætte kontakt mellem de dansende studerende er en øvelse i lederskab – hvem har kontrollen, hvem er det, som fører i dansen? Men danseøvelserne kan også lære de studerende noget om kropssprog og signaler, som er vigtige elementer i mødet med patienter og pårørende.
”Vi kommunikerer med kroppen. Derfor er kropssprog vigtigt i relationen til en patient. De studerende skal være bevidste om deres eget kropssprog og kunne aflæse patienter og pårørende på samme tid. De skal vide, hvornår de skal være lidt forsigtige med patienten, og hvornår de skal tage styringen,” siger Susanne Næsgaard Gröntved.
Sygeplejerskestuderende Kathrine Andersen (tv.) og Emma Kinch har i 'Krop og bevægelse' lært om vigtigheden af kropssprog. Foto: Thomas Wittrup
Det handler om at turde
Reaktionerne fra de studerende er positive. Specielt når de første gang har været sendt ud i klinikken og på egen krop har mærket det overvældende pres, som mødet med patienter og pårørende kan være.
”’Krop og bevægelse’ er super fedt! Det var virkelig grænseoverskridende i starten, men specielt efter vi har været ude i klinik, giver faget så meget mening. Man lærer at mærke sin egen krop og være mere sikker på sig selv i en klinisk situation,” siger Kathrine Andersen, som er studerende på tredje semester.
”Dansen og sanseøvelserne handler om at overskride grænser og turde være tæt på andre både fysisk og følelsesmæssigt. Det nytter ikke at holde tilbage, når man er ude i klinikken. Der skal man være 100 procent til stede,” supplerer Emma Kinch, som også er studerende på tredje semester.
Over grænsen?
Susanne Næsgaard Gröntved er godt klar over, at de studerende ofte finder undervisningen i dans og kropsprog grænseoverskridende, men lektoren vil hellere bruge udtrykket grænseperspektiverende.
”Det handler om grænser og om at kende sig selv og sin krop. Vi skaber med undervisningen et kontrolleret og trygt rum, hvor de studerende kan undersøge og udfordre egne grænser i forhold til fysisk nærvær og de tætte relationer, som opstår i en klinisk situation,” siger Susanne Næsgaard Gröntved.
Et af målene med faget er, at de studerende opnår en god jordforbindelse – eller ’grounding’, som det hedder i undervisningen. En god kontakt til og forståelse af egen krop, så de er i overskud, når de står i en presset situation sammen med en patient.
"Vi har lært at turde være i rummet sammen med patienten, og tage lederskab og sige fra, når det er nødvendigt," siger Emma Kinch, som bliver bakket op af Kathrine Andersen:
"Jeg er sikker på, at patienterne godt kan mærke, at man slapper mere af som resultat af undervisningen."
Fakta:
|
Tema: Rundt om mennesket |