Diakonissestiftelsen markerer den første nationale hospicedag

7. september 2023

Den 7. september fejrede vi den tværfaglige indsats, som hver dag er med til at øge menneskers livskvalitet – også i livets sidste dage.

Billedet viser en sygeplejerske som taler med en patient.

Diakonissestiftelsens Hospice. Foto: Jes Larsen.

Af Thomas Wittrup // thwi@diakonissen.dk

Alle vores medarbejdere og frivillige på Diakonissestiftelsens Hospice er med til at skabe et levende, tillidsfuldt og trygt miljø, som hjælper patienterne med at leve så aktivt som muligt, også selvom det er et liv med døden i vente.

De arbejder med fysisk, psykisk, social og åndelig lindring og benytter hver dag mange forskellige fagligheder for på den bedste måde at komme den enkelte patients behov og ønsker i møde.

 

Hør i filmen herover nogle af vores kolleger fortælle, hvad de hver især synes, der er særligt ved hospice.

Vi har desuden samlet erfaringer og fortællinger fra 25 år med hospice på Diakonissestiftelsen – du er velkommen til at kigge med og blive klogere på hospicefilosofien - klik på logoet herunder.

Grafik

Fakta

  • Hospice har 16 pladser og har derudover et udgående hospiceteam, som yder specialiseret palliativ behandling til yderligere 22 borgere.

  • Det er gratis at komme på hospice, og alle, som har en livstruende sygdom, og som har behov og kan få gavn af hospiceindsatsen, er velkomne på Diakonissestiftelsens Hospice uanset nationalitet, religion, alder, sygdom og bopælskommune.

  • De forskellige fagligheder som tilsammen udgør det samlede tilbud om pleje på hospice: læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, socialrådgiver, musikterapeut, præst, administrativt personale, køkkenpersonale og rengøringsassistenter. Dertil et stort antal frivillige.

  • Diakonissestiftelsen er en non-profit virksomhed med 160 års erfaring i at uddanne og drage omsorg for mennesker.