Af Flemming Schultz // flsc@diakonissen.dk
På fredag d. 26. maj er det 160 år siden Diakonissestiftelsen blev stiftet af Dronning Louise.
I ugen op til jubilæet markerer vi årsdagen med morgensang, koncert, foredrag, cirkus, festgudstjeneste og meget mere.
Mandag morgen skød adm. direktør Anette Christoffersen jubilæumsugen i gang med morgensang i det store telt.
I 1863 grundlagde den daværende kronprinsesse det, der i dag er en moderne og førende velfærdsaktør. Diakonissestiftelsen har fornyet sig og er fulgt med tiden gennem alle årene og leverer velfærdsydelser til mennesker i alle aldre - fra starten af livet, og til det slutter: Fra vuggestue, børnehaver, professions- og SOSU-uddannelser til socialpsykiatri for unge voksne, hjemmehjælp, aflastningspladser og hospice.
Diakonissestiftelsens historiske bygninger på Frederiksberg rummer i dag også et væld af erhvervslejemål. Tusindvis af mennesker har hver dag deres gang i vores bygninger.
Vores kerneværdier er stadig forankret i medmenneskelighed, ordentlighed og kvalitet. Vi vil gøre en positiv forskel for alle, der har brug for os – og altid med udgangspunkt i det enkelte menneskes situation, behov, håb og ønsker. Derfor er vores motto: Vi ser altid mennesket. Sådan var det i 1863, og sådan er det også i dag.

Korleder Simon Garnæs Jansfort ledte de fremmødte i to smukke morgensange. Foto: Thomas Wittrup.

Adm. direktør Anette Christoffersen byder velkommen til morgensag. Foto: Thomas Wittrup.
Fakta
|