Det lille ord med den store mening

’Diakoni’ er en del af navnet på Diakonissestiftelsen, men hvad betyder det egentlig? Det har vi udforsket i Diakoniens Uge og er nået frem til, at selv om nogle ikke bruger ordet, fylder det alligevel ret meget.

Af Anne Mette Fugleholm, adm. direktør på Diakonissestiftelsen

’Hvad betyder diakoni hos jer, og hvordan kan det mærkes?’ Sådan har vi spurgt medarbejdere i forskellige enheder og afdelinger på Diakonissestiftelsen. Nogle svarer prompte, andre mere tøvende. Og hos nogle er sandheden, at ”det ord bruger vi slet ikke.”

Men når vi så spørger ind til, hvordan de arbejder med mennesker, viser det sig, at ’diakonien’ slet ikke er så fjern. Når medarbejderne i Hjemmeplejen for eksempel rigtigt ser de ældre borgere, som de kommer hos, og lægger mærke til, hvordan de har det – om der er ændringer i deres sindsstemning, om de er mere stille i dag. Så er det udtryk for det menneskesyn og den livsholdning, som ligger i diakonien.

Og når børnene i vores børnehuse lærer at se, hvornår deres kammerater er kede af det og får følelsen af, at de skal passe på hinanden. Så er det diakoni i børnehøjde, selvom pædagogerne aldrig kunne drømme om at bruge det ord.

Man kan spørge, om det overhovedet er vigtigt at overveje ordet ’diakoni’, når det alligevel bliver oversat og omsat i virkelighedens praksis. Det er vigtigt, fordi det fortæller en historie om, hvor vi kommer fra. Diakonissestiftelsen har over 155 år på bagen og er dermed en af de første velfærdsaktører i Danmark, stiftet med det formål at udøve diakoni i holdning, handling og udvikling. I dag ville vi tale om pleje og omsorgsydelser.

Når medarbejderne hver dag møder de forskellige brugere med løftet ’vi ser altid mennesket’, er det udtryk for diakoni, som, jeg er sikker på, kan mærkes. Hør bare, hvad de selv og brugerne fortæller:

Mødt som menneske, ikke diagnose
"Vi forsøger at leve op til Diakonissestiftelsens løfte om altid at se mennesket. Ordentlighed er et godt ord for os. Vi prøver at være ordentlige i alt, hvad vi gør," siger Per Nielsen, socialpædagog på Sundhedscenter Hvide Hus i Gentofte.

Et af de mennesker, som 'bliver set' på sundhedscentret er Ole Mortensen:

"Jeg føler mig mødt på en god måde i Hvide Hus. Mødt som menneske - ikke som sygdom eller diagnose. Jeg oplever meget næstekærlighed i huset - udtrykt på forskellig vis."

Beboerne i centrum
Hos Hvide Hus’ nabo i Gentofte, plejehjemmet Salem, oplever Kim Eldon på samme måde, at plejen og omsorgen for hans mor tager udgangspunkt i det enkelte menneske:

"På Salem sætter man beboerne i centrum. Man finder frem til den enkelte beboers behov og forsøger at støtte i det - på en meget empatisk måde. Min mor er f.eks. meget glad for at deltage i søster Bentes musikquizzer, hvor hun har mulighed for at få små sejre ved at kunne huske musikken, som bliver spillet. Det kan hun godt lide."

Det er vigtigt at lytte
Også når Diakonissestiftelsen bringer hjemmepleje ud til hundredevis af borgere på Frederiksberg sker det med fokus på relationen mellem mennesker:

"Vi skal yde god omsorg for borgeren. I den forbindelse er det meget vigtigt, at man lytter til borgerne og snakker med dem,” siger SOSU-hjælper og elevvejleder Ulla Olsen. En holdning som hun gerne giver videre til sine elever:

"Jeg vil gerne give borgerne den rette hjælp. Både de store ting og de små, som man ikke kan læse sig til, men lære af ens vejleder. Det er vigtigt, at borgerne ikke bliver overset - at de bliver hørt,” siger SOSU-elev Lasse Skov Olesen.

Alle har værdi
Behovet for at blive hørt og set som den man er, er en del af grundlaget for Diakonissestiftelsens arbejde med de mange frivillige, der hver dag skaber fællesskaber, som styrker menneskers livskvalitet:

"Diakoni handler om, at alle mennesker har værdi og noget at byde ind med. I GIVRUM-værkstederne er der tid til at få en snak og finde ud af, hvordan vi kan hjælpe hinanden og os selv," siger frivillighedskonsulent Ida Maria Vestergaard Petersen.

En af de frivillige som nyder godt af fællesskaberne er Eva Munch, som i flere år har været en del af fællesskabet i det kreative værksted:

"Der svæver en generel følelse igennem det hele af ordentlighed og nærvær og en total accept af, at vi kan være, som vi er, og der er altid plads til os. Når jeg kommer i GIVRUM, får jeg fornyet det, der gør mig varm om hjertet: Min kontakt med andre mennesker,” siger hun.